8-dobbelt klubmester, flere gange deltager i øverste gruppe ved danmarksmesterskabet, Provinsmester i holdskak, landsholdsspiller gennem næsten to årtier og to gange deltager for Danmark ved Skak-olympiaden. Sådan lyder det skakmæssige CV for Johannes ’Smeden’ Petersen fra Aalborg Skakforening, hvilket gør ham til en af de absolut stærkeste elite-spillere, der nogensinde har spillet i klubben.
Karl Sønderstrup skriver i klubbens 100 års jubilæumsbog følgende om ’Smeden’:
Johannes Petersen blev gennem 25 år en af Aalborg Skakforenings topspillere. Han indtog en absolut særstilling i skak, idet han foruden at være topspiller der tillige var danmarksmester i sværvægtsbrydning. Og så er det ikke vanskeligt at gætte, at han var en stor og kraftig mand, hvorfor han altid blev kaldt ”Smeden”. Han var ellers mekaniker.
Da ’Smedens’ karriere som elitebryder lakkede mod enden i midten af 1910’erne begyndte hans resultater indenfor skakken for alvor at tage fart. I 1916 blev Johannes Petersen, der var ærke-Aalborgenser, nummer 2 i 1. klasse ved Dansk Skakunions turnering i Aalborg med en score på 5/7. Den eneste spiller, der placeredes bedre end Petersen var den senere danmarksmester Holger Normann Hansen. Datidens 1. klasse svarer til nutidens mesterklasse, så hvis man på en eller anden måde skal oversætte ’Smedens’ præstationen til nutidig målestok, svarer det vel nærmest til at blive nummer 2 i kandidatklassen.
Johannes Petersen fulgte pænt op på debuten i DSUs turneringer og deltog ligeledes i 1. klasse i 1917, 1918 og 1919 med hæderlige placeringer til følge. Det store gennembrug i skakkarrieren fandt sted i 1920, da det igen var Aalborg Skakforenings tur til at arrangere DSUs årlige turnering. Turneringen fandt sted i Kompagnihuset (på hjørnet af Østerå og Bispensgade) i dagene omkring Store Bededag, og der blev spillet 5 runder med betænkningstiden 20 træk pr. time pr. spiller. Partier, der gik ud over 4 timer blev afbrudt og bedømt af en turneringskomite. På hjemmebanen vandt Petersen 1. klasse i suveræn stil med 4½/5 og 1½ points forspring til nummer 2. Dermed blev han udnævnt til mesterspiller (den første i klubbens historie) svarende til landsholdsklassen i nutidens inddeling.
Dengang var der ganske få mesterspillere i Danmark, og det var svært for unionen at samle folk nok til en ren mesterklasse ved den årlige turnering. I 1921 var der for få tilmeldte, og ved turneringen i juli 1922 blev Johannes Petersen tvunget til at melde afbud pga. sygdom. Hans debut i ’Landsholdsklassen’ fandt først sted i 1924 i Århus, hvor det blev til en flot 3. plads med 4½/7 i et felt på 8. Vinder og Danmarksmester blev Aage Kier, og toer blev Erik Andersen (12-dobbelt DM).
1924 blev i det hele taget Johannes Petersens gennembrudsår på eliteplan. I efteråret blev der arrangeret en nordisk mesterturnering i København, hvor ’Smeden’ fik starttilladelse i næstøverste gruppe, som han vandt med scoren 11/15 (11 sejre, 0 remiser, 4 nederlag) foran normanden Christiansen samt bl.a. Erik Andersen. Herved blev ’Smeden’ udnævnt til Nordisk Mesterspiller, og ved hjemkomsten til Aalborg blev der holdt fest, og han blev udnævnt som æresmedlem af klubben. Den øverste gruppe i den nordiske turnering blev for øvrigt vundet af selveste Nimzowitsch med scoren 8½/9!
Vi skal se en af ’Smedens’ gevinster fra den nordiske turnering (med kommentarer fra Skakbladet):
I årene der fulgte gennembruddet i 1924 befandt Johannes Petersen sig i periferien af det danske landshold, og han blev således udtaget til at repræsentere Danmark ved flere lejligheder – bl.a. ved historiens første Skak-olympiade, der skulle afholdes i London i juli 1927. Det danske hold var udtaget således: Krause, Normann-Hansen, Erik Andersen og Johannes Petersen. Som opvarmning til turneringen i England arrangerede Politiken en turnering i København i starten af juni 1927. Her gik det imidlertid rigtig skidt for ’Smeden’, der endte med 5 nuller. Turneringens store overraskelse var danskeren Karl Ruben, der endte på en delt 2. plads med 3½ point og undervejs tævede Johannes Petersen. ’Smeden’ udviste derfor vaskeægte sportsmanship og tilbød Karl Ruben at spille en match over 8 partier om den 4. og sidste plads på landsholdet. Matchen blev vundet klart af Ruben med 5½-2½ og det blev altså ham, der repræsenterede Danmark ved Skak-OL i 1927 (hvor holdet for øvrigt på fornemste vis endte med at vinde sølv – det bedste resultat et dansk skak-landshold nogensinde har præsteret).
