Aalborg Skakforening Klubliv Stor ros fra Rusland

Stor ros fra Rusland

Kilde: Nørresundby skakklubs hjemmeside

Vedr  “Larsens mindeturnering 2018”,  som Aalborg skakforening også har en andel i.

Red.: Tak til Jørn Sloth for denne artikel om Svesjnikovs indtryk fra Larsen Memorial 2018. Jørn skrev den i sommeren 2019, og vi bringer den nu med nogen forsinkelse. Citater og partikommentarer har Jørn oversat fra russisk.

I det russiske skakblad ”64” har turneringsvinderen, Jevgenij Svesjnikov, skrevet en meget fin – og meget rosende – artikel om turneringen på Katedralskolen i efterårsferien 2018.

Som regerende verdensmester for 65+ var Svesjnikov specielt indbudt og havde gode betingelser. Dem kvitterer han for i artiklen, nævner også præmierne og siger bl.a.:

”…betingelserne var meget bedre end i de officielle VM- og EM-seniormesterskaber. Man tog sig i den grad godt af mig, jeg vil næsten sige med kærlighed… ethvert praktisk problem blev straks løst.”

Svesjnikov er russisk statsborger, fra Tjeljabinsk lidt øst for Uralbjergene. Her bor han stadig et par måneder om året. Men mest er han i Riga, Letland, hos konen. Han kom til og fra Danmark med fly fra/til Riga; heldigvis uden visum problemer. Han kunne godt lide den afslappede stemning under turneringen, også ved aftenarrangementerne.

”Alle organisatorer af veteranmesterskaber kan lære noget i Aalborg.” Han er også imponeret over ”at der kun var to turneringsledere til 60 spillere, og det hele forløb uden en eneste konflikt.” I russiske veteranturneringer tiltager turneringslederne sig mere og mere magt og generer ofte spillerne – ifølge Svesjnikov. I Larsen-turneringen så han dette billede: ”gamlinge på 70-75 år sidder og spiller skak, det er så herligt at se på dem…Når jeg så kommer til et spejl, så ser jeg at jeg selv er en af dem!”

Den gode atmosfære inspirerede Svesjnikov til at yde sit bedste. I artiklen kommenterer han det afgørende gevinstparti mod ”kollega” Jens Kristiansen – i en anden af specialvarianterne, noget ”anti-meraner” som Svesjnikov har været førende ekspert i siden engang i 1970’erne. Meget professionelt, meget detaljeret, nok mest for eksperter.

Citater og overblik over artikel ved Jørn Sloth

Print Friendly, PDF & Email

4 thoughts on “Stor ros fra Rusland”

  1. Jacob W siger:

    Hvor er partiet?

    1. Hans Engen siger:

      Det kan også ses her fra vores egen LIVE-sending
      Her kan man også downloade alle partier i pgn
      http://liveskak.dk/2018/Aalborg/Larsens2018/r6/

      1. Jan Peter Lysberg siger:

        Tak Hans.
        Men fidusen med Nørresundbys hjemmeside er, at Svesjnikov har kommenteret det.

  2. Jan Peter Lysberg siger:

    Jacob@: Du kan finde det på NS: hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.