Klubbens stærkeste spiller, IM og tidligere Danmarksmester, Erik Pedersen, er død 54 år gammel. Erik døde i søndags efter længere tids sygdom. Erik kendte vi allerede fra de unge dage i 1970erne, hvor han kom fra Thisted og deltog et par gange i Aalborg Byturnering, og ved disse lejligheder boede hos mine forældre på Tjørnevej. Siden fulgte vi ham lidt på afstand, mens han spillede i Århus. Erik blev Danmarksmester i 1990 ved DM i Randers. Vi havde det held, at han nåede at spille et par sæsoner for vores klub, mens vi var i Skakligaen for en 6-8 år siden. Erik nåede da at give eksempler på sin formidable spillestyrke. Der vil komme en mindeartikel i skakbladet, men indtil da, kan der henvises til DSU’s hjemmeside: http://www.skak.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=77:im-erik-pedersen-er-dod&catid=10:topnyheder&Itemid=148.
Klubliv
Nytårskur 2013
Dato d. 19 januar klokken 13:00.
Sted: Fælleshuset Vissebakkegård – 9210 Aaborg SØ.
Kontakt 29 90 30 16
Program
13:00: Frokost
15:00: Tata Steel Chess 2013
Lynskak og hyggeligt samvær.
sluttes af med suppe / bytur.
Tilmeldingen er åben – sidste tilmelding 17. januar.
Pris 150 kr. – måske lidt mindre.
Fejl: Kontaktformular ikke fundet.
Tilmeldte:
Arne Fjordside
Carl Johan Andersen
Kim Houlberg
Per Jacobsen
Alexander Eeg Jensen
Bo Torpegaard Jensen
Thomas Høj Jensen
Uffe Kristensen
Mads Leth
Finn Winther Nielsen
Brian Tranholm
Bjarne Sønderstrup
Jørn Bach Hansen
HP Rasmussen
Jacob Würtz
Kaj Andersen
Torben Winkler
Kasper Antonissen
Kurt Pedersen
Normann Hansen
Klubturneringen klar!
Så er grupperne til klubturneringen for foråret klar! Det blev til 24 spillere fordelt på tre 8-mandsgrupper. Se gruppeinddelingen her. Dybdegående analyse af grupperne med subjektiv udpegning af favoritter følger! Vi starter på tirsdag kl. 19.30. Der er tre afbud til første runde: Carl Johan (mod Bjarne), Ole Knudsen (mod Arne) samt Andreas (mod Martin). Vel mødt!
Aalborg 1 – Skive
Vi fik den mindst mulige sejr i dag, og i sidste ende skal vi nok være tilfredse med det, selvom jeg troede, at vi stod til en stor sejr undervejs. Jacob tog hurtigt en remis mod stortalentet Jesper Thybo, der var ikke meget på færde i det parti. Dernæst fik Finn lov at vinde en bonde efter en kendt manøvre. Modstanderen forsøgte at komplicere ved at tvinge Finn til et “dronningeoffer” men Finn spandt et fint matnet og vandt som den første i fin stil. Vi stod meget pænt rundt omkring, men noget gik galt, for pludselig var Jens Johans stilling forvandlet fra lovende til tabt, og Jørgen tabte tilsvarende på 1.bræt efter at have ført med en bonde og tilsyneladende havde haft styr på det?! Jeg selv forstår heller ikke endnu hvordan jeg skulle tabe efter at have haft et kraftigt angreb på konge og dronning. Min unge modstander skal dog have stor ære for først at have fået klar åbningsfordel, og for senere at forsvare sig meget koldblodigt efter at jeg havde fået det nævnte initiativ efter endnu en risikabel bondegevinst. Så tog John og Kim heldigvis revanche efter “sikre” gevinster på 2. og 3.bræt. Til sidst sad René med et remistårnslutspil, ganske vidst med en bonde mere. Heldigvis afviklede modstanderen til et tabt bondeslutspil, og så kunne vi ånde lettet op. Nu holder vi 1.pladsen forholdsvist sikkert, efter at Holstebro tabte overraskende stort til Nordre, og Randers vandt tilsvarende smalt over 68.
Juniorsejr i Hobro
Junior Grand prix stævnet i Hobro havde samlet 36 deltagere.
I gruppe 1 levede Martin F. Nielsen op til favoritværdigheden, og sejrede med 6 point foran Jeppe Kærsig, der fik 5,5 point.
Martin tabte kun (unødvendigt) til Jetsmark-spilleren i 4. runde, men da Jeppe havde tabt i 1.runde, og måtte nøjes med en halv i 6. runde, blev det alligevel favoritsejr til Aalborg spilleren.
Aparna deltog også i den bedste gruppe. Hun fik en fin start med 1,5 point efter de første to runder, men mere blev det ikke til denne gang.
