Efter søndagens næstsidste runde faldt brikkerne næsten på plads for klubben 2 bedste hold i 2. division.
1. holdet tabte knebent 3,5 – 4,5 til Jetsmark 2, og dermed forspildte holdet sin sidste chance for oprykning.
I sidste runde i Aars møder holdet Nordre i en direkte duel om 2. pladsen.
Aalborg 2 tabte bundkampen til Aars/Nibe 2,5 – 5,5, og nedrykning er nærmest uundgåelig.

Men der er håb forude igen igen….
Tirsdagens 5. runde i mesterrækken flaskede sig for klubbens hold.
Aalborg 3 er dog lidt presset bagfra, men det er af Aalborg 4, der har haft en flot sæson indtil videre.
Og 5. holdet hjalp fint til ved kun at tabe 2 – 4 til Skørping, som nu synes helt tabt i oprykningskampen. Fin sejr til topscorer Steen Olav Engel (3 af 4), samt remis til Kaj Andersen, og til Davidsen mod Davidsen. Flot af Poul mod “troldmanden” (N.C.)

De to bedste M-hold mødte begge Nørresundby-hold.
Og Aalborg 3 sejrede med 4,5 – 1,5 over Nrs 2. Tre gange remis i toppen og sejre på de nederste 3. Mr. 100% Thomas Heine Bech – (5 af 5) måtte denne gang have klokken til hjælp (Dyhrs vinge faldt før træk 40) Stillingen var uklar, men Thomas mente bagefter, at han havde godt styr på stillingen. Sådan!!

Aalborg 4 vandt en klar sejr på 5 – 1 over Nrs 3. Dog en smule i overkanten. Konge, tårn og en bonde til hver – 110 % remis – så hvordan i alverden kan man vinde det (eller nærmere tabe). Men det var altså det der lykkedes for Normann, da Bent C (måske træthed) spillede kongen direkte i døden. Uforståeligt?? En kæmpegave.
Laursen var vist også heldig undervejs mod Peter Hove, men den unge Nørresundby spiller fik ikke det hele med. Men han skal nu nok komme efter det, den unge mand.
Holdleder Fjordside er holdet topscorer 4,5 af 5!!

Inden de sidste to runder fører Aalborg 3 med 22,5 point fulgt af Aalborg 4 med 20 p.
Skørping er treer med 17 point.
Det ligner helt klart Aalborg oprykning.

Aalborg 5 halede 1 point ind på Nørresundby 3 i bundkampen. Men måske rykker begge hold ned. Det sker, hvis to nordjyske hold må ud af 2. division.

Skørping 2 vandt topkampen mod Hobro i A-rækken, og ligner en sikker oprykker.
Aalborg 6 vandt 2,5 – 1,5 over Skørping 3, og holder 3. pladsen med samme pointtal som Hobro på 2. pladsen, som holdet møder i sidste runde. I Skørping blev det remis på de tre første brætter, mens reserven (min gamle sanglærer – det kom der ikke noget godt ud af) Orla Olesen sejrede.
Peter J. Halgren Madsen er holdets topscorer med 3 point af 4.

Aalborg 7 i B- rækken tabte 1,5 – 2,5 i Tranum med midterplacering til følge.
Jens Ole van de Werd vandt og han er holdets topscorer med 3 af 4!
Dejligt at se at 7. holdet ikke kender til ordet AFBUD. Flot!

6. og næstsidste runde afvikles i uge 9.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights