Holdskak 6. runde

Den kommende uge afvikles næstsidste runde i holdturneringen.
Alle klubben hold spiller ude.


Søndag, den 27. februar:

1. division: SK1968 2 – Aalborg 1 . . . . . . 3,5 – 4,5

2. division: Skive 2 – Aalborg 2 . . . . . . . . 5,5 – 2,5


Mandag, den 28. februar:

M-rækken: Aars 2 – Aalborg 4 . . . . . . . . . . 2,5 – 3,5

A-rækken: Frederikshavn – Aalborg 5 . . . . . 1 – 3

A-rækken: Skørping 3 – Aalborg 6 . . . . . . . . 1 – 3



Tirsdag, den 1. marts:

M-rækken: Sæby – Aalborg 3 . . . . . . . . . . . . . 1 – 5



Onsdag, den 2. marts:

A-rækken: Brønderslev – Aalborg 7 . . . . . . . . 2 – 2



Torsdag, den 3. marts:

A-rækken: Nørresundby 3 – Aalborg 8 . . . . . 2,5 – 1,5



B-rækken spiller først igen i uge 11




Der mangler stadig nogle udsatte kampe.

De afvikles på følgende datoer:

M-rækken: Jetsmark 2 – Aalborg 3 . . . . . . . . . 3 – 3

M-rækken: Aalborg 4 – Sæby . . . . . . . . . . . . 1,5 – 4,5

A-rækken: Aalborg 5 – Aalborg 6 . . . . . . . . . 1,5 – 2,5

A-rækken: Frederikshavn – Aalborg 8 . . . . . . 3 – 1

B-rækken: DSA 2 – Aalborg 9 . . . . . . . . . . . . 0,5 – 3,5


2 Comments

  1. Preben Nielsen

    Aalborg 2 var ramt af hele 5 afbud til kampen ude mod Skive 2, hvilket betød divi-debut for klubben for hele 4 mand. Undertegnede har dog tidligere spillet på divisions-hold, men det var for Vejgaard skakklub. Sidste divi-parti var helt tilbage i 1988.
    Det var ikke med de store forhåbninger om mange point, vi kørte afsted mod Skive.

    Men synes faktisk et nederlag på 2,5 – 5,5 var ganske hæderligt.
    Johann blev dagens mand med sejr på 2. bræt!
    Christian Volmer, Preben og Kim Pors på bræt 1, 5, og 8 fik en halv.
    Især flot af Kim rating 1355 – remis med Egon Frandsen rating 1729!
    Meget skal nu gå galt, hvis holdet rykker ned.

  2. Preben Nielsen

    Skive skakklub (Lars Agger) skriver flg om matchen mod Aalborg 2:

    For Skive 2 var en sejr over Aalborg 2 en nødvendighed for at kunne bevare chancen for rede sig i 2. division kreds 4.

    De 2 første der blev færdig, var Mirsad og Frode, som begge vandt deres partier. Frode overvejede under partiet, om han skulle ofre en officer i Jonas´ kongestilling, men Frode undlod hvorefter Jonas begik en fejl og Frode vandt herefter let. Det blev lidt blanding af kongeindisk fra Ture side og London system fra Mirsads side. Mirsad besluttede sig tidligt for at vente med rokaden for i stedet for at satse på h bonden. Ture brugte meget tid på hvordan Mirsads kongeangreb skulle standses og uden rigtig at finde løsningen, og Mirsad vandt sikkert. Den næste der var færdig var Emil, jeg nåede ikke rigtig at se hvad der skete før Johan havde flået Emil kongestilling op, og hermed vandt Ålborg manden. På bræt 1 blev det remis mellem Michael og Christian. Partiet så meget lige ud langt hen ad vejen, men Michael havde sine muligheder sidst i partiet, men godt spil fra Christians side mundede altså ud i en remis. Partiet imellem Lars og Kamen var ligeledes lige langt hen ad vejen, men til sidst kom lars` dronning ind i stillingen og kunne dække en farlig fribonde, som løb i mål og blev forvandlet en ekstra dronning. Kamen spillede lidt flere træk med en dronning i under tal og opgav 2 træk før en uundgåelig mat.

    Til sidst sad Knud Peder, Egon og Morten med gode stillinger alle tre. Knud Peder spillede sort mod Preben Nielsen, som spillede e4 og efter Knud Peder svar: c6 blev åbningen Caro-kan. Efter partiet fortalte Preben Knud Peder, at han altid selv spillede Caro-kan, så min åbning var ikke den store overraskelse. Det blev da også et lige parti, hvor vi begge skiftedes til at have små fordele under vejs. Partiet endte remis efter 41 træk. Egon pressede på for sejren, men partiet imod Kim Pors blev fordelen ikke stor nok, så det endte med remis. Sidste parti på 7. brættet havde Skive 2 lånt Morten Sørensen (1675) fra 3. holdet. Morten var sort mod Anders Rasmussen (1458). Hvid spillede engelsk, men ret hurtigt kom spillet ud af teorien. Spillet var i balance, måske med lille hvid fordel, hen til omkring træk 22, hvor Morten lavede en ellers ufarlig binding på modstanderens bonde på e4. Aalborg-spilleren kunne have beskyttet den med f3; men valgte et bondefremstød på fløjen i stedet. Herefter gik Morten til angreb på e4-bonden, og modstanderens stilling faldt sammen. Det endte i et tårnslutspil med to bønder i overskud, som Morten kørte sikkert hjem.

    Et resultat som giver muligheder for at holdet får endnu en sæson i 2. division.

Skriv et svar til Preben Nielsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights