Nyt holdskaktilbud i Nordjylland

På initiativ af Brønderslev Skakklub og 7. hovedkreds var der lørdag formiddag den 10. november inviteret til en ny juniorholdskak turnering i Brønderslev. Det er arrangørernes håb, at turneringen følges op af flere lignende stævner hen over skaksæsonen. Et hold består af tre børn i skolealderen og en voksen, så et hold kan være i en bil. Der spilles 4 kampe mod andre hold, og betænkningstiden er 20 minutter til hver spiller. Det er tanken at partierne rates på sigt.

Alle, der kan stille et hold er velkomne og invitationen sendes til alle skakklubber og skoler i Region Nordjylland. 

I det første stævne deltog 7 hold i alt. Selv om vi var lidt sent ude lykkes det også at samle et hold fra klubben, som bestod af: Arne (chauffør) – Kevin – Sune og Bjørn. Vi havde en rigtig fin dag i Vendsyssel. Alle nød at spille skak, og der blev gået til vaflerne. Koncentrationen var stor og alle brugte deres betænkningstid godt. Holdlederen var imponeret over de unges skakkunnen. Der blev rigtig kæmpet som et hold. 

Holdet vandt 3 kampe (4-0) (3-1) (3-1) og (2-2) mod Jetsmark 1, som vandt turneringen et mulehår foran os. Jetsmark fik 12 1/2 point og vi tog 2. pladsen med 12 point. Kevin scorede flotte 3 point på 2. bræt, samme score opnåede Sune på 3. bræt, og Bjørn scorede 2 point i sin første skakturnering – sådan! Michael var også stolt på sin søns vegne. Flot gået. Det var hyggeligt at være sammen med vores nye juniorer, og jeg er sikker på vi er klar til næste turnering!  

Der kommer muligvis billeder fra stævnet på facebook.

1 Comment

  1. Arne Dan Fjordside

    Faktisk vandt vi føste juniorholdskak stævne i Brønderslev med 12 point og 7 matchpoint, foran Jetsmark 1 og 2 som begge opnåede 11 point! Der var gået koks i optællingen, og ved en fejl blev Jetsmark 1 i første omgang udråbt som vinder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights