Det er nu blevet muligt at rate hurtigskak! Alle spillere tildeles i dag et ratingtal i nærskak, i hurtigskak og i lynskak. Vi vil derfor som et forsøg arrangere en ny turnering: Aalborg Skakforenings klubmesterskab i hurtigskak, som afholdes de første tre tirsdage i maj måned, den 5. -12. og 19. maj. Turneringen er på 7. runder. Vi spiller 3 partier den første aften og 2 partier de følgende tirsdage. Vi påtænker at spille med samme betænkningstid, som til pokalskakstævnet i Svendborg i pinsen, så turneringen kan fungere som træning hertil. Turneringen spilles i 8 mands grupper, eller en stor monradgruppe afhængig af deltagerantal. Tilmelding på hjemmesiden, eller via DSU nye turneringssystem. Turneringen er åben for spillere fra andre klubber, og vil som sagt blive ratet.
Vi kan godt spille 9 runder for min skyld og inddele i 10 mandsgrupper, hvis vi er nok tilmeldte. Men det er mere fleksibelt at spille i monradgruppe, og jeg kan også godt administrere at man ikke deltager alle tre tirsdage, hvis man vil acceptere en lidt praktisk rundelægning og eksempelvis spille flere gange mod samme modstander.
Sune og Bjarne vinder hurtigturneringen.
Så er vores første hurtigturnering afsluttet og sendt til indberetning. Før de sidste tre runder i aftes lå de tre øverste på 5½ og delt føring. I de indbyrdes partier trak Finn de korteste strå, mens Sune reddede sig en remis (tør jeg vist godt sige!) mod undertegnede.
Slutresultatet blev derved, at Sune og jeg vandt med 8 points. Finn tabte altså pusten, mens Jakob Würtz fik 5 points i 6 spillede. Jacob tabte kun til Sune i sidste runde.
Andre med ratingfremgang blev Thor, Lasse og Jacob Nissen.
Turneringen var rimelig vellykket, idet det med accept af min alternative rundelægning kunne lade sig gøre at spille uden at skulle deltage alle aftener. At partierne blev hurtigskak-ratede gav en større intensitet efter min mening.
De næste par klubaftener spilles der lyn- og hyggeskak. Generalforsamlingen afholdes 9.juni.
Stort tillykke til Jer begge !!
Og som du selv skriver var det en yderst vellykket turnering. Gode ideer kan genbruget, så her er et forslag til efterårets klub aftener. De spille dage, hvor der ikke er ordinær klubturnering eller massemøder i holdturneringen afsætte til hurtigskak turnering. Det fleksible system sikrer, at de der skal spille udsatte partier, bare sidder over den eller de aftener. Det bliver lidt mere seriøst at komme i klubben på “fri aftener ” Bare en ide – hilsen PLys