Sommerskak

Tirsdag den 20. juni er der mulighed for at spille simultan mod klubmesteren, Bjarne Sønderstrup, mens der den 27. juni er mulighed for lynskak, analyse mm.
Disse aftener åben i klubben kl 19.15.
Endnu uvist om der er åbent i Juli måned. Men hold dig orienteret her på hjemmesiden.

Vores gode naboer i Nørresundby afholder igen – Sommerskak – når du har tid – hver torsdag kl. 19 i perioden fra 15. juni til og med 3. august. 1 parti pr aften – 2 timers betænkningstid.
Tilmelding på Nørresundby skakklubs hjemmeside www.enpassant.dk – eller møde op på spillestedet senest kl. 18.45.

I uge 27 afvikles den populære Tjele skak-sommerlejr med 120 deltagere.
Dimitri, Katrine, Rune, Ture og Freja fra juniorklubben deltager.

Ellen Kakulidis deltager i kvindeklassen ved Nordisk mesterskab i Sverige 26. juni – 2. juli.

Jens Ole van de Weerd, Hugo Falberg, Kurt Pedersen og Arne Fjordside er med i Horsens lang weekend – 7 runder på 4 dage – den 13. – 16. juli.

Per Jacobsen deltager i Danmarks største skakturnering, Xtracon chess open i Helsingør fra 22. til 30. juli.

Aalborg byturnering 2017 afvikles tirsdage og torsdage i Aalborg og Nørresundby i perioden 15. august til 7. september.
Man kan tilmelde sig på unionens hjemmeside – skak.dk

God sommer
vh Arne og Preben

Print Friendly, PDF & Email

3 thoughts on “Sommerskak”

  1. Arne Dan Fjordside siger:

    Spændende skakaften med simultan mod forårets klubmester Bjarne Sønderstrup. Traditionen tro spiller klubmesteren simultan mod klubbens spillere efter generalforsamlingen. Denne gang havde 11 spillere taget i mod udfordringen, en god blanding af vore nye spillere og de mere erfarne. Bjarne vandt sikkert 7 1/2 – 3 1/2. Der var sejre til Andreas Jacobsen, Hans Engen og Jesper Dahl Hansen, som er ny i klubben. Nikolaj Jensen Ulriik, som også er ny i klubben, spillede remis mod formanden! I det slagne felt befandt Per, Uffe, Axel, Kasper, Anders, Lasse og jeg selv. Men der blev kæmpet godt rundt omkring, og Klubmesteren kom bestemt ikke sovende til sejren.

    Nu forsøger vi om der kan blive simultan igen på tirsdag mod efterårets klubmester Maria Vasova. Følg med på hjemmesiden. Alternativt spiller vi en hurtigskakturnering.

    Det er også muligt at melde sig som frivillig hjælper under DGI landsstævnet i næste uge, og være med til at samle penge til klubben, og få en superoplevelse. Læs mere på hjemmesiden.

    1. Bjarne Sønderstrup siger:

      Ja, det var sjovt at spille simultan. Jeg var heldig at vinde over Arne og Lasse. Til gengæld kunne jeg have fortjent en bedre skæbne mod Jesper,Hans og Andreas, men det er svært at tage rigtige beslutninger i pressede situationer. Mod Nikolaj troede jeg at jeg nemt ville vinde et tårnslutspil, men vores nye mand spillede godt!

  2. Arne Dan Fjordside siger:

    Horsens Lang Weekend 2017 (HLW)
    Aalborg Skakforening havde 4 deltagere med i årets udgave af HLW, 3 fra det grå guld Hugo, Kurt og jeg selv, og den lidt yngre Jens Ole. Det er en turnering med stolte Aalborg traditioner. Således vandt Lars Venø Jacobsen den første udgave af turneringen i 1997 og Lars August Meyer sejrede for en 8-10 år siden. Desværre betød vores deltagelse i HLW, at vi ikke havde mulighed for at være med til at tage afsked med Jørn Bach Hansen, men han var med i vore tanker.

    Nu til skakken. Det er jo hård kost at spille dobbeltrunde, men også lækkert. Der er hele tiden et nyt parti, og mulighed for at revanchere sig når det ikke går ens vej. Hugo og jeg selv sluttede på 4 point, Kurt 3 1/2 og Jens Ole 2 point.

    I åbningsrunden var vi alle op mod stærkere modstandere, og vi tabte alle fire! Kurt havde gevinststilling undervejs og en klar remis som det lykkedes at tabe. Jeg spillede mod Henning Nielsen, Maribo, som tidligere huserede i det fynske sammen med Ulrik Rath. I vores parti havde jeg vundet en bonde og havde fordel, men stillingen var ikke helt nem at vinde. Min modstander laver et fejltræk, som koster en officer, som jeg ikke udnytter, bagefter “ofrer” jeg min dronning for en bonde! Troede, at den var dækket af mit tårn, som jeg desværre havde flytte trækket forinden! Skakblindhed eller for at bruge et Tour de France udtryk sukkerkold!? Min modstander havde ondt af mig og trøstede mig med, at jeg havde spillet som en stærk mesterspiller, indtil sammenbruddet. Ikke den bedste start, men op på hesten igen. Herefter gik det faktisk strygende. Jeg vandt 4 på stribe to sorte mod svagere modstandere, bl.a. 8-årige John fra Silkeborg, og to hvide partier mod stærke mesterspillere. Herefter venter Igor Teplyi, Nordre (2424) i 6. runde på live brætterne. Det var en oplevelse at spille mod en landsholdspiller, selv om resultatet var forventeligt. På det her niveau straffes fejl promte, og mit træk 21 bonde til a6, var første og afgørende fejl. Igor er en hyggelig fyr at spille mod, og han gav sig til til efter analyse også – tak for det. Vores tidligere medlem Mads Leth, som var gymnasielærer for Igor, har fortalt, at der blev set mere på skak i matematik timerne, end på pensum, så man kommer ikke sovende til stor skak styrke. I sidste runde mødte jeg Rune Andersen, Bornholm Skakklub, og havde faktisk fordel, men tillod offer og kongeangreb, som savede lige igennem. Resultatet 4 p af 7 rakte til 3. præmie i ratinggruppe 4 og generhvervelse af mestertitlen. Jeg har hørt, at der på facebook huserer historier om epo og lignende sager. Det kan jeg blankt afvise. I modsætning til senior DM i Løgumkloster tidligere på året, som ikke var helt alkoholfri, så klarede vi os med postevand og en enkelt sejrs øl en gang i mellem!

    I 2. runde spilede Hugo mod Pelle Bang fra SK-68. Et meget spændende parti, hvor Hugo desværre overser en evig skak til sidst, og ender med at tabe. Kurt havde også Henning Nielsen, Maribo i knæ, havde forceret mat, men laver først et flugtfelt til kongen, og så er chancen pist væk – ærgerligt.

    Alt i alt er det en rigtig hyggelig turnering at være med i, som vi varmt kan anbefale klubbens medlemmer at deltage i. Vi er alle klar til turneringen i 2018.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.