Showing: 1 - 10 of 36 RESULTS

Godt Nytår!

ønskes alle vore medlemmer her på falderebet af vores 130 års jubilæumssæson. Vi starter med holdkampe allerede i uge 2, og dette bedes vore holdledere være opmærksomme på. Der er således 3 hjemmekampe i mesterrækken tirsdag d. 7.januar.

Vi starter klubturneringen tirsdag d. 14.januar, se http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26245 Turneringen bliver spillet i lidt større grupper, således man får mulighed for at spille med andre end dem “man plejer”, men dog således, at der ikke er kæmpe ratingforskel. Støt op om klubturneringen og tilmeld dig med det samme!

Klubturneringen afsluttet

Klubturneringen blev afsluttet og indberettet før jul og først nu ratet og godkendt. Ivars klubmesterskab er omtalt i forrige indlæg. I basis 1 overraskede Karl Henrik med en flot 1.plads på trods af alle ratingforudsigelser. Torben og Hugo delte 2.pladsen med 4½. I basis 2 var 4½ nok til en 1.plads, som Bo og Jesper således delte. I basis 3 fik Anders Rasmussen et overbevisende comeback og delte 1.pladsen med vores nye (nord)mand Hartvig. Endelig vandt Kim basis 3 med 6 points, men kun med bedre korrektion end Lars’. Flot af begge! Dejligt i øvrigt at se, at der er mange nye spillere, der træder ind i klubturneringen med manér!

Ivar de Hoogt klubmester

Klubturneringen er nu indberettet og ratingtallene godkendt. http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26006

For første gang i klubbens historie har vi fået en klubmester fra Holland, men det er ikke første gang, det er en udlænding, der vinder. Mindaugas Genutis fra Lithauen, Ildar Salakhutdinov fra Rusland og Maria Vasova fra Bulgarien har tidligere vundet mesterskabet.

Ivar vandt turneringen med 5 points foran Lasse Luther fra Jetsmark og vores nye mexikaner Edgar med 4½. At gruppen var temmelig stærk besat ses af, at ratingfavoritten Sune og tidligere klubmestre John og Bjarne blev henvist til sekundære placeringer! Vores nye mand fra Fyn, Andreas, klarede sig fint og blev således mesterspiller.

Sidste holdkampe i år

3. runde i holdturneringen afvikles i uge 48

I den meget jævnbyrdige 2. division, hvor kun 3 point skiller nr 1 og 8, skal topholdet Aalborg 1 (9,5 p) op mod nr 7 Skørping (7 p), der i 2. runde tabte til vores 2. hold (5-3)
Aalborg 2 (7,5 p) får besøg af Kjellerup (6,5 p), der lidt overraskende indtager sidstepladsen.

Så der venter to spændende divisionskampe inden jule-pausen.

Aalborg 3 er det eneste af klubbens hold, der skal udenbys i denne runde.
Holdet spiller topkamp i Sæby – nr. 2 mod nr. 3

Klubbens to øvrige Mesterrække-hold jagter sæsonens første match-point. De to hold mødes i denne sæsons sidste klub-møde

Aalborg 7 skal forsøge at spille sig væk fra bunden, men det kan blive svært mod familie-holdet fra Jetsmark, mens 6. holdet med en sejr over Nørresundby, kan spille sig op i den bedste halvdel af A-rækken

De to B-hold skal op mod ubesejrede hold i denne runde

Tirsdag den 26. november kl 19

M-rækken: Sæby – Aalborg 3  . . . . . . . . . .   2  –  4

M-rækken: Aalborg 5 – Aalborg 4  . . . . . .    1  –  5

A-rækken: Aalborg 6 – Nørresundby 3 . . . 1,5  –  2,5   

A-rækken: Aalborg 7 – Jetsmark 3  . . . . . .   1  –  3

B-rækken: Aalborg 8 – Aars 3  . . . . . . . . . .   4  –  0

B-rækken: Aalborg 9 – Tranum  . . . . . . . . . . 3  –  1

Søndag den 1. december kl 12

2. division: Aalborg 1 – Skørping  . . . . . . .  4  –  4

2. division: Aalborg 2 – Kjellerup  . . . . .   6,5  –  1,5

Aalborg Skakforening 130 år!

Jubilæumsarrangement lørdag d. 14. december 2019

Program:

Kl. 13.00: Foredrag om klubbens historie v/formanden Bjarne Sønderstrup

Kl. ca. 14.30: Kaffe, gløgg og æbleskiver

Kl. ca. 15: Lynturnering, 10 minutters partier

Kl. 18.00: Julefrokost på Dalle Valle. Pris kr. 130,- (normalpris 199,- kr. se http://dallevalle.dk/julefrokost/).

Tilmelding til julefrokosten inden 4.december (i klubben, her på siden, pr. tlf. 23375618 eller mail bfs@stofanet.dk). Til eftermiddagsarrangementet senest 10. december.

Skakblog

Fra vores medlem Ole Knudsen har vi modtaget følgende indlæg:

Jeg har lanceret en ny Blog på www.skakbloggen.dk, hvor jeg selv vil anmelde skakbøger og mine egne turneringer. Men ambitionen rækker videre. Jeg vil gerne give plads til gæstebloggere indenfor brede områder af det danske skakliv: hvad sker der i skakklubberne og hovedkredse, referater fra turneringer, indlæg fra special discipliner, historier fra det uorganiserede skakmiljø osv. Uanset om jeres budskab er en tekstfil, en video eller andet, så er klubbens medlemmer mere end velkommen til at sende det til mig. Udnyt denne gratis mulighed for synlighed:-) Herudover vil jeg sikre de danske skakspillere, den skakspillende familie, klubber og skoler nem adgang til skakmateriel, skakbøger, skak julegaver og chessbase produkter. Til konkurrence dygtige priser, så ingen længere behøver at søge på udenlandske webshops. Derfor er der også tilknyttet en Webshop.

Holdskak: 2. runde

I mesterrækken får veteran-holdet fornøjelsen af at møde opryknings-favoritterne fra Aars i 2. runde, mens der er klubopgør mellem 3. og 5. holdet.

Klubbens øvrige hold spiller ude i denne runde, bortset fra Aalborg 9, der er oversidder i B-rækken, der kun består af 7 hold.

Mandag den 11. november:

A-rækken: Jetsmark 3 – Aalborg 6  . . . . .   2,5  –  1,5

Tirsdag den 12. november:

M-rækken: Aalborg 3 – Aalborg 5  . . . . . .   4,5  –  1,5

M-rækken: Aalborg 4 – Aars 1  . . . . . . . . . .   1,5  –  4,5

B-rækken: Tranum – Aalborg 8  . . . . . . . . .  2,5  –  1,5

Onsdag den 13. november:

A-rækken: Brønderslev 1 – Aalborg 7  . . . .   3,5  –  0,5

Søndag den 17. november:

2. Division: Holstebro – Aalborg 1   . . . . . . .  4  –  4

2. Division: Skørping – Aalborg 2   . . . . . .    3  –  5 

Klubopgør i 1. runde

Klubben stiller med hele 9 hold i sæsonen 2019/20.

Foruden de to Divisionshold, stiller vi med tre Mesterrækkehold (Brønderslev har trukket sit M-hold, hvilket giver Aalborg 5 en ny chance), to A-hold, samt to hold i B-rækken.

Dette betyder hele fire klubopgør i 1. runde:

Søndag den 27. oktober kl 12:

2. Division:  Aalborg 1 – Aalborg 2  . . . .   5,5  –  2,5

Tirsdag den 29. oktober kl 19:

M-rækken:  Aalborg 3 – Aalborg 4  . . . . . . .    4  –  2

M-rækken:  Aalborg 5 – Nørresundby 2  . .   2,5  –  3,5

A-rækken:   Aalborg 6 – Aalborg 7  . . . . . . . .   3  –  1

B-rækken:   Aalborg 8 – Aalborg 9  . . . . . . .   1,5  –  2,5

Holdturnering 2019/20

Som sædvanlig begynder holdturneringen i slutningen af oktober.

I divisionsturneringen mødes klubbens to bedste hold i et rent klubopgør i 1. runde i 2. division

Uden at kende holdopstillinger, må Silkeborg og Aalborg 1 være favoritter til at skulle kæmpe om den enlige oprykningsplads, mens 2. holdet må have gode chancer for en midterplacering.

Aalborg 1 møder i rækkefølge:

Aalborg 2 (hj), Holstebro (ude), Skørping (hj), Randers (hj), Jetsmark 2 (ude), Kjellerup (ude), Silkeborg (hj)

Aalborg 2 møder:

Aalborg 1 (“ude”), Skørping (ude), Kjellerup (hj), Jetsmark 2 (hj), Randers (ude), Silkeborg (ude), Holstebro (hj)

Der spilles følgende søndage med kampstart kl 12:

27. oktober – 17. november – 1. december – 12. januar – 26. januar – 23. februar – 8. marts

Den afsluttende fællesrunde (8/3) afvikles i Aalborg

Hovedkredsturneringen (Mester, A og B rækken) afvikles på hverdagsaftener i ugerne:

44 – 46 – 48 – 2 – 5 – 9 og 12

Aalborg skakforening stiller med to hold i Mester-rækken og tre A-hold, mens der er fri tilmelding i B-rækken.

Der foreligger endnu ikke program for hovedkredsturneringen.

Klubturneringen starter

Så er tilmeldingen lukket med 41 deltagere, og vi starter i morgen med 1.runde. Ratingtallene er ikke verificeret efter byturneringen, men de har ikke haft indflydelse på inddelingen i grupperne. Der er afbud fra Ivar mod Sune og Chr. Hartvigsen mod Uffe.

http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26006

Verified by MonsterInsights