NM for piger blev i år afholdt i Stockholm fra d.28-30 april. Som udgangspunkt havde jeg ikke tænkt mig at deltage, da jeg ikke havde kvalificeret mig via skoleskak DM for piger. Heldigvis blev jeg alligevel tilbudt en plads, og efter en del overtagelse fra min gode ven Martin Lokander, som bor i Stockholm, besluttede jeg mig for at gribe min sidste chance for at blive Nordisk Mester.
Jeg deltog i A-gruppen, som er åben for alle piger fra de nordiske lande, som er U-20. Mine tidligere erfaringer med pige NM har ikke været de bedste, da jeg blandt andet har scoret 0 af 5 to gange, men dette stoppede mig ikke fra at være ambitiøs og give et forsøg på at vinde titlen. Jeg startede da også rigtigt ud med 2/2 og var nu klar til mit 3. parti.
3. runde til NM for piger gruppe A
[Event “Nordic Girls 2017”]
[Site “Stockholms Schacksalonger, Sw”]
[Date “2017.04.29”]
[Round “3.2”]
[White “Naess, Sara”]
[Black “Kakulidis, Ellen”]
[Result “0-1”]
[ECO “C03”]
[WhiteElo “1909”]
[BlackElo “1892”]
[Annotator “Ellen”]
[PlyCount “50”]
[EventDate “2017.??.??”]
[SourceDate “2016.07.23”]
[WhiteClock “0:25:11”]
[BlackClock “0:01:04”]
{Efter at have vundet de to første kampe, skulle jeg møde den 2. højest
seede i gruppen, Sara Næss fra Norge. Sara, Ingrid og jeg har alle gåede i
klasse sammen på NTG, og kender derfor hinanden godt. Som turneringen så ud,
havde jeg konkluderet at det var bedst at gå målrettet efter sejren i hvert
eneste parti.} 1. e4 e6 2. d4 d5 3. Nd2 h6 {Dette var en forberedelse. Ideen
er på et tidspunkt spille g5, når hvids springer står på f3 og derved
forsøge at underminere centrum. Og nej, det var ikke min egen idé, det var
Peter Grove, som syntes det er “skide smart”. Ideen er ofte set mod 3.Sc3 i
fransk, hvor bl.a. Emanuel Berg har spillet det.} 4. e5 c5 {Man angriber
centrum med det samme} 5. c3 Nc6 6. Ndf3 Qb6 7. Ne2 $6 $11 {Nu hvor hvid er
tvunget til at udvikle løberen via g2, har sort ingen problemer} ({Her skal
man vide, at man kan spille Ld3} 7. Bd3 Bd7 (7… cxd4 {bonden på d4 ikke
hænger pga:} 8. cxd4 Nxd4 $2 9. Nxd4 Qxd4 10. Bb5+ $1 {hvilket er velkendt
for alle som nogensinde har spillet fransk selv}) 8. Ne2 cxd4 9. cxd4 Nb4 10.
Bb1 Bb5 $14 {Og vi har en stilling}) 7… Bd7 8. g3 Rc8 9. Bg2 cxd4 {Jeg
vælger her at bytte på d4 med argumentet, at løberen på g2 kommer til at
pege direkte ind i en mur, og der kan blive spil i c-linjen} 10. cxd4 (10.
Nexd4 $11 {er muligvis bedre fordi brikkerne står mere aktivt end efter cxd4})
10… Nge7 11. O-O Nf5 12. g4 $15 {Springeren står godt på f5 og det giver
mening at forsøge at få den fjernet. Samtidigt er g4 en svækkelse} (12. b3 {
men sort har ingen problemer}) 12… Nfe7 13. Rb1 (13. Ng3 Ng6 14. h4 Be7 15.
h5 Nh4 {Og hvids bønder er kommet lidt for langt frem og ender i stedet med
at blive svage}) 13… Ng6 14. Be3 Na5 {For at forhindre b4 og samtidigt kigge
på c4 feltet} 15. Nd2 {Man kan diskutere om Sd2 giver mening, men samtidigt
er det svært at finde et fornuftigt træk for hvid, da hele hvids stilling er
lidt ude af balance} Be7 {Sort har nu gennemført sin udvikling og har stort
set kun gode brikker} 16. f4 $5 {for at spille f5 men det svækker kongen mere}
Nh4 17. Bh3 (17. Bh1 {for at besvare} h5 {med} 18. h3 {men sort står
fantastisk efter} hxg4 19. hxg4 g5 $1) 17… h5 $1 18. Ng3 (18. gxh5 Rxh5 19.
Ng3 (19. Nc3 g6 $15) 19… Rh8 20. Qg4 {Og vi har samme stilling som i partiet}
) 18… hxg4 19. Qxg4 $17 (19. Bxg4 g6) 19… g6 {Der er stabiliseret og hvid
får aldrig gennemført f5. Samtidigt står hvid tilbage med en svag konge og
ukoordinerede brikker. Computeren foreslår for hvid 20.Dd1 som et af de
bedste træk i stillingen…} 20. Rfd1 Bb5 {[%cal Gb5d3,Gd3f5]} 21. Bf1 Bxf1
22. Kxf1 {Sort har byttet sin eneste dårlige brik og står tilbage med en
drømmestilling} Nf5 (22… Rc2 {er et meget godt alternativ}) 23. Nxf5 gxf5
24. Qg7 $4 (24. Qe2 Rc2 {Og hvid kan da forsøge at kæmpe videre i en tabt
stilling}) 24… Qb5+ 25. Kg1 Kd7 $3 {Hvid kan ikke undgå at dronningen
bliver fanget! Dette er et parti, hvor jeg virkelig føler at jeg for en gangs
skyld spillede godt. Desuden formåede jeg at ikke tabe, selvom jeg spillede
fransk i åbningen, hvilket efterhånden er en præstation i sig selv…} 0-1
Den sidste dag spillede jeg det afgørende parti fra morgenstunden mod den svenske pige Louise Westin, som også havde scoret 3/3. Der var en del nervøsitet fra min side, men hvis jeg selv skal sige det, som endte jeg med at spille et fremragende parti. Jeg sluttede da også turneringen med 5/5 og kan meddele at vi har fået en Nordisk Mester i Aalborg skakforening 🙂
Tillykke!
Flot præstation og ikke mindst udvikling fra 0/0 til 5/5.
Fantastisk, flot, forførende, fransk, fornøjer formanden!
Tak! 🙂 Her kan folk læse lidt mere fra turneringen, hvis man har lyst:
http://kakulidis.bloggersdelight.dk/i-came-i-saw-i-conquered/