Aalborg Skakforening Klubliv Sune Kovshøj klubmester

Sune Kovshøj klubmester

Mens vi venter længselsfuldt på at coronaen letter, skylder vi at nævne, at efterårets klubturnering blev afsluttet, uden at vi blev nødt til at aflyse mere end ét parti. Se klubturnering efterår

Sune vandt sikkert og fortjent klubmesterskabet med 6 points og nærmer sig nu de forjættede 2200 i rating. Ærgerligt at Sune ikke kan komme til at spille mere i disse tider, nu hvor formkurven går pænt opad. Jeg selv spillede en hæderlig turnering efter nederlaget til Sune i første runde. Jeg var heldig (/dygtig i slutspillet efter at være spillet ned i åbnings- og midtspil mod Edgar) og nåede lige netop op på 2000 igen.

I basis 1 imponerede Karl Henrik med en sikker sejr, og er nu klart over 1800 i rating. Poul Davidsen tog sejren i basis 2 for næsen af Nikolaj og Kim Pors. I denne gruppe havde vi desværre mange ikke-spillede partier.  I basis 3 var det Uffe og Anders, der satte sig på de øverste pladser, mens basis 4 blev vundet af Edmundas og David med 6 points hver.

Præmieuddeling foretager vi, når vi kan begynde i klubben igen.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.