Aalborg Skakforening Historie,Klubliv,Skakturnering Byturneringen klar – syv mod én!

Byturneringen klar – syv mod én!

Tilbage i de gode gamle 1980’ere var der to aktører på den internationale elite-scene i badminton: ’kineserne’ og så ’Morten Frost’ – Danmarks dengang bedste badmintonspiller i herresingle. Næsten hver gang, der afholdtes en international superturnering som for eksempel All England, kvalificerede Morten Frost sig til kvartfinalerne sammen med syv forskellige kinesere. Syv spillere mod én lyder som hårde odds – men ofte gik det faktisk godt for Morten Frost, idet han i mange turneringer bankede kineserne først i kvartfinalen og i semifinalen og til slut i finalen, hvorefter han velfortjent kunne række et trofæ i vejret.

I årets Byturnering i skak, der begynder i morgen, spilles der ikke efter Cup-systemet, men i Mesterklassen, hvor man kæmper om titlen som ’Aalborg-mester 2012’, er der også tale om syv spillere mod én. Ganske vist er det ikke syv kinesere mod én Morten Frost, men derimod syv Nørresundby-spillere mod én Peter Lysberg fra Aalborg Skakforening. Gid Lysberg må ordne de syv spillere nordenfjords fra akkurat som Frost i firserne ondulerede kineserne én efter én. For at bringe Lysberg god ’skak-karma’ forud for turneringen prydes indlægget her af et 1984 pressefoto af en heroisk kæmpende Morten Frost! Må fotoet inspirere dig, Peter! Nørresundby-spillerne Bent Sørensen (2293) og Per Andreasen (2255) er rating-favoritter i Mesterklassen, men der skal jo mere end bare et højt rating-tal til at dupere Lysberg (1949)!

I Basis 1 er Aalborg repræsenteret med 3½ mand ved Johan Holmström (1694), Arne Fjordside (1767), Torben Winkler (1712) og enkeltmedlemmet Alexander Eeg Jensen (1619) (skal du ikke snart meldes ind, Alexander?). Ratingfavoritter i gruppen er Nørresundbys Ole Rysgaard Madsen (1860) samt Karsten Nielsen (1785).

I Basis 2 er der Aalborg-dominans med hele 5 ud af gruppens 8 spillere, idet Martin Fredsted Nielsen (1456), Per Jacobsen (1546), Ellen Kakulidis (1366), Aage Sørensen (1555) samt gruppens rating-favorit Steve Dahl (1579) alle er at finde her.

Basis 3 spilles som en 7-runders Monrad-gruppe med 10 spillere. Fra Aalborg finder vi Lars Lytzen (1135) og Karl Sperling (1200). Favorit i Basis 3 er Bent Christensen (1319) fra Nørresundby.

Byturneringen starter, som skrevet, i morgen tirsdag d. 21/8 kl. 19 i Aalborg Skakforenings lokaler. Så kom og hep på Lysberg og de andre!

Turneringens hjemmeside

Print Friendly, PDF & Email

8 thoughts on “Byturneringen klar – syv mod én!”

  1. Jan Peter Lysberg siger:

    Tak for de fine ord m.m.
    Jeg er kun tilmeldt turneringen af den eneste grund, at der skulle ske bare lidt i mit liv. Jeg er, og har været meget syg i det sidste hale år, og har derfor ingen formodning om at gøre klubben, såvel som egne ambitioner ære. Men turneringener bare en kortere udgave af Nørresundbyés klubturnering – så det går nok endda !! Morten Frost sammneligningen er flaterende – men det ville nok være mere på sin plads, at sammenligne med Svend Pri – Idet han ved gud ikke var en god spiller, men var en fighter af guds nåde. Det er det eneste jeg kan love – Og det er vel også OK !! Kom alle glade skakspillere – Aalborg eller ej- der kan læres af alle. og der er ungdom på vej frem, der er værd at følje med i. God turnering til alle – og så et lille ekstra hip til Aalborg Skakforening.

