Sidste runde i hovedkredsturneringen inden jul er næsten afviklet.
De sidste kampe spilles denne onsdag, hvis sneen tillader.
Hele 6 matcher blev spillet hos Aalborg skakforening.
Som Michael Simonsen udtrykte det, da han venligst hjalp med at stille op: Det er nærmest som i de gode gamle dage.
Og fantastiske spilleforhold i den store sal. En fornøjelse.
I mesterrækken var de to tophold på besøg.
Aalborg 3 vandt knebent over Nørresundby 2 med 3,5 – 2,5, takket være to gevinster til familien Jungberg (far og søn)
Topholdet Jetsmark 2 vandt med samme cifre over et godt kæmpende veteran-hold (Aalborg 4)
Hugo Falberg blev aftenens helt, da han overraskende besejrede Lasse Luther. Hugo har nu scoret 2 af 3 mod stærke modstandere!
Jetsmark 2 kan dog holde juleferie på toppen med 13,5 point, tæt fulgt af Nørresundby 2 med 13 p
Aalborg 3 er nr 3 med 12 point, mens veteran-holdet er næstsidst med 5 point. Holdet har dog mødt de tre tophold i de første runder, så det bliver sikkert bedre efter nytår.
I A-rækken med hele 4 Aalborg-hold, var der rene klub-opgør i 3. runde. Og det endte i begge kampe med beskedne sejre på 2,5 – 1,5
De 3 af holdene er med helt fremme i tabellen, mens det afbudsplagede Aalborg 8 er placeret i den tunge ende af rækken.
I B-rækken blev det til 2 sejre mod Aars 3 og Skørping 4, Mens Aalborg 9 først spiller i Hjørring i aften. займ на карту без отказа без проверки срочно 20 лет
Sidste nyt!! DSA – Aalborg 9 er UDSAT pga vejret
Også i B-rækken er Aalborg-hold helt i top.
I denne række, hvor der blot er 6 hold, er der kun afviklet 2 runder.
Næste runde i hovedkredsturneringen spilles i uge 2 2022
Divisions-turneringen mangler at spille 3. runde.
Den afviklet søndag den 12. december, hvor 1. holdet i 1. division, spiller lokalopgør i Nørresundby, mens 2. divisionsholdet spiller ude mod Skørping.