I gruppe 2 havde Aryan ikke en af sine bedste turneringer, og han sluttede med 3 point.
I begynderklassen deltog Tobias Larsen for første gang, og han opnåede en flot 3. plads samt pokal. Flot i sin første turnering!!
Næste JGP stævne er 16. marts i Aars.
Tilmelding til Klubturnering Forår 2013
Aalborg Skakforenings klubturnering for foråret 2013 har turneringsstart tirsdag d. 15. januar 2013. Du kan tilmelde dig klubturneringen ved at skrive dig på listen i klubben eller ved at anvende tilmeldingsformularen her.
Samme sted kan du også se, hvem der allerede er tilmeldt klubturneringen.
Turneringsregler: Turneringen rates, og den er åben for alle medlemmer af DSU. Deltagerne inddeles i 8-mandsgrupper efter dansk rating. I nederste gruppe kan der evt. blive tale om en Monrad-gruppe. Vinderen af den øverste gruppe, Mesterklassen, kåres som ‘Aalborg Skakforenings Klubmester for foråret 2013’. Ved ligestilling i toppen af Mesterklassen spilles omkamp.
Den Forsvarende Klubmester er berettiget til at forsvare sin titel, selvom hans ratingtal ikke rækker til, at han spiller i øverste gruppe.
Betænkningstid: 1½ time til 30 træk. Derefter 30 minutter plus opsparet tid til resten af partiet.
Spilledatoer: tirsdagene d. 15/1, 22/1, 5/2, 12/2, 5/3, 19/3 samt 9/4. Udsatte partier kan bl.a. afvikles d. 19/2 og 2/4.
Tilmeldingsfrist: Søndag d. 13/1
Indskud: 100 kr. som opkræves i forbindelse med den årlige kontingentopkrævning.
Præmier: Fastsættes endeligt, når deltagerantallet er kendt.
Turneringsledere: Hans Engen og Bjarne Sønderstrup
4. runde i holdturneringen
Mesterrækken:
Aars/Nibe 2 – Aalborg 3 1,5 – 4,5
Sæby 1 – Aalborg 4 3 – 3
Aars/Nibe 1 har fået et pænt forspring efter storsejr over Nørresundby 3.
Aalborg 3 er placeret som nr 4, dog kun et halvt point fra andenpladsen. Aalborg 4 er stadig på 5. pladsen.
Mr 100% Erik Højfeldt sejrede igen (4 af 4)
A-rækken:
Aalborg 5 – Skørping 3 2 – 2
Aalborg 6 – Hobro 1,5 – 2,5
Aalborg 7 – Skørping 2 1 – 3
Aftenens helte på A-holdene var Per Jacobsen, der endelig kom på tavlen med sejr i et kort parti, samt Kasper Antonisen, der afsluttede sit parti i flot stil.
Jetsmark 3 fører med 11 point foran Hobro, Aalborg 5 og Skørping 3, der alle har 10,5 point. Så kan det næsten ikke være mere tæt i toppen.
Søndag spiller klubbens to divisionshold.
Topholdet Aalborg 1 har hjemmebane mod Skive, mens 2. holdet spiller ude mod Thy.
Nytårskuren…
Arne og jeg er blevet enige om at flytte kuren til lørdag d. 19/1 kl. 13, og holde den hos Arne på Vissebakkegård. Dels er der så bedre tid til at hygge og spille lyn, dels er der bedre køkkenfaciliteter, så vi kan få noget bedre mad, og endelig kan vi have det lidt mere for os selv end i kantinen på Strandvejen. Vi har mulighed for at følge Tata-turneringen fra kl. 15. Vi håber, at alle, der har meldt sig til om fredagen også kan om lørdagen. Og der er selvfølgelig plads til mange flere!
Fejl: Kontaktformular ikke fundet.
Nytårspral!
Når andre ikke vil nævne det, så vil jeg godt fortælle, at jeg i går vandt lynturneringen ved den traditionsrige nytårskur i Randers for gamle og halvgamle skakfolk rundtomkring fra. Nå ja, sikkert nogle gamle tosser, siger man så, – men læg lige mærke til, at jeg henviste IM Jan Sørensen til anden pladsen efter sejr over samme i sidste runde. Helt retfærdigt, kom det fra ham selv efterfølgende. Slutstillingen blev i øverste ratinggruppe blev: 1. Bjarne Sønderstrup 6 points, 2-3: Jan Sørensen og Poulsten Grabow 5½. I næste ratinggruppe fik Jens Johan Christensen en 3.plads med 5 points. Der var ca. 30 deltagere med lynturneringen, og i arrangementet deltog fra klubben også Arne og Jørn Bach.
Et skak-juleeventyr!?
Interessant historie om et kvindeligt skaktalent fra Uganda fra dagens Politiken.