Der er nu spillet 6 runder i forårets klubturnering, og i alle tre klasser tegner der sig efterhånden et billede af, hvilke spillere, der er med i præmiekapløbet.
I Mesterklassen har John Nyholm indtil videre været temmelig urørlig og scoret 5/6. Efter remiser mod Finn Winther og Bjarne Sønderstrup i de to første runder er det blevet til 4 sejre på stribe for John. Senest vandt han i tirsdags med hvid mod Bo Torpegaard i et 70-træks parti, hvor Bo forgæves forsøgte at forsvare sig mod Nyholm, der i åbningen opnåede et imponerende centrum og materiel overvægt. Set fra sidelinjen er det kun Søren Andersen, der har været tæt på at tage hele pointet mod John. I runde 5 tabte Søren til John på tid i en stilling, hvor han måske ellers havde chancen.
Øvrige mesterklassepartier i tirsdags omfattede en sejr med sort til Jørn Bach Hansen over Carl Johan Andersen, og endelig fik Finn Winther ram på sin onde ånd i form af Jacob Würtz, der ellers har haft et godt tag på Winther i de seneste sæsoner.
Alt dette betyder, at andenpladsen i Mesterklassen er efter 6 runder delt mellem hele fire spillere: Jørn Bach, Søren Andersen, Finn Winther og Jacob Würtz har alle 3 point – Jørn og Søren har dog begge en ekstra match i baghånden, og det betyder netop, at de kun er disse to samt Bjarne (der har 2/4), der kan true John i kampen om mesterskabet. Det kræver dog både, at John taber sit parti i sidste runde (sort mod Carl Johan) og, at Jørn og/eller Søren og/eller Bjarne vinder deres to/tre sidste partier. Så meget tyder altså på, at Nyholm er pænt på vej mod sit første klubmesterskab!
I Basis 1 er jævnbyrdigheden lidt større, og ingen af gruppens 8 spillere er ubesejret efter 6 runder. Stillingen i toppen: 1. Peter Juul Pedersen 4½/6, 2. Kurt Pedersen 3½/6, 3.-4. HP Rasmussen og Arne Fjordside (begge 2½/4). Det bliver sandsynligvis mellem disse fire, kampen om førstepladsen i gruppen skal stå.
I Basis 2 er der også fire spillere i topstriden efter 6 runder: 1. Poul Davidsen (4½/5), 2.-3. Karl Henrik Laursen (3½/4) og Martin Fredsted Nielsen (3½/5), 4. Per Jacobsen (3/5). Klubbens nye spiller, Poul Davidsen fra Færøerne, er ubesejret i turneringen indtil videre og kan selv afgøre gruppen til sin fordel.
Klubturneringen fortsætter d. 2. april med udsatte partier og d. 9. april med 7. og sidste runde.
God påske!
Der er aftalt at spille udsatte partier i aften: Bo – Bjarne, Søren – Carl Johan i M samt Ole – Arne i basis 1. Der er mulighed for at spille i aften og næste tirsdag, hvor Jørn – Bjarne og Mads – HP er aftalt. Hvis man kan spille og laver aftale, så må man gerne ringe til mig 23375618 eller Arne 29903016.
Karl Henrik spiller mod Poul i aften, og næste tirsdag er der aftalt Andreas – Martin.
Resultater:
Bo – Bjarne 0-1
Søren – Carl Johan 1-0
Ole – Arne 1-0
Karl Henrik – Poul 1-0
Det kunne være, jeg skulle spille min udsatte mod Ole knudsen på tirsdag? Jeg har midlertidigt fået nyt nummer 53357688.
Hej Allan, så spiller vi vores udsatte parti på tirsdag 2. april:-) /Ole
Aftale 🙂
Er der flere stærke Aalborg spillere, der vil kæmpe med om Nørresundby Banks Forårsmesterskab 2013 de næste 5 torsdage – jeg tilmeldte mig idag, så det kan stadig godt lade sig gøre, det start nu på torsdag , tilmelding via http://klubtur.dk/front.html
p.s Hvordan laver jeg et nyt emne, så jeg ikke skal skrive i en tilfældig tråd ?
Hej Søren,
Du skal oprettes som hjemmesideradaktør for at kunne oprette en ny tråd. Det skulle hermed være gjort. Du har fået en mail med brugernavn og password. Sig til, hvis der er problemer.