Showing: 1 - 2 of 2 RESULTS

Sommerskak

Aalborg skakforening holder lukket de 4 tirsdage i juli måned.

I stedet er der disse tirsdage (og andre dage) mulighed for hygge og lyn/hurtigskak på Dice`n Drinks, Sankelsmarksgade 15.

Der bliver sommerskak i haven hos Torben Winkler primo august.
Mere herom senere.

Generalforsamling afholdes tirsdag den 9. august 2022 kl. 19.30

Aalborg By-turnering begynder tirsdag den 16. august.
Man kan allerede nu tilmelde sig.

God sommer!

ref. Arne Fjordside/Preben Nielsen

Senior-VM for hold

Jens Kølbæk, Christian Volmer og jeg selv deltager i disse dage ved Senior-VM for hold, der afholdes i den norditalienske by Acqui Terme. Med på holdet SK 2012 er desuden Mogens Thuesen fra Brønshøj og Poul Erik Nørgaard fra Nørresundby.

I første runde mødte vi det topseedede hold fra Israel og vore partier blev udsendt live fra topbordene. Hvis vi skulle have lov til at sidde der, var det nok i første runde, idet vi alle regnede med at blive banket på plads af vore stærke modstandere. Men, men, vi var lige ved at få uafgjort. Et hæderligt nederlag på 2½-1½ blev grundlagt af en flot sejr på 2. bræt til Jens med sort mod IM Birnboim, og på 1.bræt havde Mogens Thuesen stormester Gruenfeld slemt på hælene inden han i slutstillingen var heldig med at få en remis i en tabsstilling. Poul Erik og jeg blev regulært nedspillet af vore modstandere, der begge var IM’ere.

I dag tirsdag spiller vi uden for live-brætterne mod Rochade Bielefeld, og Christian spiller i stedet for mig på 4.bræt.

Link til hjemmesiden https://www.scaccomattissimo.com/acqui-2022-en/

Verified by MonsterInsights