Showing: 1 - 10 of 53 RESULTS

Michael Øe klubmester

Det blev Michael, der trak det længste strå efter en uhyre spændende sidste runde af klubturneringen i aftes. Før runden var der ligestilling mellem Michael, Jacob og Bjarne, der alle havde 4½. Jeg havde sørget for spændingen, idet jeg tabte til Michael i 6.runde, i et parti, hvor jeg burde have vundet en fin angrebsstilling, men hvor Michael forsvarede sig godt. Nu skulle jeg så møde Jacob, der også havde sneget sig op på 4½, mens Michael skulle have Chr. Michael fik temmelig sikkert bygget en gevinststilling op med de hvide brikker, mens jeg fik udlignet med sort mod Jacob. Da Michael havde bedst korrektion, så det ud til at Michael cruisede mesterskabet hjem, men Chr. ofrede frisk en officer, og det forvirrede Michael så meget, at gevinsten pludselig var forduftet, og så måtte trække i remisnødbremsen. Så kom der gang i det andet parti, og Jacob så ud til at få et fordelagtigt slutspil med en fjern fribonde. Et veltimet kontrastød i tidnøden svingede dog fordelen over på min side inden det dog endte i remis. Derved endte alle med 5 points, men Michael havde bedst korrektion, og sikrede sig altså klubmesterskabet for efteråret.

I basis 1 vandt Hugo over Arne, og da Peter tabte til Carl Johan, sikrede Hugo sig førstepladsen samtidig med at han sneg sig over 1900, og derved blev mesterspiller igen. Stort tillykke med det.

I basis 2 vandt Mark over Lasse, og ender på 5 points. Han kan dog blive overhalet af Karl Henrik, der mangler Poul. Det spilles næste tirsdag samtidig med partiet Aage – Per.

I basis 3 vandt Olav klassen med 6 points efter remis mod Andres Bock. Jens Ole blev nr. 2 med 5 points, mens turneringens overraskelser Lars og Andreas deler 3.pladsen med 4½.

Klar føring i Mesterrækken

De nordjyske 1. og 2. divisionshold har fået en skidt start på sæsonen. Efter de første tre runder er det kun lykkedes for Aalborg 1 (eneste undtagelse) at vinde. 2 af 3 kampe har holdet vundet. Senest 5 – 3 over Randers, mens Aalborg 2 tabte 2,5 – 5,5 til et stærkt Nordre-hold. Med lidt held var det blevet 4-4 – set fra kamplederens synsvinkel.
1. holdet er nr. 3, mens 2. holdet ligger i bunden sammen med Aars/Nibe og Viby. Disse to klubbers udsatte kamp afvikles først i det nye år.
Er Nørresundby på vej ned i 2. division? Ser sådan ud lige nu, men der er da stadig håb og muligheder.

Til gengæld går det rigtig flot for skakforeningens to bedste mester-rækkehold.
Aalborg 3 kværnede Nørresundby 3 med 6 – 0, mens Aalborg 4 besejrede 5. holdet med 5 – 1. Det bemærkes at Mark Torpegaard på 1. bræt fik remis for 3. gang. I denne runde mod Sune Normann. De første var mod de to tidligere “Vejgaard-stjerner” Erik Højfeldt (Aalb.3) og Esben Munch (Sæby)

Aalborg 3 har taget en klar føring med 15,5 point – hele 5 point foran Aalborg 4 og Aars/Nibe2. Sidstnævnte vandt overraskende klart over Skørping 1 i 3. runde.
Skal 3. holdet igen afløse 2. holdet i 2. division? Sådan ser det ud lige nu.

I A-rækken vandt Aalborg 6 med 2,5 – 1,5 over Skørping 4, selv om holdet kom afsted med kun 3 mand ??
Skørping 2 topper med 9 point foran Hobro med 8 p. mens Aalborg 6 som nr. 3 har 7,5 point.

B-holdet kom ned på jorden igen. Men holdet mødte også oprykningsfavoritterne fra Brønderslev, der vandt klart 3,5 – 0,5.
Uffe Kristensen var aftenens lyspunkt. Remis mod Steven Vestergaard, trods et minus på over 400 i rating! Ak ja de kære tal…
Brønderslev og Tranum topper med hver 7 point i den meget jævnbyrdige række. Aalborg 7 er nr. 3 med 6. point.

ps. Ingen af klubbens hold har spillet uafgjort i de første 3 runder, men det er jo også langt bedre at vinde…

Juleafslutning

afholdes tirsdag d. 15.december med lynturnering, glögg og æbleskiver.

OBS! 7.runde i klubturneringen spilles samlet tirsdag d. 8.december.

Der holdes lukket i klubben 22/12 og 29/12. Vi starter igen 5/1, der er holdskak i uge 2 (12/1) og klubturneringen for foråret starter 19/1.

Aalborg JGP

Lørdagens Junior Grand Prix stævne på Strandvejen havde samlet 37 deltagere fordelt i 4 grupper, heraf de 14 i begyndergruppen, som Vagn fra Hobro atter en gang styrede med sikker (og hurtig) hånd. Tak Vagn!

Vinder af turneringen blev for andet stævne i træk 12 årige Noah Ekholm, Hobro med 6 point af 7. I første stævne i Aars havde han scoret 7/7!!
Noah er gået voldsomt frem det seneste år. Men han har det jo heller ikke efter fremmede. Farmand Lars er jo mesterspiller og 1. mand på Hobros A-hold. Og Noah spiller på klubbens B-hold, og endda som 1. bræt.
Lillebror Silas på næsten 10, er også stærkt på vej frem, så ingen tvivl om at Ekholm-familien bliver dominerende på junior-siden de kommende år.

Det eneste point Noah måtte afgive var til Freja Jungberg Nielsen (Aalborg).
Jeg fulgte meget med i det parti, og Freja spillede rigtig flot. Ingen slinger i valsen i slutspillet! I de øvrige partier var Freja lidt svingende, men det blev til en flot 4. plads med 3,5 point.
Foran hende med 4 point kom de to Jetsmark piger Kristine Steen og Pernille Højer.
Ture Jungberg Nielsen opnåede denne gang 2 point i gruppe 1.

Gruppe 2 gav Aalborg sejr, idet Rune Asbjørn Geisler sejrede med 11 point (af 14)
Rune er også gået meget frem og spillede en rigtig flot turnering. Puvikaren, Hobro og Thomas Tristan, Svenstrup kom på de næste pladser med hver 9 point.

I gruppe 3 var der ingen Aalborg-spillere med. Vinder blev Victor A. Madsen fra Hinnerup med 12 point.

Nicklaes Eriksen, Aars blev en sikker vinder af begynderklassen. Herefter fulgte to spillere fra Aalborg: Otto Haue og Peter Statholoulos som nr. 2 og 3. Flot!!
Desuden deltog Dimitri Steffensen og Margrethe Siksne fra juniorklubben i begyndergruppen.
Jo, der er masser af talent i junior-klubben!

En rigtig hyggelig dag, og atter en gang forløb det hele uden problemer. Og tak for hjælpen med oprydningen. Skak-børn er skam godt opdraget!!!

Mester og B-hold i spidsen

2. runde i hovedkredsens holdturnering er afsluttet.

I mesterrækken var der klubopgør mellem 3. og 4. holdet, og det endte ikke uventet med en 4 – 2 sejr til førstnævnte.
“Bestyrelses- og holdleder-mødet” endte dog lidt overaskende med sejr til Fjordside over Engen. Sejrene for Aalborg 3 gik til Erik Højfeldt, Carl Johan Andersen og Thomas Heine Bech.
Aalborg 5, der jo er kommet med på et “Wild Card”, efter at Hobro har trukket sit M-hold, tabte 2 – 4 i Sæby. Klubbens nye medlem, Steen Olav Engel besejrede formand Riis!!
Efter to runder fører Aalborg 3 med 9,5 point fulgt af Skørping med 8 point.
Ikke uventet, da det må formodes, at netop disse to hold skal kæmpe om 1. pladsen.
Aalborg 4 er nr 4 med 5,5 p., mens Aalborg 5 har 2,5 point.
Alle tre hold har stort set den forventede score.

I A-rækken sejrede Aalborg 6 klart 3,5 – 0,5 over Aars/Nibe 3. Hobro har ikke uventet taget føringen med 6 p., mens Aalborg-holdet er nr 4 med 5 point, så alt kan ske i A-rækken.

Aalborg 7 (Aage,Uffe, Jens Ole og Lars) har været den store overraskelse i B-rækken. Holdet vandt 3 – 1 over Sæby 2 og fører rækken med 5,5 point. Holdet har næsten dobbel op, hvis man ser på den forventede score. Ganske flot!!
Holdet møder i næste runde stor-satsende Brønderslev. Den nye klub har dog fået en lidt skrantende start (3,5 point)
Holdet har også fået et strafpoint i 1. runde, da man havde spiller med, der ikke var opført på styrkelisten. Og i 2. runde var det en anden spiller på holdet, hvis mobil pludselig gav lyd fra sig med et nul til følge – øv for holdet, men sådan er reglerne jo.

Næste runde spilles i uge 48:

Aalborg 3 – Nørresundby 3 (tirsdag 24/11)
Aalborg 5 – Aalborg 4 (tirsdag 24/11)
Skørping 4 – Aalborg 6 (mandag 23/11)
Brønderslev – Aalborg 7 (onsdag 25/11)

Søndag den 22/11 kl. 12 spiller begge divisionshold hjemme:
Aalborg 1 – Randers
Aalborg 2 – Nordre 2

Skakmesse i Aarhus

Den 14. og 15. november afholdes en kombineret jule salgs messe med 150 kvm salgsudstilling og ChessBase workshop i Århus.

