Aalborg 3 i 2. division



Med en sikker sejr mod et ellers godt kæmpende Sæby-hold, sikrede Hans Engens tropper sig 1. pladsen i mesterrækken, og dermed er holdet klar til at afløse 2. holdet i divisionsturneringen den kommende sæson. TIL LYKKE!!

Holdet tabte kun en kamp undervejs, nemlig allerede i 1. runde til 4. holdet, men siden er holdet gået fra sejr til sejr. Og da Aars/Nibe 1 mistede pusten i de sidste tre runder, var den sidste forhindring ryddet af vejen.

Resultater fra sidste runde:

Aalborg 3              –     Sæby                        4,5 – 1,5
Aalborg 4              –     Nørresundby 2         4 – 2
Skørping                –    Aars/Nibe 1               3 – 3
Nørresundby 3   –    Aars/Nibe 2              1,5 – 4,5

Slutstilling i mesterrækken:

1. Aalborg 3                27,5 p
2. Aars/Nibe 1               25 p
3. Skørping 1               22,5 p
4. Nørresundby 2        22  p (8mp)
5. Aalborg 4                  22  p (7mp)
6. Sæby 1                     18.5 p
7. Aars/Nibe 2                16 p
8. Nørresundby 3       14,5 p

Aalborg 4 sluttede af med en flot sejr. Fin slutspurt af 1. brættet Hugo Falberg, og med afsluttende gevinst mod Poul Erik Nørgaard!! Også holdleder Fjordside havde en god holdturnering med plus 48 ratingpoint ind på kontoen. Og reserven Kasper Antonisen afsluttede flot en forrygende holdsæson med endnu en pind (6 point af 7 og +72)

Generelt en god sæson for klubbens hold, og næste sæson kan vi stille med hold i: 1. division, 2.division. to mesterrækkehold, samt tre A-hold.

Print Friendly, PDF & Email

3 thoughts on “Aalborg 3 i 2. division”

  1. Hans Engen siger:

    Hej Preben
    Tak for hilsnen og fordi du er så hurtig med en osummering af gårsdagens afslutning.
    Her er lidt fra 3.holdets holdkaptajn:

    Det lykkedes!
    Det er altid dejligt med disse sidste runder hvor alle er samlede. Man møder mange gamle skakbekendte – skak er jo heldigvis en sport hvor man kan blive ved og ved, så længe fingrene kan flytte brikkerne.
    Der er altid en intens stemning og en smule uro om tingene nu går den vej man håber.
    Det gjorde det egentlig ikke for vores hold i starten. Kurt spillede en hurtig remis og jeg nåede ikke at se meget af partiet.
    Jeg selv fulgte efter i en variant af Aljechins forsvar, jeg ikke kendte noget som helst til og som min modstander, Per Visti, havde spillet masser af gange på nettet. Jeg overså noget og tabte en bonde men vandt den hurtigt tilbage men måtte samtidigt afvikle til tårnslutspil hvor han nok står en anelse bedre da vi tager remis. Imens var ingen partier afgjort i kampen mellem Aars/Nibe 1 og Skørping 1, men Skørping kæmpede godt.
    Så kom vores første sejr med Ole mod Jens Riis. Jens var kommet bagud i udvikling og selv om han havde stillet op med tårn og dronning i c-linien var der lige pludselig for mange lette officerer omkring tårnet som løb tør for felter. Et desperat modstød i centrum illustrerede bare yderligere at det var Ole der var foran i udvikling. Ole sagde at fordi det var Holdkamp spillede han safe og rokerede. (Denne uvilje mod at rokere er måske værd at huske for dem der spiller klubturnering mod ham?) Thomas Søndergaard mod Niels Grøn gik stille og roligt den rigtige vej. Thomas pressede og pressede og vandt en bonde og siden en kvalitet. Det så ud som om hvid kunne stille en fæstning op med T+L+mange bønder, men Thomas havde masser af tid og tålmodighed og en plan! Han stillede sig op lige som planlagt ofrede tårn for L+B og trængte igennem. Så stod det 3-1. Vores anden Thoams viste lige så stor tålmodighed og spillede bare en lille smule bedre end modstanderen hele tiden i en stilling med T+S+5B på begge sider. Og det gode spil blev til bondegevinst, afvikling, fjern fribonde og yderligere en bonde – slut. Erik havde mod Allan Nordstrand stod måske ikke bedst hele partiet igennem , men styrede flot gennem en tidnød og kom ud på den anden side med et lille pres. Men på det tidspunkt kunne Aars/Nibe 1 kun nå op på siden af os og vi havde flest matchpoint. Erik kunne måske have spillet ½ time mere uden risiko, men det kunne næppe være blevet andet end remis.

    Ser man på sæsonen som helhed må man sige at vi startede med en voldsom og nok lidt usundt gambit i form af et nederlag til vores eget 4. hold på 4½-1½. Der er vist ingen der kan beskylde klubben for at spille taktisk. Siden gik det bedre og endte med en slutspurt på 18½ point af 24 i de sidste 4 kampe. Vi har også været begunstiget med utrolig gode reserver og det vidner om rigtig flot bredde i klubben at vi får gode reserver og at 4. holdet stadigvæk klarer sig rigtig fint. Flot afslutning i øvrigt med 4-2 over Nørresundbys 2. hold – tillykke.

    1. Søren siger:

      Tilykke med det fine resultat.

      Ser at gambitter er populære og at de praktiseres af både 3. holdet, rullebarca og rullebarcas yndlings fodboldhold.

      Venlig hilsen fra Salt Lake City –
      Søren

  2. Arne Dan Fjordside siger:

    Aalborg 4 sluttede af med maner i M-rk.da vi slog Nørresundby 2 med 4 – 2. Sejren var ekstra kærkommen da vi ikke helt fik spillet til at rulle i den forrige runde mod NS-3, som vi tabte til knebent 2½ – 3½. Men det hørrer også med til historien, at vi nok var heldige på 1. bræt, hvor Hugo tog en fornem skalp mod Poul Erik Nørgaard. Det var sidste parti som blev afgjort, og som altid hvor Poul Erik er involveret, var der kamp til stregen og Hugo går jo heller ikke af vejen for et raskt slagsmål. Så der var kødrand omkring partiet til sidst. Det så ud som om Hugo’s angerb var slået tilbage og det var Poul Erik som var ved at overspille vor mand. I begyndende tidnød spiller Hugo giftigt og får et godt modspil, og her går Poul Erik relativt hurtigt galt i byen. Flot af Hugo. Vi manglede vores faste 2. bræt Mads, som var forhindret på grund af arbejde. Derfor fik jeg mulighed for revanche mod Arne Hove, som jeg tabte til i sidste sæson. Jeg fik hurtigt en god stilling. Min modstander spillede minoritetsangrebet uden at ha’ understøttet bønderne, og det var ikke så heldigt. Arne H. får en fribonde i a-linien, som aldrig nåede at blive rigtig farlig. Jeg vinder bonden og de efterfølegnde slagudvekslinger koster officer og partiet. På 3. bræt mødte Gert – Per Grevlund, som har fundet tid og lyst til skak igen. Dejligt at det også sker. Per har faktisk spillet rigtig mange partier remis, men sådan skulle det ikke være i aftes i lokalopgøret. Jeg så ikke helt hvordan det gik for sig at Gert tabte. Men rart at Gert har tid til at være med, når den ikke lige står på eksamen mv. På 4 bræt skulle Hans Petr møde Ole Rysgård Madsen med de sorte brikker. Heller ikke her nåede jeg at se partiet, før H.P. havde slået til igen og taget hele pointet. På 5 bræt var Alexander med som reserve som hvid mod Lars Nielsen. Jeg tror faktsik at Alexander står godt undervejs. Men han tillader at Lars får bonde til f3 og løber på g2, som fanger den hvide konge i G-linien. Der var trusler over hele brættet – rigtig kampskak, som desværre endte med tab til vor mand. På sidste bræt havde vi Kasper med som reserve. Kasper mødte Allan Eriksen, som stort set har været med hver gang, da Lars Jensen ikke har spillet i år. Kasper fik hurig en rigtig fin stilling. Sa3 så smart og fint ud – vinder bonde og samtidig en overlegen stilling. Ingen slinger i gevinstførelsen. Kasper har haft en rigtig flot holdsæson i år på Aalborg 5 – læs herom andet steds.

    Jeg vil gerne sige tak til spillerne, som det har været nemt at være holdleder for. Nogle få afbud er det blevet til – arbejde og sygdom kan vi ikke holde for. Status i M-rk blev en midterplacering, og som Hans skriver ovenfor så kan vi ikke beskyldes for at tage taktiske hensyn i vores indbyrdes match mod Aalborg 3. Tillykke med oprykningen, men håneretten har vi indtil næste sæson!

    Glæder mig allerede til næste års holdturnering!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.