Aalborg Skakforening Klubliv Super-skak-søndag på Nordkraft i Aalborg

Super-skak-søndag på Nordkraft i Aalborg

Med Danmarksmester Sune Berg Hansen og den nye Bobby Fischer-film, ’Sidste træk’. Benyt chancen for at møde den 7-dobbelte danmarksmester i skak, Sune Berg Hansen, der i kedelhallen på Nordkraft vil spille simultant mod 30 modstandere søndag d. 27.september fra kl. 14-17. Efter simultanforestillingen (kl. ca. 17.30) vil Sune bl.a. fortælle om den nye spillefilm, ’Pawn sacrifice’, på dansk: ’Sidste træk’, der handler om den legendariske verdensmester Bobby Fischer og hans berømte match på Island mod sovjetrusseren Boris Spasskij i 1972. Hovedrollen i filmen spilles af skuespilleren Tobey Maguire, kendt for sine roller som Spiderman. Mens Sune underholder vil der blive mulighed for at købe en pizza-pasta buffet på restaurant Azurra. Filmen vises derefter i Biffen kl. 19. Priserne for at deltage i arrangementet bliver: Simultanskak mod Sune Berg Hansen, kr.   50 Pizza og pasta og salat + 1 gl. sodavand, øl eller vin, kr. 160 Biografbillet til Pawn Sacrifice, kr.    85 I alt enkeltkøb: kr. 295 Samlet pris ved køb af alle tre: kr.250 Samlet pris for simultanskak og spisning:  kr.200 Samlet pris for spisning og biograf: kr. 225 Samlet pris for simultanskak og biograf: kr. 100

Til simultanforestillingen er det ’først til mølle’ og det er åbent for alle at deltage. Onlinetilmelding: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=23072

Tilmelding til spisning og biograf senest fredag d. 25. september til Bjarne Sønderstrup, bfs@stofanet.dk eller tlf. 23375618.

Print Friendly, PDF & Email

4 thoughts on “Super-skak-søndag på Nordkraft i Aalborg”

  1. René Randrup Rasmussen siger:

    Artikel fra chessbase om filmen.

    http://en.chessbase.com/post/rogoff-on-the-fischer-movie-pawn-sacrifice

  2. Bjarne Sønderstrup siger:

    Kan det virkelig passe, at der kun er 6 spillere fra klubben, der vil spille simultan mod Sune Berg Hansen???
    Søndag kl. 14-17 på Nordkraft. Online-tilmelding på ovennævnte link.

  3. Bjarne Sønderstrup siger:

    Simultanforestillingen mod Sune Berg Hansen endte med en sejr til stormesteren på 15-5.
    Arne Fjordside 0
    Bjarne Sønderstrup ½
    Carl Johan Andersen 0
    Chr. Volmer Nielsen 1
    Jacob Würtz 0
    Jens Ole van de Weerd 0
    Jonas Juhl 0
    Jørn Bach Hansen 1
    Lars Ekholm 0
    Lars Lytzen 0
    Mads Alberg 1
    Peter Lysberg 0
    Pia Nielsen 0
    Poul Davidsen 0
    Pramod Prasobhu 0
    René Rasmussen 1
    Steen Olav Engell 0
    Svend Aage Sørensen 0
    Søren Thomsen ½
    Aage Andersen 0
    Aage Sørensen 0

    Altså fine sejre til Chr., Jørn, Mads og René. Sune udtrykte stor anerkendelse over modstanden. Ved den efterfølgende buffet fortalte Sune levende om filmen Pawn Sacrifice og om skak ‘på verdenstoppen’. Vi var endelig 20, der sluttede af med at se filmen i Biffen. Underholdende, men efter min mening lidt skuffende for os, der kendte ‘den rigtige historie’. Men alt i alt en rigtig god dag på Nordkraft.

  4. Michael Øe siger:

    René imponerede endog stormesteren så meget, at partiet fandt vej til skakspalten i Politiken/Jyllands-Posten. Måske kunne kyndige personer få det overført til hjemmesiden – hvis ikke René selv vil lægge kommentarer til. Han så jo mere end stormesteren 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.