Aalborg Skakforening Klubliv Holdskak uge 46 og 48

Holdskak uge 46 og 48

I næste uge spilles der holdskak, og der er opdateret på kalenderen. 6.- og 7.holdet spiller mandag i hhv Jetsmark og Skørping, mens de øvrige hold spiller hjemme i klubben tirsdag. Holdkampene i uge 48 er også tilføjet kalenderen, og ellers henvises til hovedkredsens hjemmeside. For divisionsspillere og øvrige, der ikke spiller holdskak er der altså mulighed for at spille hængepartier fra klubturneringen 11/11 og 25/11.

Print Friendly, PDF & Email

5 thoughts on “Holdskak uge 46 og 48”

  1. Hans Engen siger:

    Stor tak til 3. holdet for en flot indsats i 2. runde som de klarede uden holdleder og uden første bræt som begge måtte melde afbud. Heldigvis havde vi fået god erstatning på de 2 første brætter i form af Mads Alberg og Rene Rasmussen som åbenbart ikke var helt så rustne som de selv troede. En særlig tak til jer 2. Nu er der noget der tyder på at Erik og jeg må kæmpe for at komme tilbage på holdet?
    Rigtig flot også af 4. holdet med et knebent nederlag mod det der nok er gruppens favorithold.
    5. holdet var vist lidt hårdt matchet mod Nørresundby 3.
    Fin sejr til 8. holdet mod Hjallerup.
    Vh Hans Engen

  2. Jan Peter Lysberg siger:

    Hejsa Hans.

    Selvfølgelig skal du og Erik ikke tilbage på holdet, i skal jo spille divisions skak !!! Og favorit er Aars/Nibe vel næppe, uanset hvem af de gode folk fra Aalborg der stiller op. 🙂

  3. Hans Engen siger:

    3. holdets topopgør mod Aars/Nibe 1 blev REMIS (= 3 – 3).
    Vi havde afbud fra Kurt P. som er på ferie i de varme lande.
    Som erstatning havde vi fået hjælp i toppen fra Mads Alberg som desværre er på landlov på lidt ubestemt tid.
    Hans rederi er under rekonstruktion og i mellemtiden kan Mads ikke foretage sig meget andet end at spille skak (forenklet sagt).
    Og Mads gjorde det flot i toppen med gevinst over Jesper Salomonsen. Jesper spillede en lidt for skabelonagtig Gammelindisk og Mads spillede den skarpt og præcist og kom til at meget aktivt. Det eneste han ærgede sig over var at han overså en fejende afslutning med tårnoffer og efterfølgende kvalt mat trussel der vandt dronningen. I stedet vandt han stille og roligt fordi han trængte ind i modstanderens stilling. Men stadig en væsentlig kandidat til offentligørelse. Mads???
    Erik med sort mod Benny Grønhøj spillede stille og roligt vandt en bonde, tog dronnigeafbytning og kørte fribonden frem. Ingen vaklen.
    Holdlederen spillede sådan set godt det meste af partiet og havde Niels Pederesen presset godt i bund med en fribonde helt fremme på 7. række.
    Men Niels ofrede en kvalitet og fik modspil mod min konge. Alligevel havde jeg et klart gevinsttræk i træk 26, men fik det først spillet i træk 27 – og da var det for sent. Og Nielses angreb slog igennem. Ellers havde det været lige til klubbladet. Thomas landede mod Søren Grønhøj i et næsten lige tårnslutspil med 5 bønder til hver. Men Sørens bønder på dronningefløjen kunne skabe en fribonde og det kunne Thomas bønder på kongefløjen ikke. Og Søren spillede det for godt. Alexander spillede meget flot med presspil mod små svagheder hos modstander Mogens Nielsen. DTSL og mange bønder på begge sider, men uligefarvede løbere. Alexanders løber havde samme farve som modstanderens svagheder, og så kunne Alexander nemmere angribe end modstnaderen kunne forsvare og sorts stilling faldt helt naturligt sammen. Uligefarvede løbere er kun remis når alle andre officerer er byttet af. Ellers vinder den der er i angreb. Alexanders 3. pind til stakittet! Ellen spillede en meget rolig franskmand mod Henning Larsen. Men da alle officerer var byttet af stod Ellen med et bondslutspil som selv ikke alverdens teknikmærker kunne redde hjem. Ellen, Thomas og jeg fulgtes hjem i “taberbilen”, hvor hummøret ikke var boblende. Men samlet må vi sige at resultatet er godkendt. Vh holdleder Hans

    1. Mads Alberg siger:

      Se partiet Alberg – Salomonsen på linket her: http://aalborgskakforening.dk/klubturnering/alberg-salomonsen/

      1. Mads Leth siger:

        Done. Jeg har lavet et link ovenfor med Store-Mads’ parti og kommentarer.

        Lille-Mads 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.