Ifølge Anatoly Karpov i den glimrende bog ‘Verdensmestrenes miniature partier’ er miniarure partier, partier hvor den ene vinder inden for maksimum 35 træk. I samme genre, efter sin gevinst mod Allan T. Christensen skrev Carl Johan Andersen – “Jeg har sjældent følt mig så offerlysten og angrebsivrig! På dét punkt kunne nogle ´fedtspillere´(ingen nævnt, ingen glemt..!) godt lære noget! ”
Min spillestil er måske en smule anderledes end dette. Da Carl Johan og jeg måske er de der har flest partier her på klubbens hjemmeside besluttede jeg mig for at teste hans tese ved hjælp af lidt statistik fra vores sidste 5 gevinst partier postet her på siden.
Carl Johan – Rasmus Thøgersen 1-0 i 21 træk. (Holdskak)
Henrik Lunden – Carl Johan 0-1 i 29 træk (Klubturnering)
Carl Johan Andersen – Allan T. Christensen 1-0 i 35 træk (Horsens EMT)
Erik – Carl Johan – 0-1 i 26 træk (Horsens EMT)
Niels Chr. Davidsen – Carl Johan Andersen 0-1 i 19 træk (Himmerlands turneringen)
Søren – Peter Juul Pedersen 1-0 i 58 træk. (Klubturnering)
Søren – Sietske Greeuw 1-0 i 56 træk. (Politiken Cup)
Richard Farkas – Søren 0-1 i 70 træk (First Saturday)
Jesper Salomonsen – Søren 0-1 i 36 træk (Himmerlands turneringen)
Søren – Finn Winther 1-0 i 46 træk (Klubturnering)
Uden yderligere introduktion kommer hermed mit gevinstparti mod Evans’ Grabow på 75 træk:
p.s Jacob Wurtz havde under vores match en frygt for at blive fedtspiller besluttede derfor ofre sin officer for en bonde som modstander Henrik Svane gladeligt modtog og kviterede med en grimmase der passede – Alligevel lykkedes det meget imponerende for Jacob at holde remis. – Det er ok Jacob for min skyld må du meget gerne blive lidt mere fedtspiller som mig.
Ganske enkelt – stor kunst Søren. Temaet i åbningen minder om det berømte 6 match parti mellem Fischer og Spaskey. Partiet bør sendes ind som forslag til årets parti, eller i det mindste ligges ind på DSU+s hjemmeside
De bedste hilsener fra en fortabt fedtspiller.
Enig med Peter. Det er simpelthen en fornøjelse at overvære Sørens ultrapositionelle spil og imponerende analyser. Og selv om jeg et kort øjeblik troede at Søren var mør under partiet, da han satte fribonden på h7-h8 i slag, efter først at have solgt bonden på f3, så kunne jeg godt se at han havde fat i gevinstplanen (selv om Lg6-f7 havde været mere elegant!). Mht indledningsbemærkningerne, så mindes jeg en samtale mellem vore tidligere medlemmer Frank Andersen og (salig) Ole Lomholt. Frank var tilhænger af Carl Johans måde at afgøre partierne på, mens Lomholt godt kunne lide at file på stillingerne i det uendelige. Frank ‘rystede’ Lomholt med bemærkningen: “Hellere 18 knaldhårde stød end 80 bløde puf!”
Tak Bjarne, og tillykke med dagen. Sammenligningen mellem Frank og Lomholt egner sig bedst til sidst på julefrokosten.