Inden sidste runde i holdturneringen var der tæt kamp om den ikke specielt eftertragtede nedrykning ud af 2. divison. Vi var ramt af 3 afbud, men fik fat i nogle rigtig gode reserver i Johan, Alexander og Kurt.
Vi havde 22 point (samme antal som 3 andre hold), og det stod klart inden denne sidste runde i Randers at Kjellerups “med-skyldige” skulle findes blandt os. Vi var så heldige, at vi skulle møde Hernings første hold, som var næsten sikker på oprykning. Vi havde en forventet på 1,44.
Efter ca. 1-1,5 time er første resultat inde – jeg har spillet remis mod Steen Vitus Bering. Sådan. Vi har måske en chance. Der bliver kæmpet rigtig godt på alle brætter, og selvom vores modstandere alle havde minimum 200 mere i rating, så blev vi langt fra udspillet. Som jeg husker det næste resultat, så var det Chritian Volmer, som desværre tabte i en sicilianer. I analysen var Christian utilfreds med løber d3 i stedet for løber e2. Det var ikke afgørenden, men vi ved alle, hvordan sådan en ting kan nage os i et parti. Herefter måtte vores point-maskine Peter Juul desværre indkassere sit første tab mod Erik Søbjerg. Herefter kom vi på tavlen igen, da Johan fik remis mod Alexander Jessen. Super godt spillet Johan. Carl Johan måtte ned til Søren Søgaard. Jeg så ikke meget af partiet, men efter Carl Johans udsagn, så stod han godt i partiet, og fik spillet noget unøjagtigt, som gav modstanderen mulighed for at komme tilbage i partiet.
Som tiden skred frem kunne vi godt se, at de øvrige resultater ikke helt var med os. Alle vores konkurrenter havde scoret flere / samme antal point som os. Herefter begyndte der at blive lidt uro omkring tidskontrollen, da urene dels ikke gav ekstra tid efter 40 træk, og de ure som gav ekstra tid ikke gav 30 minutter, men kun 15. Ikke så heldigt, men problemer blev løst.
Thor spillede en “russer”, som han har haft held med i klubturneringen mod blandt andet John Nyholm. Thor kom også rigtig godt fra åbningen, og kom foran med nogle bønder. Desværre blev stillingen fejlvurderet og efter et kvalitetsoffer fra modstanderen var der ikke mere at gøre for Thor – øv øv.
Kurt spillede et fint parti, og holdt tungen lige i munden, hvorefter modstanderen ikke kunne presse mere end en remis ud af stillingen.
Alexander var kommet på noget af en opgave mod Flemming Ekas Nielsen, som havde 6 af 6 inden denne runde. Alexander spillede et rigtig flot parti, og var på et tidspunkt foran med 2 bønder. Herefter mistede Alexander en kvalitet, og det gik desværre nedad bakke herfra. Ærgeligt ærgeligt, men bestemt en godkendt præstation.
Alt i alt fik vi 1½ point mod 6½, og selvom vi scorede over forventet, så var det ikke nok til at holde os i 2. division.
Vi sætter derfor vores lid til Hans Engens 3. hold, så vi igen næste år kan have 2 divisionshold.
Tak for kampen og holdskak-sæsonen.
Selv tak Bo og alle hold kammerater,
Det har været en fornøjelse at være reserve på holdet og jeg håber at jeg kan støtte holdet igen til næste sæson…
Vh. Johan