2. runde i hovedkredsens holdturnering er afsluttet.

I mesterrækken var der klubopgør mellem 3. og 4. holdet, og det endte ikke uventet med en 4 – 2 sejr til førstnævnte.
“Bestyrelses- og holdleder-mødet” endte dog lidt overaskende med sejr til Fjordside over Engen. Sejrene for Aalborg 3 gik til Erik Højfeldt, Carl Johan Andersen og Thomas Heine Bech.
Aalborg 5, der jo er kommet med på et “Wild Card”, efter at Hobro har trukket sit M-hold, tabte 2 – 4 i Sæby. Klubbens nye medlem, Steen Olav Engel besejrede formand Riis!!
Efter to runder fører Aalborg 3 med 9,5 point fulgt af Skørping med 8 point.
Ikke uventet, da det må formodes, at netop disse to hold skal kæmpe om 1. pladsen.
Aalborg 4 er nr 4 med 5,5 p., mens Aalborg 5 har 2,5 point.
Alle tre hold har stort set den forventede score.

I A-rækken sejrede Aalborg 6 klart 3,5 – 0,5 over Aars/Nibe 3. Hobro har ikke uventet taget føringen med 6 p., mens Aalborg-holdet er nr 4 med 5 point, så alt kan ske i A-rækken.

Aalborg 7 (Aage,Uffe, Jens Ole og Lars) har været den store overraskelse i B-rækken. Holdet vandt 3 – 1 over Sæby 2 og fører rækken med 5,5 point. Holdet har næsten dobbel op, hvis man ser på den forventede score. Ganske flot!!
Holdet møder i næste runde stor-satsende Brønderslev. Den nye klub har dog fået en lidt skrantende start (3,5 point)
Holdet har også fået et strafpoint i 1. runde, da man havde spiller med, der ikke var opført på styrkelisten. Og i 2. runde var det en anden spiller på holdet, hvis mobil pludselig gav lyd fra sig med et nul til følge – øv for holdet, men sådan er reglerne jo.

Næste runde spilles i uge 48:

Aalborg 3 – Nørresundby 3 (tirsdag 24/11)
Aalborg 5 – Aalborg 4 (tirsdag 24/11)
Skørping 4 – Aalborg 6 (mandag 23/11)
Brønderslev – Aalborg 7 (onsdag 25/11)

Søndag den 22/11 kl. 12 spiller begge divisionshold hjemme:
Aalborg 1 – Randers
Aalborg 2 – Nordre 2

Print Friendly, PDF & Email

Efterlad et svar