Storsejr i Thy



1.holdet fik gang i scoringen med en flot sejr på 6½-1½ på udebane over Thy. Sejren blev grundlagt med 6-0 på de nederste 6 brætter, remis på 2.bræt og tab på 1. Vi havde to reserver med, idet Jørgen og Jens Johan på 1. og 8. bræt meldte forfald. Vi hentede dog god erstatning fra 2.holdet (sorry!) i form af Peter Plys og Chr. Volmer, der begge sejrede forholdsvis sikkert. Den eneste heldige gevinst stod René for på 6.bræt, men han kan vel ikke gøre for at modstanderen kvajede sig gevaldigt. Finn vandt også på en buk, men havde presset gennem hele partiet. Ellers var det forholdsvis sikre sejre. Godt at jeg fik presset Jacob til at spille videre efter et kvalitetsoffer, der gav fint spil og 2 bønder for kvaliteten. Jacob vandt derefter et pænt parti. Jeg selv fik taget revanche for en remis for et par år siden mod færingen Tummas Jacobsen. I åbningen snød han mig en lille smule, men da han ikke fulgte op, blev det spil til ét mål. Johns remis var ok, selv om John vandt en bonde efter fint positionelt spil, men modstanderen fandt gode chancer til sidst, hvorefter remissen var uundgåelig. Kims tab til Kroll var der ikke noget at sige til, selv om Kim var godt med, indtil Kroll skruede spillestyrken op. En dejlig sejr, der brínger os på 1.pladsen i gruppen.

Print Friendly, PDF & Email

2 thoughts on “Storsejr i Thy”

  1. Jan Peter Ltsberg siger:

    Se referat på Thy´s hjemmeside. Sjældent har begge parter set næsten det samme

  2. Tillykke med storsejr!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.