Aalborg Skakforening Juniorskak,Klubliv Sikker juniorsejr i Skørping

Sikker juniorsejr i Skørping



MartinJGPfinaleSæsonens sidste JGP stævne havde samlet 39 deltagere.

Med lutter top tre placeringer, blev Martin Fredsted Nielsen en klar samlet vinder af A-rækken. Sæsonen startede med to 2. pladser og en 3. plads. De sidste tre stævner har så givet  tre 1. pladser. I Aars dog delt med Steven Vestergaard.

Martin sluttede suverænt af ved at vinde alle syv partier i Skørping, hele tre point flere end nr. 2. Men han måtte dog kæmpe for sejren i stort set alle sine partier. Men han førte selv små fordele til sejr. Da de øvrige spillere i gruppen vandt over hinanden på kryds og tværs, blev det hurtigt klart, at Aalborgspilleren ville vinde turneringen.

I de sidste tre stævner har Martin scoret 19,5 point af 21 mulige!

I gruppe 2 havde Aparna Bannerjee det svært denne gang. Men hun var også uheldig i flere partier, og hun sluttede med 3 point.

Hendes lillebror Aryan samt Tobias Larsen deltog i gruppe 3. Tobias var rykket op, efter at han sidst vandt begynderklassen, og han fik en pæn debut i gruppen med en midterplacering og 6,5 point. Aryan sluttede med 6 point. De to spilleres indbyrdes møde sluttede 1-1.

Alle 4 spillere har i løbet af sæsonen modtaget pokaler, så det har været en fin juniorsæson.

Det skal også nævnes, at Ellen Kakulidis kun har deltaget i et stævne i sæsonen, og det vandt hun!MartinJGPfinale2

Print Friendly, PDF & Email

2 thoughts on “Sikker juniorsejr i Skørping”

  1. Jan Peter Lysberg siger:

    Tillykke med sønnike Preben, og stor tak for dit fine arbejde sammen med Hans.

  2. Hans Engen siger:

    Rigtig stort tillykke med den sikre og fortjente sejr i Skørping og i hele sæsonens Junior Grand Prix. Jeg vedlægger lige et par billeder af sejrherren fra 2 af hans 7 gevinster som jeg håber Mads vil hjælpe mig med at lægge på. I det ene parti bytter Martin tårne af og kører i bedste Magnus Carlsen stil et let fordelagtigt slutspil sikkert hjem. Masser af klapsalver fra en stolt juniortræner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.