Søndag den 28. oktober indledes sæsonen 2018/19 i divisionsturneringen, hvor begge klubbens hold er hjemme i de nye omgivelser Nyhavnsgade 14, 2. sal.
Klubbens bedste hold er svækket i forhold til forrige sæson, efter at Michael Øe er flyttet til Aarhus, mens Maria Vasova holder pause.
Til gengæld har vi fået tilgang af unge Kasper Skaarup fra SK1968
Aalborg 1 er forøvrigt det yngste hold i 1. division gr 2 med en gennemsnitsalder på 44 år!!
Holdet kommer sandsynligvis til at kæmpe i den tunge ende af tabellen sammen med Haderslev, Viborg og SK 1968 2, om at undgå en af de to nederste placeringer, der er lig med nedrykning.
Hvis ellers Aalborg 2 undgår de mange afbud, er der gode chancer for, at holdet kan forblive i 2. division.
Som det ser ud skal 5 hold kæmpe om at undgå nedrykningen.
Foruden Aalborg 2 er det: Kjellerup, SK1968 3, samt Skørping og Aars/Nibe.
Det skal bemærkes, at det fra denne sæson er slut med play-off kamp, hvor nr 6 også kunne komme i fare.
—
Hovedkredsturneringen indledes den kommende uge (uge 44)
Jetsmark har trukket sit hold i M-rækken, hvilket betyder at Aalborg 5 er rykket op, og klubben således stiller med hele 3 hold i mesterrækken i denne sæson.
Desuden har klubben to hold med i A-rækken, samt et hold i B-rækken.
1. runde:
Søndag den 28. oktober kl 12:
1. division: Aalborg 1 – Herning…..2 – 6
2. division: Aalborg 2 – SK1968 3…3 – 5
—
Mandag den 29. oktober:
B-rækken: Aars/Nibe 4 – Aalborg 8…..1 – 3
—
Tirsdag den 30. oktober:
Mesterrækken: Aalborg 4 – Aalborg 3…….3 – 3
Mesterrækken: Aalborg 5 – Aars/Nibe 2….2 – 4
A-rækken: Aalborg 6 – Jetsmark 3………..2 – 2
A-rækken: Aalborg 7 – Hjallerup……0,5 – 3,5
Bjarne har ikke skrevet et referat fra 1 runde i 1 division, og det kan jeg sagtens forstå. Der var ikke meget at skrive hjem om. Jeg havde lovet, at taste partierne ind, men der kom kun 4 inklusiv mit eget. Men I kan godt få mit indtryk af holdkampen, med mere derudover. Det er altså kun mine indtryk, og intet andet. Der kan derfor forekomme bedømmelser, som kan virke stødende og aldeles misforstået, men de er ikke ment som sådan.
Det positive: Flere, alle jeg snakkede med, syntes Vores nye lokaler bare er kanon, og at de så ikke koster noget ! SK 1968 betaler således nu mange penge for at spille i Stakladen ( Universitetet ), og tjener ikke engang på kantinen. Det er ikke nemt, at drive skakklub i dagens ” foreningsdanmark ”
Vi starter fra oven:
1 bræt, med Jacob som sort. Kedeligt til det grænsende genialt. Vi gjorde grin med, at det ville kun være Magnus Carlsen, der ville spille på gevinst med hvid eller sort. Godkendt af Jacob.
2 bræt, med Kasper som hvid. Får ikke noget ud af åbningen. Har selv spillet det samme ! Og bliver efter hård kamp nedkæmpet af stærke og rutinerede Finn Pedersen.
3 bræt, Ivar med sort. Et rigtig Ivar parti, hvor man nok skal hedde Ivar for at forklare forløbet. Men Ivar sætter alle sine officerer tilbage på 8`række, og afvikler til en teknisk remis- Godkendt.
4 bræt, Bjarne med hvid. Bjarne stiller sig som vanligt, roligt og ”harmløst” op med sin 1. c4. Men lige pludselig, var det alt andet end harmløst. Hvid var i gang med at udspille sort efter alle kunstens regler. ”pause ” Jeg har tastet partiet ind, og computeren ( min Houdini ) siger lige spil. Hvad, ja hvad skal man sommetider bruge denne tingest til. Ingen hvide mennesker, eller rettere i dette tilfælde spillere med de sorte, kan forsvare sig ordentligt, og Bjarne kom bare 5 træk senere til at stå +++. En taktisk brøler ødelagde så det hele, og slutspillet var ikke til at rede. Træls ! Bjarne som 1 klub og holdmand gør det mest ondt på, og jeg kan sagtens sætte mig ind følelsen. Satte selv 1½ point til sidste år, hvor det var tæt på, at det kostede en nedrykning.
5 bræt, Sune som sort. Åbningen er vist fin nok, men så gik det galt, i et ikke særligt godt parti. Sune spiller bare bedre næste gang !
6 bræt, Elena med hvid. Et gennemført forfærdeligt parti, hvor det eneste morsomme er åbningens navn. Dunst. ( Sleipner-Heinrichsen- van Geet )Hvis folk ikke gider huske på sådan noget vrøvl, så står det under A00 i databasen 🙂
7 bræt, John med sort. Spansk, hvor det hele ender med, at John taber et måske holdbart slutspil, lidt for nemt. Men modstanderen spillet bare et godt parti !
8 bræt, Peter med hvid. Ja jeg gjorde som bestilt ! Nå det var ikke mine træk der var gode, min modstander gik bare helt galt i byen. 24 træk og 1-0. Først færdig – helt usædvanligt.
En holdkamp på det jævne, med et forfærdeligt resultat 2-6. Bedre blev det ikke med de andre resultater. Både Viborg og Haderslev spillede ”over evne”. Vi ligger dog ikke sidst. Nørresundby fik en grim snitter af de stærke folk fra Nordre. Nordre har f.eks. Per Holst Sørensen på 8 bræt, som uden at genere Jacob, ville glide naturligt ind som Vores 1. mand.
Ned i omklædningsrummet, og iføre ja-hattene. Mindst 4-4 mod Nørresundby den 18, og en udesejr over Haderslev i december – og vi er med igen 🙂
2. holdet have også en holdkamp på det jævne. Trods Finn Winther som reserve på bræt 8, som at skyde kanoner med spurve, var mangelen af 1 manden denne gang af betydning. Synd for den genindsatte holdleder, Bo, at der er nogle der i bogstaveligste forstand løber fra holdansvaret.