Skrevet af Bjarne Sønderstrup – 5. februar 2008 18:05
Forsinket referat fra dobbeltrunden
Før weekendens dobbeltrunde lå Aalborgs skakligahold i det brede midterfelt. Lørdagskampen stod mod Brønshøj.Kaido Kulaots – Tiger Hillarp Persson
Det lignede en langsom udspilning af svenskeren, hvis stilling blev pillet fra hinanden samtidig med, at han kom i voldsom tidnød. Lige inden træk 40 gav Kaido køb på meget af fordelen mod at opstille to “udækkelige” mattrusler. Eneste problem: Et træk dækkede begge trusler, og det fandt Tigeren i allersidste sekund, selv om det reddende tårn i sorts hånd først var på vej til en masse andre felter. Derefter havde hvid meget forståeligt mistet lysten til at spille videre på den stadig marginalt bedre stilling. ½-½Kim Pilgaard – Nicolai V. Pedersen
Det blev en overraskende barnlig åbning for et stormesterparti, nemlig 1. e4 e5 2. Sf3 Sc6 3. Lc4 Sf6 4. d4 exd4 5. e5 d5 etc. At dømme efter Nicolais tidsforbrug blev han noget snydt af åbningen, men at dømme efter forløbet af partiet, var det lige omvendt. I hvert fald blev hvids angreb pillet pænt fra hinanden og sejren kørt hjem. 0-1
Michal Luch – Carsten Høj
Luch havde tilsyneladende ikke hørt om Højs mange meritter i kongeindisk, men det gjorde ikke så meget, for i typestillingen med sorts bondekæde fra c7-f4 blev sort langsomt manøvreret bag ud af brættet. Med mellemrum var der optræk til lidt trusler i h-linjen ned mod hvids konge, men i stedet vandt Michal sorts a-bonde, og derefter var der ikke tvivl om resultatet. Overbevisende. 1-0
Thorbjørn Bromann – Daniel V. Pedersen
Daniel brugte en masse tid i en for ham ukendt variant, men det lykkedes ham at neutralisere hvids initiativ. Men frem mod træk fyrre gik noget galt, og hvid fik afgørende fordel. 1-0.
Steffen Nielsen – Bjørn Brinck Claussen
Jeg spillede d3 mod fransk, og spillede den typiske angrebs-opstilling med h4, Sb1-d2-f1-h2 samt solid overdækning af e5. Der var næppe det store på færde, før min modstander tilbød remis samtidig med, at han spillede en slem fejl, der tillod mig at spille et relativt simpelt dobbelt springeroffer, der endte med at vinde fire bønder for en officer. Derudover havde jeg fortsat angreb, og trods lidt vaklen fra min side, nåede sort aldrig rigtig med i partiet, før han pludselig var mat. 1-0
Jacob Carstensen – Lars Meyer
Jeg tror, jeg lader det være op til Carstensen at forklare, hvorfor sort pludselig kom foran med en officer. Det virkede som om Meyer blot bandt en springer på c6 med sit tårn og vandt den for en bonde. Forløbet derefter vil jeg lade Meyer forklare. Mit gæt er, at han nyder skak så meget, at han gerne tager store omveje for at få et godt og langt parti. Under alle omstændigheder var der aldrig tvivl om udfaldet. 0-1
Torben Hjorth – Nicolaj Palm
Hjorth fik ikke rigtig noget ud af sin spanske åbning. Bortset fra, at han undgik officersafbytninger frem til træk 30, hvilket han synes at foretrække. Alligevel endte det med masseafbytninger, samtidig med, at sort fik en klar fordel med springer på d5 mod hvid, isoleret bonde på d4 og en Rene Rasmussen-sortfeltet løber på d2. Trods det ulige slutspil var det faktisk ikke let for sort at komme videre og det hele endte remis omkring træk 50. Flot kæmpet. ½-½
Jacob Aabling Thomsen – Jørgen G. Nielsen
Et ganske, omskifteligt parti, hvor det var lidt svært at vurdere, hvem der spillede på gevinst, og hvem der snød hvem. I hvert fald ind til tidnøden, hvor Jørgen snød en kvalitet fra sin modstander, som jo har også har sin daglige gang i klubben… Ret imponerende formåede Jacob at holde partiet kørende med bonde og kvalitet mindre. Det endte med, at han lod Jørgen sætte mat, da han (altså Jacob) havde et sekund tilbage på uret. Fair spillet. 0-1
Altså et sensationel 6-2 sejr til Aalborg, som der skulle bygges videre på mod Sydkysten om søndagen
Steffen Pedersen – Kaido Kulaots
Et stille parti, som nok var i balance hele vejen. Hvis nogen, var det nok sort, der spillede på gevinst, men ½-½.
Nicolai V. Pedersen – Lars Borbjerggard
Heller ikke noget parti, der vil skabe skakhistorie. Sandheden er nok, at Nicolai ikke fik det store ud af de hvide brikker. ½-½
Torben Sørensen – Michal Luch
Sort kom hurtig under et stærkt tryk, som varede ved hele partiet. Fordelen forvandledes til sidst til et tårnslutspil med merbonde, men sort fik aktivt spil og kombinerede mattrusler med truslen om at vinde sin bonde tilbage. Efter partiet beklagede Sørensen sig over, at sort aldrig tillod ham at finde en forceret gevinst. Godt kæmpet og ½-½
Daniel V. Pedersen – Jan Nordenbæk
Mens Daniel var enlig synder i første kamp (men tabte trods alt bare til en højere ratet modstander med sort) blev han helt i denne match. Og så var der endda aldrig tvivl om udfaldet. Første gang jeg kiggede forbi, var de kommet langt ind i en teorivariant i c3-siciliansk, hvor hvid slår bonden på c5, bytter dronninger og holder fast i bonden. Sidst jeg så varianten spillet vandt Stefan Christensen over en K41-mand, og lige som dengang, havde jeg svært ved at se, hvad sort sætter sin lid til i den variant. 1-0
Ulrik Rath – Steffen Nielsen
Jeg stod presset i kongeindisk (ja, det sker en sjælden gang). Men faktisk formåede jeg den svære kunst at befri min stilling langsomt. Jeg stod nu stadig næstbedst i slutstillingen, så jeg var godt tilfreds med min modstanders tilbud. Bagefter fandt jeg ud af, at jeg denne weekend scorede 1½ af 2 point mod to herrer, der tilsammen har vundet individuelt DM 4 gange. Dejligt, selv om jeg godt ved, at den første af titlerne blev vundet tre år før månelandingen.
Lars Meyer – Martin Strandby Hansen
Det var spil til et mål, som til gengæld stod solidt plantet i en Stonewall-agtig opstilling. Meyer prøvede at bryde igennem det bedst han havde lært, men sort forsvarede sig rigtig godt trods sit beskedne tal, så ½-½
Thomas Jepsen – Torben Hjorth
Sort brugte oceaner af tid mod hvids gummiopstilling. Partiet var vel egentlig hele tiden i balance, om end holdkammeraterne var lidt bekymrede for den sorte stilling. ½-½
Jørgen Nielsen – Niels Peter Nielsen
I et dronningeløst midtspil stod hvid bedst, men sort fik befriet sig med en smart kombi, hvorefter en frygtelig masse brikker pludselig kom i slag. Det endte med et løber + tårn-slutspil, som heller ikke nåede ud over remisgrænsen.
Altså syv remiser og sejr til Daniel. 4½ var ikke overvældende (for en DM-kandidat mod et midterhold…!). Nu ligger vi såmænd nr. 2, og det er ikke så ringe, når man tænker på, at der er to Europa-cup-pladser at spille om, og Helsinge aldrig deltager. |