Der vil også være en løbende taktik konkurrence henover weekenden. Om lørdagen er der livetransmission fra EM i Reykjavik. Her vil Per Andreasen være kommentator, og holdkaptajn Jacob Aagaard har givet tilsagn om at være med fra Reykjavik efter at de danske partier er afsluttet.

Det hele afvikles på Skæring Skole i den nordlige ende af Aarhus.

Vi ved at flere af jer vil have et stykke vej at køre til Aarhus. Men mon ikke flere kan finde sammen og fylde en bil, eller kombinere det med f.eks. familiebesøg i Aarhus.

 

Med venlig hilsen

Doris Banasik og Ole Knudsen

Dansk Skaksalg aps

Parallelvej 6, DK-9480 Løkken

Danmark

ole.knudsen@skaksalg.dk sales@skaksalg.dk

Telefon (+45) 6113 6460

www.skaksalg.dk

God start i hovedkredsens holdturnering

I denne uge er der sæsonstart i 7. hovedkreds holdturnering.

Og mandag var Aalborg 4 og Aalborg 7 i aktion på udebane.
Og i mesterrækken kom Arnes 4. hold godt fra start med en kneben sejr på 3,5 – 2,5 over Aars Nibe 2.
De to øverste brætter Sune Normann og Hugo Falberg besejrede 2 x Søren (Grønhøj og Thomsen), mens Arne Fjordside, H.P. Rasmussen og Normann Hansen spillede remis. Et forventet resultat iflg. rating.

Aalborg 7 i B-rækken vandt en kneben sejr i Frederikshavn på 2,5 – 1,5.
Aage Sørensen fik en fin remis på 1. bræt, mens Jens Ole van de Weerd og Lars Lytzen sejrede. Lars hørte efter hvad jeg fortalte ham i søndags. Man skal ikke være bange for dem, der har højere rating end en selv. Flot!!

Tirsdagens klubopgør i mesterrækken mellem Aalborg 3 og Aalborg 5 gav den ventede storsejr til førstnævnte på 5,5 – 0,5. Klubbens nye medlem, Mark Torpegaard Jensen stod for aftenens store overraskelse – remis på 1. bræt mod Højfeldt.
Det bemærkes, at ingen af holdene stillede op med reserver. God indstilling til holdskakken!!

Aalborg 6 i A-rækken tabte knebent 1,5 – 2,5 i Hjallerup.
Peter Halgren Madsen vandt, mens Leif Sørensen opnåede remis.

Ref. er meget velkomne fra holdleder/spillere.

1.holdet godt fra start

I søndagens lokalopgør fik 1.holdet sin forventede, men dog glædesløse, pligtsejr over 2. holdet med cifrene 6-2.

1.holdet havde to reserver med og 2.holdet 3. Enkeltresultaterne blev med 1.holdet nævnt først, og med mine umiddelbare sidelinievurderinger:

Michael – Jørn 1-0. Jørn taber næsten hver gang til Michael, men han har også haft sort næsten hver gang. I den uundgåelige franskmand havde Jørn godt spil, men Michael fik alligevel brudt forsvarsværkerne ned og vandt til sidst med et tårn for 5 bønder.

Kim – Chr. ½-½. Chr. havde forberedt sig mod Kims Caro-Kann, men Kim holdt balancen.

John – Alexander 1-0. John vandt på tid og efter eget udsagn noget heldigt i den franske ‘diskussion’.

Finn – Bo. ½-½. Begge spillere mente at stå godt. Først havde Bo lovende stilling, men senere burde Finn havde vundet, men missede så Bo’s modspil.

Sune – Peter. 0-1. Peter spillede både e6 og c6 i de første træk og dette fik måske Sune til at forivre sig? I hvert fald gik der noget galt, og Peter fik spillet stillingen gevaldigt op.

Bjarne – Kurt 1-0. Jeg synes selv jeg fik let udlignet i åbningen med klassisk spil mod isoleret bonde på d4, mens Kurt også syntes at havde godt spil med tilsyneladende godt spil i c-linien. Men lige da Kurt lagde op til invasion på c7 fik jeg godt modspil med angreb på kongefløjen med tårnmanøvre Tf8-d8-d5-h5-g5-g4 i kombination med en løberdiagonal b7-g2 og springermanøvre Sb8-d7-f6-d5-f4! Dette gav dronning og bonde for tårn og løber, og det vandt forholdsvist let i praktisk spil.

René – Poul Davidsen 1-0. Reelt en overmatchning, og Poul så ud til at være chanceløs.

Jens Johan – Pramod 1-0. Pramod så længe ud til at have fint spil, men i slutspillet blev rutine og spillestyrke afgørende.

Da den forventede score var 6,15 var det lidt under det forventede, men alt i alt må resultatet være ok for begge hold. 1.holdet ligger nr. 1, og 2.holdet ligger nr. sidst, men alligevel ikke helt hægtet af i den kommende bundstrid. Næste runde spilles 8/11. 1.holdet tager hjemme mod SK1968 2, mens 2.holdet skal til Viby. Vi må håbe at der ikke bliver brug for så mange reserver denne gang.

Verified by MonsterInsights