Mandag blev Larsen-turneringen så skudt i gang for alvor. Efter taler fra byrådsmedlem Mads Sølver Pedersen og vicerektor Henrik Qvist kunne spillerne indtage brætterne. Der er livetransmission fra de øverste otte brætter. Referater fra runderne bliver lagt på turneringens hjemmeside. Men det kan nævnes at Aalborg-spillerne generelt set fik en ok start. Der var sejre til Jørn Bach Hansen og Jacob Würtz og John Nyholm. Fine remisser til Aage og Martin fik scoren op på 4 ud af i alt 12 mulige. Men vi fører 2½-1½ over arvefjenderne fra solsiden. Lad os glæde os over dette, så længe det varer!
Husk i morgen aften at vi får stormestre på besøg. Flere af topspillerne har lovet at fortælle om deres møde med Bent Larsen. Vi starter kl. 19.30 i lokalerne på Strandvejen. Alle er velkomne!