To lokalopgør i 5. runde i divisionsturneringen.
1. holdet møder stærke Jetsmark, som har GM Allan Stig Rasmussen på bræt 1. Holdet kæmper med Fredericia om hurtig tilbagevenden til Skakligaen.
Aalborg 2 skal spille naboopgør mod Nørresundby 2.
Tirsdag er der hele 7 holdkampe – 34 partier i skakforeningens lokaler. Så det bliver nærmest helt som i de gode gamle dage.
Aalborg 3, der fører mesterrækken med 16 point, tager imod nr 2, Aars 1, der har 14 p
Lige efter følger veteranholdet (Aalb 4) med 13,5 p. og holdet møder Sæby.
Aalborg 5 jagter sin første sejr, men det kan blive svært nok mod sæsonens store overraskelse, Jetsmark 2.
Frederikshavn og Brønderslev kommer på besøg i A-rækken, der desuden byder på et rent klubopgør.
Endelig er der en match i B-rækken, når topholdet Brønderslev 2 gæster Aalborg 10.
—
Søndag den 29. januar:
1. division: Jetsmark – Aalborg 1 . . . . . . . 5 – 3
2. division: Aalborg 2 – Nørresundby 2 . . 5,5 – 2,5
—
Tirsdag den 31. januar:
M-rækken: Aalborg 3 – Aars 1 . . . . . . . 1,5 – 4,5
M-rækken: Aalborg 4 – Sæby . . . . . . . . . 4 – 2
M-rækken: Aalborg 5 – Jetsmark 2 . . . . 2 – 4
A-rækken: Aalborg 6 – Frederikshavn . . 1 – 3
A-rækken: Aalborg 7 – Aalborg 8 . . . . . . 3 – 1
A-rækken: Aalborg 9 – Brønderslev 1 . . 1 – 3
B-rækken: Aalborg 10 – Brønderslev 2 . . 2 – 2
De nordjyske opgør i divisionen endte med et nederlag 5-3 for Aalborg 1 i Jetsmark, mens andetholdet sejrede 5½-2½ over Nørresundby 2. I Jetsmark sejrede Elena som den eneste, og det så endda rigtig skidt ud efter åbningen. Men modstanderen (Tobias Hoffmann) overspillede sin stilling, og så slog Elena kontra med de sorte brikker. Der var gode præstationer på topbrætterne, hvor Edgar holdt remis mod GM Allan Stig Rasmussen og Ivar mod Bjarke Jensen. Remisser var der også til John og mig selv, og de var knap så flatterende. Jacob blev myrdet af Grubert, mens Jens Johan mere overraskende mistede kontrollen efter at have stået lovende mod Morten Randrup. Men nederlaget var til at leve med. Nu er vi 2 points foran Nørresundby og SK 1968 2, som vi skal møde i de sidste to runder.
2. holdet spillede sin hjemmekamp i Nørresundby, og det blev til en sikker sejr på 5½-2½. Vindere var Christian, Kamen og vore to reserver Hugo og Sigitas, mens Finn, Thomas og Johann spillede remis. Og så nævner vi ikke taberen (!). Holdet er nu så godt som sikret med 19½ og lang afstand til Skive 2 og Nørresundby 2.
Næste runde spilles 26. februar.
En (næsten) hyggelig aften med 6 holdkampe – 30 partier. Frederikshavn havde bedt om udsættelse pga sygdom.
Aalborg 3 tabte klart topkampen til Aars 1, og 5. holdet måtte også ned mod Jetsmark 2
Veteranholdet (Aalb 4) sejrede 4 – 2 over Sæby uden tabspartier. Må have glædet den normale holdleder, der var taget på skiferie i Norge. Den match endte dog dramatisk, da jeg begik en fejl ved at holde op med at notere med små 7 min igen, hvilket fik min modstander helt op i det røde felt, men først efter at han havde opgivet. (Da havde jeg over 3 min tilbage) Forstår stadig ikke, hvorfor han ikke påtalte det under partiet, eller tilkaldte kamplederen, som så kunne have givet mig en henstilling eller advarsel, og evt givet modstanderen 2 min på klokken. Stadig uforståeligt for mig. Men jeg blev hele 3 gange kaldt usportslig. Så har jeg også prøvet det. Men en “tanketorsk” fra min side, som jeg beklagede efter partiet. Og partiet var på det tidspunkt (med 7 min igen) vundet for mig
De øvrige partier, også i A og B-rækken forløb stille og roligt. Brønderslev 2 i B-rækken satte sit første matchpoint til, da holdet måtte nøjes med 2 – 2 mod Aalborg 10