november 2013

I dagens match i 1.division vandt Aalborg 1 en dejlig sejr mod Silkeborg. Cifrene blev på 5-3 og kunne med de berømte marginaler være blevet på 5½, men også måske 4-4, hvis vi skal være helt retfærdig. Finn var således heldig, mens Peter skulle have vundet i stedet for en remis. På 1.bræt fik John ørerne i maskinen mod Per Knudsen. Til gengæld var det en fornøjelse at se Michael og Søren på 2- og 3.bræt. Michael ‘snød’ sin højere ratede modstander i midtspillet og vandt sin anden meriterende sejr. Søren spillede bare godt efter mine begreber, men det var selvfølgelige set fra sidelinien uden at være inde i stillingen. Kim var efter sigende lidt under, men jeg syntes han stod ok, så remis var vel ok. Finn var under pres og som nævnt ikke uheldig med en springergaffel, der faktisk vandt et helt tårn. Jacob vandt tilsyneladende en kvalitet, men det viste sig at være et ‘dronningeoffer’. Modstanderen fik tårn + springer + bonde for damen, og Jacob skyndte sig at tilbyde remis, belært at sidste rundes traumatiske hændelser. Remissen var vist ok, så nu er Jacob også på tavlen. Jeg selv spillede en ‘korrekt’ remis med de sorte brikker, – der var ikke det store på færde mod en modstander, jeg tidligere har haft vilde partier med. Til sidst sad Peter, der var med som reserve for Jørn. Peter spillede nydeligt næsten hele vejen. Vandt faktisk to bønder, men gik så i stå. Afviklede til et springerslutspil med en bonde mere, og kunne efter min mening have vundet indtil det sidste, men måtte nøjes med det halve. Ærgerligt. Men nu er vi med igen. Divisionen er nu helt lige. Esbjerg har overraskende lagt sig i spidsen, men der er hele fire hold på 8 points og favoritterne fra Viborg ligger på jumbopladsen. Så det tegner meget spændende. Næste runde skal vi til Vejle.

Aalborg 2 tabte i dag i 2. division til Skive. Og selvom nederlaget vel egentlig var ventet, så var det faktisk ikke så langt fra en gedigen overraskelse.

Skive stillede op med Jesper Thybo (2201) og Rasmus Thøgersen (2145) på de to øverste brætter. De to unge Skive-talenter, som tilsammen altså kun er 30 år gamle, skulle op mod Aalborg skakforenings ca. 140-årige (tilsammen altså) Peter Juul Pedersen og Carl Johan Andersen. Og det blev højst overraskende (i hvert fald ifølge Dr. Elo) rutinen (aka alderdommen), der sejrede på begge brætter!

Carl Johan var først færdig med de hvide mod Rasmus Thøgersen. I en skarp sicilianer ofrede Carl Johan en bonde og fik aktivt spil, vandt så en kvalitet og havde udsigt til masser af angreb, hvilket Thørgersen ikke havde lyst til at stå model til. 1-0 til Aalborg.

Peter Juul kom med sort mod Thybo ud i noget dronninggambit a la det, han tidligere på ugen havde spillet mod Søren i klubturneringen, men denne gang var det Sort, der var ovenpå. Thybo overså et par taktiske finesser fra Juul, og så stod det 2-0 til hjemmeholdet.

På 6. bræt viste Thor endnu engang, at han er en fortrinlig angrebsspiller. Den stakkels Skive-mand havde næsten 200 mere i rating end Thor, men han fik aldrig rokeret og blev regulært knock outed af Thors Hammer i et flot finish. 3-0 til Aalborg.

Disse tre flotte gevinster blev så desværre også til de eneste til Aalborg 2. På 3. bræt tabte Thomas Søndergaard med sort i Rossolimo-siciliansk i matchens længste parti. Thomas stod presset i lange perioder, men klarede sig næsten igennem med skindet på næsen til et slutspil, der med lidt god vilje måske kunne være endt remis. Men Søndergaard måtte ned til slut.

På bræt 4 tabte Bo Torpegaard lidt uheldigt med hvid. Partiet så nogenlunde lige ud i starten fra sidelinjen, men Bo kom i midtspillet under lidt pres og brugte megen tid. Netop som tidskontrollen ved 40 blev klaret, så det heldigvis også ud som om Bo havde reddet stormen af. Han trak sit 41. træk og rejste sig for at få en velfortjent strække-ben-pause. Da Bo kom tilbage til brættet var det dog blot for at konstatere, at hans seneste træk var en decideret bommert, der kostede en ren officer. Øv.

På 5. bræt spillede undertegnede Volgagambit med sort og kom egentlig fint ud af åbningen og ind i midtspillet med gode udsigter til ravage i b-linjen. Men stille og roligt fik Hvid overtaget, og da slutspillet var nået, stod jeg til tab. Et af den slags partier, hvor jeg egentlig ikke synes, jeg spillede nogle deciderede fejltræk. Min modstander var bare en tand bedre til at finde den rigtige plan på det rigtige tidspunkt.

På 7. bræt fik vores ene reserve Kurt Pedersen remis. Kurt udtrykte selv, at han ikke var så tilfreds med stillingen undervejs og var derfor glad for det halve point.

Holdets anden reserve Alexander Eeg spillede fint på 8. bræt og stod fornuftigt lang inde i partiet, indtil Alexander pludselig kom til at ‘bukke’ en officer. Modstanderen var så ‘usportslig’ at tage imod Alexanders tidlige julegave, og så var der desværre kun et muligt resultat på det parti.

Alt i alt et knebent 3,5 – 4,5 nederlag (forventet score var kun 2,11) som med lidt held lige så vel kunne være endt som en kneben sejr. Status er så 7,5 point og en 6. plads efter 2 kampe. Vi lever altså stadig!