Aalborg Skakforening Juniorskak,Klubliv Juniorer til tops i Aars

Juniorer til tops i Aars

Sæsonens næstsidste Junior grand prix stævne havde deltagelse af Martin Fredsted Nielsen i gruppe 1, og Tobias Larsen i begynderklassen, og begge nåede til tops.

Martin spillede vel en af sine bedste juniorturneringer, og stod ikke til tab i et eneste parti undervejs. Det blev til seks sikre sejre. Kun i opgøret i 4. runde mod storfavoriten Steven Vestergaard måtte han afgive en halv.
Dette parti blev meget spændende. Jetsmarkspilleren havde løberparret, men Martin havde et par meget aktive springere. De lette officerer blev afbyttet, og de endte i et dronningeslutspil med lige mange bønder. Martin havde måske en lille fordel med fremskudt centrumsbonde, men han turde klogeligt nok ikke satse, og partiet endte remis.
De to spillere sluttede således begge med 6,5 point af 7, og en lynomkamp over to partier skulle så afgøre, hvem der skulle modtage den største pokal. Igen spændende partier. Afgørende blev det, at Martin i begge partier fik problemer på klokken. Men en super indsats.

Glædeligt at se at Skørping også er på vej frem på juniorfronten. Gruppe to gav dobbeltsejr, idet Mathias Jensen sejrede foran Mikkel Kristiansen.

Efter en 3. plads i sin debut sidst i Hobro, strøg Tobias Larsen denne gang helt til tops i begynderklassen. Han sejrede med 11 point af 14. Samme pointtal havde Silas Ekholm fra Aars, men Tobias havde lidt bedre korrektion. Den unge Aalborg-spiller er dermed rykket en række op efter blot to stævner. Flot!!

Glimrende spilleforhold som altid på Erhvervsskolerne i Aars, hvor stævnet blev afviklet med 29 deltagere.

Sæsonens sidste stævne afvikles den 13. april på Kulturstationen i Skørping

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.