Statistikken for holdenes præstationer og de individuelle resultater i den overståede holdturnering er gjort op. Mht. holdpræstationerne var 3. holdet klart bedst med en score på knap 75% mere end 4 point over forventet.

7. holdets præstation på 4,62 over forventet springer også i øjnene. De var på forhånd ikke levnet de store chancer i A-rækken men overlevede altså lige netop.

Klubbens 1. hold, der jo som bekendt forblev i 1. division, klarede den også fint med en score på 46% og 2,49 over forventet i en benhård 1. division.

Mht. de individuelle resultater blev sæsonens topscorer Erik Højfeldt med 90% (4,5/5), men fremhæves her skal også holdkammeraterne Hans Engen med 86% (6/7) og Alexander Eeg Jensen 78% (7/9). Alexander scorede faktisk 100% på 3. holdet – de to tabspartier var som divisionsreserve.

Hvis man kigger på de forventede scorer, var Alexander bedst med +2,27. Værd at bemærke er også Michael Øes (+2,17) og Søren Andersens (+1,83) scorer på 1. holdet med kandidatresultater til følge.

I alt blev der benyttet 52 spillere i sæsonen. Flittigste holdspiller var Kurt Pedersen med 12 partier.

Den samlede holdstatistik kan ses på denne side.

 

Print Friendly, PDF & Email

En kommentar til“Holdstatistik 13/14”

  1. Kommentar af Hans Engen

    Hej Mads
    Flot arbejde med statistikken.
    En anden konklusion er at alle holdene tilsammen har scoret 8,85 point over forventet!! Så Aalborg Skakforening er nogle smaddergode holdspillere, der giver den en ekstra skalle når det gælder deres holdkammerater.
    Rart at tænke på.

    vh Hans Engen

Efterlad et svar