Aalborg Skakforening Juniorskak,Klubliv 9-årig vinder JGP i Aars

9-årig vinder JGP i Aars

Lørdagens junior grand prix stævne på Aars bibliotek havde deltagelse af 5 spillere fra klubben: Ellen Kakulidis, Martin F. Nielsen, Nicolay Prieur, Aryan og Aparna Banerjee.
Fire af dem deltog i øverste gruppe.
Vinder af turneringen blev det nye stortalent, Filip Boe fra Hinnerup. Hans far er FM Mads Boe. Filip vandt alle 7 partier. Ellen og Martin havde begge en udmærket stilling mod ham, men begge tabte en bonde i midtspillet og måtte ned.
Ellen og Martin levede dog helt op til forventningerne, da de kun tabte til Filip, og spillede remis indbyrdes i lige parti. Endte i tårnslutspil med 7 bønder til hver. De opnåede således begge 5,5 point. Martin blev nr. 2 – et mulehår (1/2 korr.point) foran Ellen, og begge fik endnu en pokal med hjem til samlingen.
Nicolay spiller hurtigt og som nat og dag. Ved forrige stævne i Hobro blev han en flot nr. 2 efter en overbevisende indsats, men denne gang nøjedes han med at vinde i første og sidste runde.
8-årige Aryan vandt gruppe 3 i Hobro, og havde tjent over 200 junior-rating point. Så hans tal var så højt, at han var kommet med i gruppe 1. Han havde det svært, men havde gode stillinger mod Martin og Nicolay, men fejlede og tabte begge. Han vandt dog et fint parti over Anders Simoni, Jetsmark.
Storesøster Aparna deltog i gruppe 2. Hun spillede flere gode angrebspartier. I et parti lavede hun en smuk mat med sine løbere. Aparna sluttede som en flot nr. 2 med 10,5 point af 14. Et meget talentfuldt søskendepar, som vi kommer til at høre meget mere til i fremtiden.
Alt i alt en god turnering i Aars. Der var 37 deltagere, heraf 12 i begynderklassen.
Sæsonens sidste stævne afvikles på Kulturstationen i Skørping lørdag den 14. april.

Print Friendly, PDF & Email

1 thought on “9-årig vinder JGP i Aars”

  1. Preben Nielsen siger:

    Resultattavler mm kan ses på jetsmarkskakklub.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.