Det lykkedes med ½ point bedre korrektion end Michaels for Jacob at hjemføre klubmesterskabet, – for anden gang, idet Jacob også vandt i 2012. Det skete i en meget spændende sidste runde i aftes, hvor Jacob først nedkæmpede Niels Chr. Davidsen med de hvide brikker, mens Michael måtte ud i en noget mere besværligt gevinst med de sorte over Arne. Både Jacob og Michael fik således 5½ points uden tabspartier. De uafsluttede partier får ikke indflydelse på korrrektionsberegningen og dermed slutplaceringen. Men det kan få betydning for præmiefordelingen i præmiegruppe 2, idet Jørn ved gevinst over Karl Henrik kan rykke forbi Peter Lysberg. Derimod ligger det fast, at Ellen får præmien i præmiegruppe 3 med 4½ points efter en flot turnering. Arne snupper præmien i præmiegruppe 4 efter ligeledes en flot turnering.

I gruppe 2 var Bogi helt suveræn og vandt 7.parti i aftes. Nu kommer der en masse rating på kontoen, så han kommer op hvor han hører hjemme! Kun Steen Olav kunne følge nogenlunde med og fik 5 points. Her vandt Anders Brygger præmiegruppe 2 med 4½ points, mens Bo Schødte tog 3.præmiegruppe  med 3 points og bedre korrektion end Ture og Kim. Endelig vandt Jacob nederste præmiegruppe med 4 points, og var endda i sidste runde oppe mod Bogi.

Nu skal de sidste partier i gruppe afvikles på tirsdag d. 26/4, og så vil turneringen blive indberettet.

Print Friendly, PDF & Email

Efterlad et svar