Klubturnering forår 2018

Tilmeldingen til forårets klubturnering er nu åben!

Aalborg Skakforenings klubturnering er åben for alle medlemmer af Dansk Skak Union.

Spillested: Aalborg Universitet, Strandvejen 12-14, kantinen i kælderen.

Der spilles 7 runder i 2 Monrad-grupper i forårsturneringen. Den øverst placerede spiller fra Aalborg Skakforening kan kalde sig klubmester forår 2017. Datoer: 16.jan., 23.jan., 6.feb., 13.feb., 6.marts, 20.marts og 3.april.

Betænkningstid: 1 time og 30 minutter til 40 træk, derefter 15 minutter til resten. Der lægges 30 sekunder til efter hvert træk under hele partiet.

Indskud: 100 kr.

Tilmelding på: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=24791

Print Friendly, PDF & Email

4 thoughts on “Klubturnering forår 2018”

  1. Bjarne Sønderstrup siger:

    Klubturneringen for efteråret er nu afsluttet og indberetningen godkendt. Min beskedenhed forbyder mig at nævne hvem der blev klubmester.. Kunne det ikke være en opfordring til at få tilmeldingen til den nye klubturnering op på nye højder og styrke?

  2. Lasse S. siger:

    Forsinket tillykke til Michael Øe med sejren. Noget af en gendrivelse af sidste års resultat.

    Også tillykke til Orla O. med at vinde Gruppe 2.

    1. Michael Øe siger:

      Tak Lasse!

      En væsentlig forskel var, at jeg ikke rendte ind i dig i år 🙂
      Lidt mærkeligt at vinde ved at få sidste runde uden kamp. Jeg kan dog glæde mig over, min korrektion var så god, at selv en remis i sidste runde ville være nok.

      1. Lasse S. siger:

        Jeg er ikke sikker på, at det ville have været et problem denne gang. I mit tabsparti mod Karl H. vælger jeg her at spille Se7. Ikke det bedste træk i stillingen: https://lichess.org/analysis/r1bqk2r/ppp2ppp/2np1n2/3P4/1bB1P3/2N2N2/PP3PPP/R1BQK2R_b_KQkq_-

Skriv et svar til Michael Øe Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *