Klubbens hold spiller alle ude i 5. runde.

Søndag den 28. januar:
1. Div.: Fredericia – Aalborg 1…5 – 3
2. Div.: Kjellerup – Aalborg 2…..4 – 4

M: Aars/Nibe 1 – Aalborg 3…… 5 – 1
M: Sæby 1 – Aalborg 4………….1 – 5
A: Nørresundby 3 – Aalborg 5…1 – 3
A: Frederikshavn – Aalborg 6…..3 – 1
B. Sæby 2 – Aalborg 7………..2,5 – 1,5
B: Skørping 3 – Aalborg 8………1 – 3

En svær og spændende match venter i Fredericia, der er nr 2 med 20 point, mens Aalborg på 4. pladsen har 16 p.

Aalborg 2 (9,5 p) skal forsøge at score sine første matchpoint i sæsonen i Kjellerup, som er nr. 5 med 14 point.

Topopgør i Aars, hvor hjemmeholdet med en sejr er snublende nær oprykning til 2. division.
Aars/Nibe 1 har 19,5 point, mens Aalborg 3 har 16 point på andenpladsen inden mødet.

Aalborg 4 (7,5 p) skal forsøge at komme på “match-point tavlen” mod nr. 5 Sæby (11 p)
De to øvrige bundhold Jetsmark 3 (9 p) og Brønderslev (6 p) mødes indbyrdes i denne runde.

Et ægte bundopgør i Frederikshavn (4,5 p) mod Aalborg 6 (5 p), mens der er topkamp i Nørresundby ( 11 p og nr. 2) mod Aalborg 5 (9 p og nr. 3)
Hjallerup topper A-rækken med 12,5 point.

I den meget jævnbyrdige B-række mødes de to tophold DSA-skak og Nørresundby 4 (10 og 9 point) , så med sikre sejre kan de to Aalborg-hold (begge 9 point) måske bringe sig helt i front.

4 kommentarer til“Holdskak 5. runde”

  1. Kommentar af Bjarne Sønderstrup

    Det blev til et 5-3 nederlag i Fredericia. Dagens helt var John Nyholm, der sled Rasmus Østergaard (tidligere Aalborg-spiller) op i et D-slutspil med en bonde mere. Jacob snød et andet tidligere Aalborg-medlem, Carsten Bank Krøldrup Friis, for et halvt point, da et slutspil med 2 bønder for lidt blev fusket til springer mod 3 bønder og dermed remis. Michael spillede hurtigt remis og Finn og Bogi (reserve) ebbede også ud i remis. Maria var på en hård opgave mod JOFN, femte IM i træk og måtte strække våben mod Jens Oves uortodokse spil. Jeg selv måtte ned mod en velspillende modstander, der nu har scoret kandidatresultat. Endelig tabte Mads Alberg (reserve) efter længe at have stået lovende og gik efter sejren. Men resultatet var på forhånd ok, og vi ligger på en 5.plads. Vi bør ikke komme i nedrykningsfare i de sidste to runder.

  2. Kommentar af Arne Dan Fjordside

    Vendepunkt. Det blev til en sikker udesejr i aftes over Sæby 1 på hele 5-1. Indtil i går var Hans Peter eneste spiller som havde prøvet at vinde på holdet så langt. Sådan er det ikke mere! Der var fine sejre til Torben, Jesper, HP og mig selv med god hjælp fra min modstander Per Visti. HP fortsatte sin fine stime, og har nu scoret 4 af 4, og nærmer sig mestertitlen som alderspræsident på holdet! Elo-tallet er over 1900 så det er ganske flot af en snart 76 årig! Med sejren fik vi skubbet nedrykningsspørgsmålet lidt ti side, og vi kan nu selv afgøre vores skæbne. Vi manglede i går Carl Johan og Preben, men reserverne Jesper og Christian gjorde det flot og bidrog til den fine sejr. I næste runde venter Brønderslev hjemme.

  3. Kommentar af Preben Nielsen

    Aalborg 2 med tre reserver opnåede sit første matchpoint med 4-4 i Kjellerup. Det rykker desværre ikke noget i stillingen, da de øvrige bundbold Randers og Skørping spillede 4-4
    Men med et rimeligt slutprogram mod Randers og Holstebro er der stadig håb.

    Med storsejren i Sæby ser det pludselig lyst ud for 4. holdet, der med sejr i næste runde mod bundholdet Brønderslev vil være så godt som sikker på en ny sæson i mesterrækken.

    Aars/Nibe 1 er tæt på 2. division efter storsejren over Aalborg 3, der nu skal kæmpe om andenpladsen med Nørresundby 2.

    Med sejren i Nørresundby er Aalborg 5 nu på en delt 2. plads sammen med solside-mandskabet. Hjallerup er to point foran i spidsen af A-rækken.

    Efter nederlaget i Frederikshavn er Aalborg 6 nu 1,5 point efter vendelboerne og Hobro, som holdet møder i sidste runde.

    I B-rækken er Aalborg 8 nu kun 1/2 point efter førerholdet DSA-skak, mens Aalborg 7 er nr 4 inden de sidste to afgørende runder. Spændende.

    Næstsidste runde i divisionsturneringen afvikles søndag den 11. februar kl 12, hvor Frem (Odense) og Randers kommer på besøg på Strandvejen

    6. runde i hovedkredsturneringen afvikles først i uge 9 – tirsdag den 27. februar, hvor alle 6 hold spiller hjemme.

  4. Kommentar af Bjarne Sønderstrup

    God holdkampssøndag med uafgjort til 1.holdet og første sejr til andetholdet. 1.holdet tog imod Frem fra Odense og det blev til 4-4. Flot gevinst til Ivar med de sorte brikker på 3.bræt og nederlag til mig med sort for tredje gang i træk. Remisser på resten af brætterne. Vi var ratingfavoritter på de nederste tre brætter, så det var måske lidt slapt, men alle tre kæmpede hårdt for gevinsten. Med 4-4 ligger vi nu på en fjerdeplads, og vi skal dumme os meget i sidste runde mod nedrykningskandidaterne fra Haderslev, der dog fik sin første sejr i dag over Herning.
    2.holdet holdt liv i forhåbningerne om at forblive i rækken med en flot 5½-2½ sejr over Randers. Vi havde tre reserver med, Bogi, Hugo og Jesper, og de tog alle gevinster! Desuden vandt Peter, mens René, Thomas Bech og Thomas Høj fik remis. Chr. kæmpedede bravt men løb ind i en springergaffel til sidst. Høj burde havde vundet efter flot åbningsspil, men gik galt i slutspillet og kunne endda have tabt til allersidst. Nu overlod vi sidstepladsen til Randers og med en kraftpræstation mod Holstebro i sidste runde kan holdet måske redde sig i sidste runde.

Efterlad et svar Bjarne Sønderstrup