Holdskak 3. runde

Sidste runde i hovedkredsturneringen inden jul er næsten afviklet.
De sidste kampe spilles denne onsdag, hvis sneen tillader.

Hele 6 matcher blev spillet hos Aalborg skakforening.
Som Michael Simonsen udtrykte det, da han venligst hjalp med at stille op: Det er nærmest som i de gode gamle dage.
Og fantastiske spilleforhold i den store sal. En fornøjelse.

I mesterrækken var de to tophold på besøg.
Aalborg 3 vandt knebent over Nørresundby 2 med 3,5 – 2,5, takket være to gevinster til familien Jungberg (far og søn)

Topholdet Jetsmark 2 vandt med samme cifre over et godt kæmpende veteran-hold (Aalborg 4)
Hugo Falberg blev aftenens helt, da han overraskende besejrede Lasse Luther. Hugo har nu scoret 2 af 3 mod stærke modstandere!

Jetsmark 2 kan dog holde juleferie på toppen med 13,5 point, tæt fulgt af Nørresundby 2 med 13 p
Aalborg 3 er nr 3 med 12 point, mens veteran-holdet er næstsidst med 5 point. Holdet har dog mødt de tre tophold i de første runder, så det bliver sikkert bedre efter nytår.

I A-rækken med hele 4 Aalborg-hold, var der rene klub-opgør i 3. runde. Og det endte i begge kampe med beskedne sejre på 2,5 – 1,5
De 3 af holdene er med helt fremme i tabellen, mens det afbudsplagede Aalborg 8 er placeret i den tunge ende af rækken.

I B-rækken blev det til 2 sejre mod Aars 3 og Skørping 4, Mens Aalborg 9 først spiller i Hjørring i aften. займ на карту без отказа без проверки срочно 20 лет

Sidste nyt!! DSA – Aalborg 9 er UDSAT pga vejret

Også i B-rækken er Aalborg-hold helt i top.
I denne række, hvor der blot er 6 hold, er der kun afviklet 2 runder.

Næste runde i hovedkredsturneringen spilles i uge 2 2022

Divisions-turneringen mangler at spille 3. runde.
Den afviklet søndag den 12. december, hvor 1. holdet i 1. division, spiller lokalopgør i Nørresundby, mens 2. divisionsholdet spiller ude mod Skørping.


3 Comments

  1. Knebent nederlag mod Nørresundby. I dagens lokalopgør lykkedes det lige akkurat bysbørnene fra solsiden at trække det længste strå med 4½-3½ i 1.divisionskampen på deres hjemmebane. Vi havde afbud fra Sune, så John gik ind på 8.bræt. Julefreden havde lagt sig over de fleste brætter og efter nogle timers spil stod det 2-2 efter remisser på 3., 5., 6. og 8.bræt. Så tabte Kasper til Svend Pedersen, mens jeg udlignede mod Michael Simonsen. Edgar fik remis mod Per A. og Jens tabte desværre i tidnøden mod Bjarne Hansen på 1.bræt, i et parti hvor jeg troede at Jens længe stod fint og ikke kunne tabe. Men, øv igen igen.
    Vi ligger dog lunt i svinget. I gruppen skete det besynderlige, at Esbjerg ikke mødte op til kampen mod Herning, idet de formodentlig påberåbte sig coronaforklaring..?

    1. Michael Simonsen

      Ja, nu hjælper jeg ikke mere med at stille brikker op i Aalborg Skakforening 🙂

  2. Kommentar til resultat/afgørelse i 1. division:
    Herning – Esbjerg 8 – 0 uden kamp ??
    Iflg divisions -turneringslederen har Esbjerg skf. fredag meddelt (og gentaget lørdag) at holdet ikke stiller op til kampen i Herning søndag pga corona.

    TL skriver så i sin begrundelse:
    Normalt skal en udeblivelse jfr turneringsreglementet betyde at et hold udgår af divisionsturneringen.
    På grund af coronasituationen har jeg dog valgt, at lade Esbjerg tabe med 8 – 0, og samtidig tildele holdet en advarsel, som betyder at holdet vil miste point ved andre overtrædelser af divisionsturneringens reglement.

    Med den hastigt voksende corona smitte i hele verden (også Danmark) synes jeg slet ikke det hænger sammen.
    Det er vel ikke bare for sjov skyld at Esbjerg beder om udsættelse, og jeg forstår slet ikke Herning og absolut ikke TL Hans Milter. Men smitten er måske ikke nået til Fyn endnu.
    Og husk! mange har stadig ikke fået det 3. stik mod corona.
    Hvis 8 – 0 resultatet står ved magt, kan det få store konsekvenser for flere af øvrige hold i rækken, også vores klub. Trist for det/de hold der må rykke ned, hvis dette ene resultat betyder at Herning redder sig. En trist og forkert beslutning. Den match bør spilles engang efter nytår, hvis corona tillader det.

    Preben Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights