Fra hovedkredsformanden har vi modtaget:

På bestyrelsesmødet i sidste uge kom det frem, at flere klubber havde ønsker om at få uddannet flere turneringsledere/dommere. Vi vil derfor gerne undersøge behovet derfor.
Der er to muligheder for det teoretiske forløb af undervisningen. Der kan arrangeres weekendkursus eller korrespondancekursus. Begge dele skal følges op af et praktisk forløb som assistent ved turneringer/holdkampe.
Weekendkurser kan være inspirerende gennem mødet med andre arrangører, men det kan være svært at afse tid til en weekend, da der er andre ting i livet end skak. Korrespondancekurser er mere ensomme, men kan afvikles, når den enkelte har tid. Vi kunne supplere med en inspirationsaften her i Nordjylland.
På HB mødet i søndags hæftede jeg mig ved følgende bemærkning ; “De klubber, der har fremgang, er dem, der har engagerede ledere, der har tid til at tage sig af medlemmerne.”
Må vi i løbet af 14 dage høre fra den enkelte klub, hvor mange interesserede medlemmer, I har og hvilken kursusform I foretrækker. En beskeden egenbetaling fra klubben og støtte fra hovedkredsen samt eventuel støtte til instruktør kurser fra kommunen gør det økonomisk overkommeligt.
På hovedkredsens vegne
mvh   Bent Sørensen
Jeg kan tilføje at pga. smøl fra min side, er 14 dages fristen ved at udløbe, men der er kommet nyt fra Bent:
Må jeg komme med en lille reminder her, hvor fristen er ved at udløbe.
Jeg har fået 4 interesserede deltagere. 2 fra Års-Nibe og 2 fra Nørresundby. Alle foretrækker weekendkursus.
Hvis tallet fordobles vil jeg spørge 6. HK om de har deltagere.
 Jeg henvender mig nu til Skørping, Brønderslev og Aalborg, da der fra disse klubber tidligere har været vist interesse.
Altså: Hvis man går med en lille skakdommer/turneringsleder i maven,  eller hvis man bare gerne vil sætte sig lidt mere ind i reglerne, så skal man ikke holde sig tilbage og melde sig hurtigst muligt. Klubben afholder udgifterne for dem, som melder sig.

Efterlad et svar