Aalborg Skakforening Juniorskak,Klubliv DM-andenplads til ungt talent

DM-andenplads til ungt talent

Danmarksmesterskabet i skoleskak er i weekenden afviklet i Ollerup på sydfyn.

Og i yngste gruppe (U-8) opnåede Ture Jungberg Nielsen fra juniorklubben en flot andenplads med 6,5 point af 8. Det blev kun til nederlag mod DM-vinderen, Albert Mechlenburg Møller fra Fyns-kredsen. Ialt 28 deltagere fra hele landet deltog i denne gruppe F.

Et meget flot resultat af det unge Aalborg talent, der startede hos Hans Engen for godt et års tid siden. Og iflg. Martin er Ture i fuld gang med Guldspringeren. Ganske flot af en 8-årig!   Stort til lykke til Ture med det flotte resultat, der samtidig giver ham  ret til at deltage i de nordiske mesterskaber på Færøerne til februar.

De tre øvrige deltagere fra klubben opnåede resultater på det jævne.
Rasmus Hagensby opnåede 3 point i gruppe E (U-10), mens Freja Jungberg Nielsen fik 2 point i gruppe D (U-12).

Ellen Kakulidis deltog som eneste pige i ældste gruppe, og blandt flere mesterspillere var det ingen nem opgave for Ellen, der dog opnåede 2 point.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.