Stævnet var som tidligere annonceret flyttet fra efteråret til foråret. Dette betød at vi faktisk ikke har fundet en pokalmester for 2013. Aalborg repræsenterede dog hovedkredsen ved finalestævnet i Odense i pinsen 2013 i både eliterækken og bredderækken, som vindere af stævnet i efteråret 2012.
Lørdag 22.marts var der 6 hold der dystede i Aalborgs lokaler. Aalborg stillede med de fire, mens Nørresundby og Skørping hver med ét. Aalborg 1 bestående af Michael Øe, Søren Andersen, Finn Winther Nielsen og Bjarne Sønderstrup vandt turneringen med 17 points.
2.pladsen fik Aalborg 2 med 15,5. For 2.holdet blev Sune Kovshøj topscorer med 5 af 5, som den eneste i hele stævnet. I handicapregnskabet var Nørresundby bedst med 2,43 over forventet.
Aalborg og Nørresundby får dermed rejsen til Odense betalt for henholdsvis et elitehold og et breddehold. Vi kan melde et hold mere til i både eliterækken og bredderækken, men dog for egen regning. I seniorrækken er der fri tilmelding.
Til næste år spilles vores eget stævne lørdag d. 21.marts i Aalborg Skakforenings lokaler. Husk det nu!
Day: