Aalborg Skakforening Skakturnering Aalborg Byturnering 2018

Aalborg Byturnering 2018

Hermed indbydes til en koordineret enkelmandsturnering, som spilles på følgende datoer:

Tirsdag 21/8: Aalborg Skakforening, Strandvejen 12-14, kantinen i kælderen

Torsdag 23/8: Nørresundby Skakklub, Kulturbroen, Strandgade 3

Tirsdag 28/8: Aalborg Skakforening, Strandvejen 12-14, kantinen i kælderen

Torsdag 30/8: Nørresundby Skakklub, Kulturbroen, Strandgade 3

Tirsdag 4/9: Aalborg Skakforening, Strandvejen 12-14, kantinen i kælderen

Torsdag 6/9: Nørresundby Skakklub, Kulturbroen, Strandgade 3

Torsdag 13/9: Nørresundby Skakklub, Kulturbroen, Strandgade 3

Urene startes kl. 19.00
Ved fremmøde senere end 1 time tabes partiet.

Udsatte partier kan spilles i Nørresundby lørdag den 1. september kl. 12.00 og i Aalborg tirsdag den 11. september kl.19.00

Turneringen spilles efter Dansk Skak Unions bestemmelser for koordinerede turneringer og anmeldes til ELO-rating i muligt omfang.

Der spilles i 8-mandsgrupper inddelt efter ratingtal ovenfra, nederste gruppe evt. Monrad.

Betænkningstid: 1½ time til 40 træk + 15 min. til resten. Endvidere tildeles 30 sek. pr. træk.

Indskud: Kr. 150, – opkræves første spilleaften.

Vinder af øverste gruppe bliver Bymester 2016. Placering og præmier afgøres ved ligestilling i point efter korrektion,
idet der anvendes Sonneborn-Bergerkorrektion i alle mod alle grupper og Alm. korrektion i evt. Monrad-gruppe. Ved fortsat ligestilling deles præmier.
Præmier offentliggøres senere, men årets Bymester modtager kr. 1000 sponseret af Aalborg Skakforening og Nørresundby Skakklub
og herudover vil der være mindst 2 præmier i hver gruppe på hhv. 600 og 300 kr.

Tilmelding med  senest mandag den 20. august kl. 18 på http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25186

Print Friendly, PDF & Email

2 thoughts on “Aalborg Byturnering 2018”

  1. Bjarne siger:

    Ja, og nu står der Nyhavnsgade 14 over indgangen og Teknisk Gymnasium indenfor døren. Det er faktisk 3.etage på trappen, men 2.etage i elevatoren, for at gøre det mere indviklet! Men der står også Teknisk Gymnasium på den første etage man kommer til. Bemærk at man ikke kan komme ind til elevatoren fra parkeringskælderen, men altså skal op til gadeplan og ind ad den nævnte indgang. Og at parkering koster 10 kr i timen efter den første gratis time. Hvis man vil parkere gratis er den nærmeste parkering på Østerbro ved og overfor Sømandshjemmet.

  2. Preben Nielsen siger:

    Med tre første- og tre andenpladser, blev byturneringen 2018 en stor succes for flere af klubbens spillere.

    Per Andreasen, Nrs, genvandt bymesterskabet med 5,5 point, mens Sune Kovshøj med 5 point og ubesejret, blev en flot nr 2 – 1,45 p over forventet score!!
    Lasse Luther, Jetsmark tog 3. pladsen (3,5 p), på bedre korrektion end Jens J. Christiansen, Nrs.
    Peter Lysberg scorede 6 halve, mens Hugo Falberg fik 2,5 point i mesterklassen.

    Trods nederlag i sidste runde mod Arne Fjordside, blev Carl Johan Andersen vinder af basis 1 med 5 point, mens Lasse Svendsen, Nrs blev nr 2 med 4,5 point.
    Arne sluttede som nr 3 med 4 p, mens Kurt Pedersen opnåede 2,5 point.

    I basis 2 sejrede Jesper Dahl Hansen med 5,5 point, foran turneringens højdespringer, Christian R. Hartvigsen, der fik 5 point og + 108 ratingpoint!
    Per Jacobsen, Aage Sørensen, Nikolaj Jensen Ulrik og Bo Blok Schjødte scorede 3,5 – 3,5 – 3 og 1,5 point.

    Lars Lytzen vandt topkampen i sidste runde over Kim Pors, og dermed blev Lars vinder af basis 3 med 5,5 point.
    Jens Ole van de Weerd blev nr 2 med 4,5, mens Kim Pors blev nr 3 med samme pointtal, men med lidt dårligere korrektion.
    Axel Kristensen opnåede 2 point.

    Ialt 32 deltagere i årets byturnering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *