Sidste runde i divisionsturneringen

1.division gruppe 2:

På søndag slår Fredericia Skakforening dørene op for både afslutningsstævnet i 1. division gruppe 2, Sydjysk HKs Mester 2 og oprykningskampen til Mester 2 i Sydjysk HK. Det bliver altså et stævne med intet mindre end 144 spillere!
Adressen for stævnet er Erritsø Fællesskole, Erritsø Bygade 15, 7000 Fredericia. Her skal I bruge indkørslen fra Tonne Kjærsvej (Se billedet på: http://fredericia-skakforening.dk/IM2018/praktiskinfo.php). Starttidspunktet for alle kampene er kl. 12.00. Til stævnet vil der være mulighed for at købe kaffe, sodavand, øl, chokolade, slik og franskbrød. Derudover vil der fra kl. 13-14 være mulighed for at købe røde pølser med brød. Alt sammen er selvfølgelig til rimelige priser.
Vi glæder os til at se jer på søndag 🙂  På vegne af Fredericia Skakforenings bestyrelse, Johnni Marcussen
2.division gruppe 4
Da der i øjeblikket finder en større renovation sted på Skolecenter Jetsmark er det besluttet, at fællesafslutningen i 2.division kreds 4 er flyttet til Aalborg. Hermed er det sikret, at arrangementet bliver afviklet under bedre forhold. Fællesafslutningen finder altså sted i vore lokaler på Strandvejen 12-14.

6 Comments

  1. Preben Nielsen

    Søndag den 4. marts kl 12:
    1. Division gr 2
    Sidste runde samlet i Fredericia:

    Haderslev – Aalborg 1…4,5 – 3,5
    Frem – Nørresundby…..4,5 – 3,5
    Herning – Springeren……6 – 2
    Fredericia – Evans……….4 – 4

    SLUTSTILLING – 1. division gr 2:

    1. Evans ………….37 point
    2. Fredericia………34,5
    3. Herning…………32
    4. Frem…………….26,5 (6 MP)
    5. Aalborg………….26,5 (3 MP)
    6. Nørresundby……25,5
    7. Haderslev………..21 (5 MP)
    8. Springeren………21 (3 MP)

    Evans rykker op, mens Haderslev og Springeren rykker ned i 2. division.

    Den afsluttende runde i 2. division gr 4 er flyttet til Aalborg.

    Holstebro – Aalborg 2…….2 – 6
    Jetsmark 2 – Silkeborg…..3,5 – 4,5
    Skørping – Kjellerup……..3,5 – 4,5
    Randers – Viborg………….3 – 5

    SLUTSTILLING – 2. division gr 4:

    1. Viborg………38,5 point
    2. Silkeborg……34
    3. Jetsmark 2….30,5
    4. Kjellerup……..27
    5. Aalborg 2…….25
    6. Skørping……..24,5
    7. Holstebro……23,5
    8. Randers……..21

    Viborg rykker op i 1. division, mens Holstebro og Randers må ned i mesterrækken.
    Skørping skal spille play-off mod Viby (11/3) om den sidste nedrykningsplads.

  2. Bjarne Sønderstrup

    Aalborg 1 havde to målsætninger inden sidste rundes kamp mod Haderslev. For det første skulle vi undgå nedrykning, og for det andet ville vi gerne slutte foran Nørresundby(!). Og begge ting lykkedes, om end nederlaget til dumpekandidaten Haderslev på 4½-3½ absolut ikke var noget at prale af. Nørresundby tabte med samme cifre til Frem, så vi sluttede et point foran dem og endte på 5.pladsen i divisionen. Vi var til dels undskyldt, da vi manglede Maria på førstebræt, men vi burde alligevel kunne have gjort det bedre. Jacob var eneste sejrherre, men det var ikke til at se efter et officersoffer, der førte til en trøstesløs stilling, der dog pludselig vandt, da modstanderen ikke var opmærksom på en g-bonde, der gik i dronning! Ivar og Finn tabte, mens resten spillede remis, inclusive Arne, der var med som reserve på 8.bræt..
    Overordnet var sæsonen dog godkendt, og blev reddet af storsejren i Kolding og så en række “hæderlige” nederlag. Men dagens overraskelse var jo 2.holdets mirakuløse redning i 2.division. Holdleder Thomas Bech havde bebudet at han ikke kan spille aftenkampe, så derfor var det nødvendigt at forblive i divisionen..! Vi venter spændt på referatet.

  3. Og mens vi venter kan alle partier spilles igennem her:

    http://www.liveskak.dk/2018/Aalborg/2DIVgr4runde7/index.htm

    For vi sendte (selvfølgelig) LIVE fra sidste runde

  4. Jan Peter Lysberg

    Tillykke til 1. holdet – foran NS – det er stort !! Min gode ven Svend Pedersen får en gang røg 🙂

    Ja det lykkedes, men et egentligt referat bliver det ikke til. Men partierne er tilgængelige, og I får lige et par kommentarer.

    Det eneste parti som har teoretisk interesse er Sunes. I classic ( jagt varianten ) vælger Sune ikke at flytte h – bonden til h4 eller h5.
    Det var ellers det helt store spørgsmål i forne tider. Yasser Seirawan, Walther Browne, Larsen og Karpov diskuterede dette i partier såvel som skrift, og undertegnede skrev endda om det i et klubblad engang i 80érne. Sune vandt let og flot, men det er ikke det der interessant. Sort bør spille Dc7 i 9 eller tiénde træk. Og følgende variant kan opstå:
    11. De2 , h6
    12. Ld2 , Ld6
    13. Sf5 , 0-0
    14. Sxd6, Dxd6
    15. c4

    Og man får en slags typestilling. Computeren siger lille hvid fordel, og ja, sikkert rigtigt; Men erfaringen siger, at sorts kontrol over feltet d5 giver uanede muligheder – ikke mindst i slutspillet. Kim Houlberg, du må gerne kommentere, og naturligvis også Sune selv.

    Mit eget parti, som blev det sidst afgjorte af samtlige 32, vil jeg gerne opfordre Jer til at gå frem til træk 23. Det kan godt være, at hvid kan holde remis; Men Men – stil Jer ikke sådan op, med mindre i elsker flere timers vedvarende smerte 🙂

    Resterende partier, er ikke kønt syn set ud åbningerne, men heldigvis spiller Vore folk bare god skak !!!

    ” Holdet” overlevede, og om det kan Thomas selv skrive, andet end kun Elena og Alexander kan være tilfredse. De spillede hver 5 partier, og havde en præstationsrating på henholdsvis 2163 og 2056. Af spillere der spillede alle 7 partier, var holdleder Thomas klart bedst 🙂

    Nu blev det så Skørping, der skal spille omkamp. Egentlig uretfærdigt. De slog os helt fortjent 6-2, men de bør være bedre en Viby.

    Underligt, at Vores gode venner fra Randers ikke længere er i divisionen. De trænger som så mange andre klubber desværre også til noget fornyelse.

    Næste sæson, kan faktisk blive ret sjov. Med Jetsmark II, Skørping og Aars/Nibe samt os i samme gruppe kan kørselsudgifterne vel blive overskuelige.

  5. Til Plys
    Du kan jo passende starte med at minde Svend P om, at vores 2. bræt scorede dobbelt så mange point som ham :)+)

  6. Tror du har mere styr på den teori end jeg har plys.
    Specielt efter min mindre pause 🙂
    Jeg var egentlig bare glad for at d5 virkede i det parti. Tror både jeg og min modstander var itvivl om det virkede eller det bare var en bonde i slag 😉
    Men jeg kommer stærkt tilbage i den kommende klubturnerng 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights