Sommerskak

Der er flere muligheder for at spille skak her i sommer.

På tirsdage aftener (og andre tidspunkter) er man velkommen til at spille på Dice’n Drinks i Sankelmarksgade. Jacob W. bl.a. er meget sulten for at spille!

Om torsdagen er der ‘Sommerskak – når du har tid’ i Nørresundby. Mød op senest 18.45 eller tilmeld dig på http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26481

Vi starter med Generalforsamling i klubben tirsdag d. 11.august kl. 19.30 i klubbens lokaler på Teknisk Gymnasium, Nyhavnsgade 14, 2.sal.

Og så starter Aalborg Byturnering tirsdag d. 18.august kl. 19 hos os. Indbydelse og tilmelding på http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26502

Print Friendly, PDF & Email

2 thoughts on “Sommerskak”

  1. Preben Nielsen siger:

    Tre af klubbens spillere har deltaget i Sommer-skak på Bornholm
    6 runder på 4 dage.

    Jarl Mølgaard vandt ratinggruppe 2. Han scorede 3,5 point, og tjente 37 rating-point.
    Han er således for første gang kommet over 1600. Jarls nye tal er 1611.

    Selv om det kun blev til et nederlag i turneringen, tabte Johann Stanislaus lidt rating.
    Han fik 4 point (forv. 4,75)

    Oliver Mølgaard scorede 2 point.

  2. Jarl Mølgaard siger:

    Bornholm er jo en flot ø og bestemt et besøg værd, og turneringen var ganske hyggelig, selvom schweizersystemet jo kan være lidt uhensigtsmæssigt og endda brutalt i de første mange runder. Jeg skulle spille mod spillere på hhv. 2130, 2088 og 2035, så jeg var godt tilfreds med min score på 3,5 ud af 6. At jeg i 5. runde skulle spille mod en skoleskakspiller ratet 800 var da sjovt nok, men det er jo ikke sådanne partier, man rejser 500 km for at spille. Jeg er ikke fan af at spille én stor schweizergruppe, medmindre man gør som Henning Larsen/Michael Bohnstedt har gjort i “Sommerskak – når du har tid” og tildeler midlertidige point fra start ud fra rating – det fungerer rigtig godt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.