Showing: 1 - 3 of 3 RESULTS

Godt Nytår!

ønskes alle vore medlemmer her på falderebet af vores 130 års jubilæumssæson. Vi starter med holdkampe allerede i uge 2, og dette bedes vore holdledere være opmærksomme på. Der er således 3 hjemmekampe i mesterrækken tirsdag d. 7.januar.

Vi starter klubturneringen tirsdag d. 14.januar, se http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26245 Turneringen bliver spillet i lidt større grupper, således man får mulighed for at spille med andre end dem “man plejer”, men dog således, at der ikke er kæmpe ratingforskel. Støt op om klubturneringen og tilmeld dig med det samme!

Klubturneringen afsluttet

Klubturneringen blev afsluttet og indberettet før jul og først nu ratet og godkendt. Ivars klubmesterskab er omtalt i forrige indlæg. I basis 1 overraskede Karl Henrik med en flot 1.plads på trods af alle ratingforudsigelser. Torben og Hugo delte 2.pladsen med 4½. I basis 2 var 4½ nok til en 1.plads, som Bo og Jesper således delte. I basis 3 fik Anders Rasmussen et overbevisende comeback og delte 1.pladsen med vores nye (nord)mand Hartvig. Endelig vandt Kim basis 3 med 6 points, men kun med bedre korrektion end Lars’. Flot af begge! Dejligt i øvrigt at se, at der er mange nye spillere, der træder ind i klubturneringen med manér!

Ivar de Hoogt klubmester

Klubturneringen er nu indberettet og ratingtallene godkendt. http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26006

For første gang i klubbens historie har vi fået en klubmester fra Holland, men det er ikke første gang, det er en udlænding, der vinder. Mindaugas Genutis fra Lithauen, Ildar Salakhutdinov fra Rusland og Maria Vasova fra Bulgarien har tidligere vundet mesterskabet.

Ivar vandt turneringen med 5 points foran Lasse Luther fra Jetsmark og vores nye mexikaner Edgar med 4½. At gruppen var temmelig stærk besat ses af, at ratingfavoritten Sune og tidligere klubmestre John og Bjarne blev henvist til sekundære placeringer! Vores nye mand fra Fyn, Andreas, klarede sig fint og blev således mesterspiller.