’Smeden’ måtte vente nogle år med at få sin OL-debut. Den kom først i 1936, hvor turneringen skulle afholdes i München. Store dele af Verdensskakforbundet havde valgt at boykotte turneringen på grund af nazisternes politiske virke i Tyskland, men Danmark deltog med hele 8 mand og 2 reserver. Johannes Petersen spillede 8. bræt og opnåede en fornem score på 12/18 (10 sejre, 4 remiser, 4 nederlag). Det var den 3. højeste score på det danske hold, der endte på en samlet 9. plads.
På grund af den fine præstation blev Johannes Petersen også udtaget til OL-holdet året efter i 1937 i Stockholm. Det danske hold bestod denne gang af: Jens Enevoldsen, Ernst Sørensen, Christian Poulsen, Øjvind Larsen og Johannes Petersen. Denne gang blev scoren mere beskeden: 3½/11.
I Aalborg Skakforenings 100-års jubilæumsbog gengiver Karl Sønderstrup tre små historier om Johannes Petersens OL-præstationer:
Alfred Christensen skulle altid optræde som tolk for Johs. Petersen, da denne kun talte aalborgensisk, medens Alfred talte både engelsk og tysk. Når man var færdig med partierne ville Johs. Petersen gerne diskutere dem med modstanderne, men der var jo det med de manglende sprogkundskaber. Så skulle Alfred Christensen være tolk, og det gik jo fint både med den tyske, hollandske og schweiziske modstander, for Alfred talte bare tysk. Det forstod de udmærket, så meget mere, som tysk er anvendt mellem skakspillere. Men Johs. Petersen blev mere og mere imponeret. ”Ja Alfred”, sagde han, ”Jeg har altid vidst, at du var en dygtig dævl (nordjysk). Og så kan jeg forstå, at du kan tale tysk, men at du også kan tale både hollandsk og schweizisk, det fatter jeg ikke.
Johs. Petersen var et naturtalent ved skakbrættet, men den højere skakvidenskab lå ikke til ham, og åbningsteori kendte han så godt som ikke. Det var somme tider nogle skrækkelige åbninger, han diskede op med, men han slap som regel godt fra det på grund af sine iderige taktiske evner og en fantastisk kampvilje. Hans mangelfulde egenskaber til åbningsteori narrede mange modspillere, og efter Danmarks match mod Tjekkoslovakiet kom hans tjekkiske modstander halvgrædende hen til sin holdleder. ”Jeg har tabt til Petersen fra Danmark. PETERSEN! Han har jo først lige lært at flytte brikkerne!”
Under matchen mod Italien vandrede Johs. Petersen i modstanderens tænkepause frem og tilbage i midtergangen samtalende lavmælt med Poul Hage. Det gav den italienske holdleder en lys ide. Nå, der lå hunden begravet. De andre spillere hjalp den hjælpeløse Petersen. Han gik derfor hen til Poul Hage og hviskede til ham: ”De går vel ikke og giver Deres landsmand gode råd?” Den stilfulde Poul Hage ville overhovedet ikke svare på sådan en fornærmelse, så han vendte bare den italienske holdleder ryggen og gik den modsatte vej. Johs. Petersen havde ikke forstået, hvad der blev talt om, men han kunne se på Poul Hage, at det var et eller andet ubehageligt, så han spurgte: ”Hvad sagde han Hage?” ”Tænk”, svarede denne, ”han spurgte mig frækt, om jeg gik og gav dig gode råd.” ”Nå, det gjorde han”, svarede Johs. Petersen, og så stilede han lige hen til sit bord og plantede et par kæmpenæver på bordpladen og hvæsede til sin modstander: ”Du kan tro, jeg kan godt klare dig alene!” Den arme modstander, der kun var halv så stor som Petersen, og som intet anede om ordskiftet på midtergangen, så forskrækket op på den vrede mand, gjorde i forfippelse et dårligt træk og tabte straks efter.
I det hele taget får man indtrykket af, at ’Smeden’ var en temperamentsfuld person. I 1933 vandt Aalborg Skakforening for første gang Provinsmesterskabet for hold, men det var uden Johannes Petersen, der havde takket nej til at spille holdskak i den pågældende sæson, fordi han var blevet skubbet ned på 2. brættet af N. Lie! Sæsonen efter spillede ’Smeden’ igen 1. bræt, og han var derfor med, da Aalborg for anden gang vandt Provinsmesterskabet 4 år senere i 1937.
Johs. Petersen var som nævnt ret svag i åbningsspillet og kom af og til meget galt afsted. Vi slutter af med et eksempel på, hvordan dette sammen med han lidt iltre temperament kunne resultere i meget hurtige nederlag – specielt i karrierens begyndelse:
Meget hurtigt at opgive i sådan en stilling. Sort står måske lidt skidt, men 6…Sh6 ser da ud til at holde nogenlunde sammen på forsvaret.
