Tandlæge B. Gran var én af stifterne af Aalborg Skakforening i januar 1889 og i klubbens første leveår den vigtigste organisatoriske drivkraft i klubben. Tandlæge Gran blev valgt som klubbens 2. formand på generalforsamlingen i 1891, og han sad på formandsposten frem til sin død i 1906.

Tjeld og Gran

Fra Karl Sønderstrups jubilæumsbog: Aalborg Skakforening i 100 år

 

I forbindelse med Grans død, skrev klubkammeraten Oberstløjtnant Tjeld blandt andet følgende ord i nekrologen til Skakbladet:

Med Aalborg Skakforenings mangeaarige Formand, Tandlæge B. Gran, er en af de mest sympatetiske af Skakspillets Dyrkere gaaet bort. Allerede tidlig interesserede Spillet ham; dog medførte hans Livs Forhold, at det først blev i en modnere Alder, han fik Lejlighed til ret at dyrke det, men saa blev det rigtignok ogsaa for ham en Passion, en Beskæftigelse, som han omfattede med stor Kærlighed.

I en lang Aarrække var Tandlæge Gran en af de stærkeste Skakspillere i Aalborg, og det var derfor med vemodblandet Glæde, han i sine sidste Aar så flere yngre rykke ham nærmere og dermed overgaa ham i Spillestyrke.

Nogen solid Spiller blev Gran aldrig, og han spillede ikke paa grundig Analyse, men mest paa et fintmærket Instinkt, der i hans bedste Dage gjorde ham til en fremragende Kombinationsspiller med stærkt aggressive Tilbøjeligheder.

Stor Fortjeneste af Skakspillet i Provinsbyerne har Gran indlagt sig ved at give Stødet til Stiftelsen af Provinsernes ældste Skakforening, nemlig den i Aalborg. Han var i mange Aar Aalborgforeningens højtskattede Formand, der ved sin noble og taktfulde Optræden forstod at omgaas og holde sammen paa de stærkt heterogene Elementer, hvoraf en saadan Forening sammensættes.

På fotoet herunder, der stammer fra Skakbladet juni 1905, ses bl.a. Aalborg-spillerne: Tandlæge Gran, Ingeniør Buch og Cand. Jur. Hald:

Tandlæge Gran m fl

Det er Tandlæge Gran, der er indrammet med grøn farve. Den med rødt markerede person er Aalborg-spilleren Ingeniør Buch, og ved den gule markering ses Cand. Jur. Hald.

 

Det måske bedste parti fra Tandlæge Grans hånd blev spillet i december 1891 i en telefonmatch mod Hjørring. Oberstløjtnant Tjeld kommenterer her til Skakbladet. Bemærk hvordan man dengang var lidt mere gavmild med tildeling af ’!’, ’!!’ og endda ’!!!’ end man typisk er i dag:

Spillet 10. december 1891 mellem Aalborg og Hjørring pr. telefon. Tandlæge Gran førte Hvid for Aalborg, da ingen anden Spiller af nogen betydning var nærværende. Partiet har formentlig været offentliggjort i ”Nordisk Tidsskrift for Skak”.