Ærgerligt nederlag



Sæsonens første holdkamp startede med et ærgerligt, men trods alt hæderligt, nederlag på 3-5 til de andre oprykkere fra Springeren Kolding. Den forventede score sagde ca. 3.34, så helt galt var det dog ikke, og var de berømte marginaler på vores side, så kunne vi også godt have vundet. Johns nederlag mod en ungarsk IM var forventeligt, og et dumt bondetab gjorde også, at nederlaget syntes at komme hurtigt. Men John fik dog af uklare grunde et rimeligt modspil, og en kvalitetsgevinst gav håb om mere. Men til sidst havde modstanderen, med det frygtindgydende navn Attila, rimeligt styr på det alligevel. Dagens helt var vores nye mand Michael. I en sicilianer fik han i midtspillet rigtig godt fat, og Kaj Rosell fik aldrig befriet sin stilling. Søren holdt med de sorte brikker fint remis mod Jakob Gemzøe. Kim havde længe spillet flot positionelt mod Bové Quist, men da den bovlamme sortfeltede sorte løber slap ud til sidst, var der ikke mere end remis. Finn tog som den første remis, men det var også i orden med de sorte brikker. Jørn gik helt galt i åbningen mod en nimzoinder, – det så ikke godt ud?! Den store synder var dog Jakob (og jeg har vist fået lov til at hænge ham ud), der ellers vandt en officer i sin franskmand efter et c4, der vandt en løber på d3!?!! Derefter lavede han tre fire dårlige træk, der slap hvid ind i kampen igen. Et kvalitetsoffer så også godt ud, men Jakob valgte igen ikke at lukke sækken, og spillede sig selv ned ad bakke. Nå, men Jakob må rejse sig igen. Så dårligt kan man ikke spille to gange?! Jeg selv fik ikke noget særligt ud af åbningen, og blev derfor fristet af et remistilbud efter 23 træk. Lidt slapt måske?
Næste gang er på hjemmebane igen om 14 dage. Modstanderen er Silkeborg.

Print Friendly, PDF & Email

3 thoughts on “Ærgerligt nederlag”

  1. Mads Leth siger:

    Har netop hørt fra Lysberg på vej hjem fra Vestjylland. Aalborg 2 spillede 4-4 mod Holstebro. Mere Info følger…

    1. Jan Peter Lysberg siger:

      4-4 godt eller skidt `

      2 holdet havde afbud fra vores 2 holdledere, Mads og Bo, men havde fuldgod erstatning med !!

      1. Peter Juhl hvid mod Erling Høiberg. Peter er bundsolid, og spillede en af disse anti-dronninggambit stillinger – med det resultat, at efter dronninge fløjen var blevet ryddet, sad spillerne tilbage med hver deres lamme løber – remis.

      2. Mads Alberg, herligt med Mads tilbage på Højeste niveau 🙂 , sort mod Peter Husted. En stærk og meget rutineret divispiller. Mads var hurtigt under pres, men løste det hele så tilfredsstillende, at jeg troede han kunne rede en remis i land, men måtte til sidst bukke under for presset.

      3 og 4 Chr. Volmer og jeg spillede ikke vores bedste mod de to unge ( 30 år ) fra Holstebro. Vi havde begge noget og alligevel ikke. Jeg kan kun skrive for mig selv. Jeg fik en stilling efter 5 træk, som hverken min modstander eller jeg havde haft før ?! Bruger en masse tid på at spille kreativt. Det bliver afsindigt kompliceret, og selv om computeren langt hen af vejen ikke direkte griner af mine træk, så hjælper det altså ikke noget, når man ikke forstår stillingen. Ikke godt nok i en holdkamp, og jeg fik da også slemme tæsk til sidst af en godt spillende Mads Overgaard Svendsen. Chr. måtte så til sidst ned i et håbløst teknisk slutspil.

      Midtvejs: Det gik som vi frygtede ( resten af sæsonen ? ) at vi måtte ned i top 4. Men vi har en god “bund”, så de skal lave mirakler.

      5. Carl Johan hvid hurtigste mand færdig med remis til følge. Men at sådan et parti ender remis er en gåde 🙂 20-25 træk på under et kvarter, sådan cirka: Hvid har en dronning for tre officerer. Pause: Det her er svært, selv for en computer ! Til hvids fordel – det tager lang tid for sort at udvikle sig ( tårnet på a8 ). Til sorts fordel, der er mange bønder. Men altså remis !!! ( Carl Johan – du må gerne korrigere mig og eventuelt sætte partiet op ).

      6 Tomas Søndergaard, dejligt at se Thomas tilbage, sort og en knald tør teknisk præstation. Som holdkammerat og fungerende holdleder en fornøjelse at være vidne til !!

      7 – 8 En ny divisions spiller, og en knap så ny 🙂 Thor greb initiativet med hvid og bum, bum bum 1-0 Kurt Pedersen på 8 bræt var en total over matchning for den kære Holstebro spiller; Men hvor kunne han også vide, at Vores 8 mand spillede divisions skak i 70érne 🙂 Tak til Kurt for kørsel og reserve tjansen.

      4-4 blev det, og hvad så ? Jeg tror stadig, at vi får det svært i denne sæson, men på den anden side vi er ikke tabt bag en vogn. Vi havde, trods det dårlige vejr, en god og hyggelig søndag.
      Disse var ordne fra den fungerende 3 rangs holdleder. Jeg glæder mig til Mads kommer tilbage – og så kan i selv gætte hvorfor – hilsen Peter Lysberg.

      1. Mads Leth siger:

        Til statistik/rating-nørderne, så er styrkerækkefølgen af holdene i 1. division (såfremt de stiller i stærkeste opstilling) følgende:
        1. Viborg, 2171
        2. Evans 1, 2145
        3. Springeren, 2134
        4. Frem 1, 2133
        5. Esbjerg, 2123
        6. SK 1968 2, 2117
        7. Silkeborg, 2106
        8. Aalborg 1, 2068

        Førsteholdet kommer altså som ventet til at skulle kæmpe hårdt for at holde sig oppe i det gode selskab!

        I 2. division er udsigterne for Aalborg 2 ifølge ratingsnittene næsten ligeså vanskelige:
        1. Herning, 2089
        2. Skive, 2025
        3. Jetsmark 2, 2008
        4. Randers, 1973
        5. SK 1968 4, 1931
        6. Holstebro, 1905
        7. Kjellerup, 1883
        8. Aalborg 2, 1877

        Vi må derfor satse på lige dele charme og held og håbe på, at 3. holdet kan vinde Mesterrækken igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.