  2. Jan Peter Lysberg siger:

    1 runde Nøresundby 1 Aalborg 0.
    Efter posi skak på efter egne evner højt plan, udspillede jeg byens højst ratede ( – EP ) og endnu bedre computeren, som for en gangs skyld skulle bruge masser af tid, for at finde ud af det samme – nemlig vedvarende slutspilsfordel til Deres udsendte. Men av !! Den latterlige betænkningstid ( samme som M-rækken ) kostede endnu engang partiet og 30/20 rating point.
    Hvilket leder mig hen til at udtrykke beklagelse over den manglende stil – en byturnering afholdes under. Ingen kritik til HP, TL Allan – men spilleforhold og synlighed er bare kun til forbedring. Forholdene i morgen – i Nørresundby, er klart bedre, men bliver spillet. Sort mod politibetjenten. Vi plejer at få spændende partier ud af anstængelserne, hvor Per altid vinder til sidst – han er nu også god. Men kig forbi !!
    P.S to piger ud af 34 – klart bedre end DSU statistik – og de vandt begge i første runde. Sådan – hilsen PLys

  3. Jan Peter Lysberg siger:

    Nøresundby 2 Svend Pri o
    Spillede selv f5 mod Per Ands Sf3)g3 – b3 osv. Computeren er langt hen tilfreds, og det mente JJC også. Jeg er i tvivl, og Per spillede, da det var nødvendigt, aldeles glimrende. Jeg kæmpede – men var helt uden chancer. Per er et godt bud på bymestertitlen – han virker klart, som den bedste spiller.
    En fornøjelig aften og smertelig lærerig.
    Må hellere aflevere Torben W´s kuglepen tilbage – den virker ikke.

  4. Bo Torpegaard Jensen siger:

    Tak for opdateringerne Peter 🙂

    Og så håber jeg, at du tager den første skalp i morgen!

  5. Bjarne siger:

    Jeg er den første til at beklage spilleforholdene, og siden Peter ikke vil kritisere HP og TL Allan (som også var med til at tage en hurtig beslutning), -så må det jo være mig, han hentyder til?!. Problemet var, og er, at AUU har skiftet borde i de normale lokaler, og at disse nye borde er alt for smalle til vore brætter. Derfor tog vi en beslutning om at spille i de små gruppelokaler, og vi skønnede at mesterklassen skulle have et lokale for sig selv. Her viste det sig, at lyset var alt for svagt, hvilket først viste sig efter at det var blevet mørkt udenfor. I aften vil vi spille i de store grupperum, hvor lyset er bedre. På længere sigt skal vi have fundet en anden løsning.
    mvh Bjarne

    1. Jan Peter Lysberg siger:

      Nej Kære Bjarne. Det var netop ikke får at kritisere navngivne eller ikke navngivne personer – kun blot en konstatering. Jeg ved, at der er da ingen som du, der er irreteret over, at klubben den ene gang efter den anden bliver mere eller mindre tilsidesat af Universitet, som Vi ellers har haft så megen glæde af gennem årene.
      Så undskyld Bjarne, og alle I andre der knokler for os. Jeg håber blot, at det bliver bedre med tiden.
      hilsen PLys.

  6. Jan Peter Lysberg siger:

    Så er der generalfordamling i bagermesterforeningen på torsdag, hvor undertegnede har sort mod PENO. Aftenes parti blev til tab mod Arne Hove. Jeg vil egentlig gerne rose min modstander, men det er faktisk svært efter partiets gang. Jeg spiller en suspekt åbning – bruger oseaner af til for at lede efter fordel, som ikke er der. Ved fælles hjælp får jeg et holdbart slutspil, men har bare slet ingen tid, og taber bare – næsten uden kamp – et ringe parti – Og da det er min skyld blev Arne en fortjent vinder.Per Andreasen “fik” remis med de sorte mod Bent Sørensen, og med 2½ af tre, er Per logisk kæmpe favorit til bymesterskabet.

    1. Bjarne siger:

      I morgen aften spilles der i kantinen i kælderetagen.
      mvh Bjarne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.