2 Comments

  1. Aalborg slutter fint af i divisionsturneringen. 1.division gr. 2 blev det efter nedturen i 6.runde med nederlaget på 7½-½ til NordreI til 4-4 mod Esbjerg, der blev nr. 2 i slutstillingen. Vi sluttede dermed på 5.pladsen med 26 points. Nordre rykker op og Viby spiller nedrykningskamp mod Øbro 2 fra 1.division gr. 1. Resultatet på 4-4 mod Esbjerg kom i stand med 6 remisser og en sejr til Sune på 4.bræt. Vi havde to reserver med. Svend Ole tabte på 7.bræt og Shagen spillede remis på 8. På 1.bræt spillede Edgar remis med IM John Rødgaard. Stillingen på https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=430&teamTourId=92#
    I 2.division gr. 4 sluttede 2.holdet af med et nederlag på 3½-4½ til Kjellerup. I betragtning af, at holdet stillede op med 8 reserver (det er vist rekord!), og den forventede score var 1,29, så var det et flot resultat. De tre nederste reserver Tobias, Oliver og Kevin vandt alle over deres højere ratede modstandere, og hvis Daniel Djaf også havde vundet sin gevinststilling på 5.bræt, så kunne det være blevet til en sensationel sejr. Johann stod for remissen. Nu sluttede holdet på en 6.plads med 25½ points. https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=434&teamTourId=92#
    Nedrykningen var afgjort på forhånd, da der skulle 5 hold ud af gruppen, som følge af, at 2.divisionerne forsvinder til næste sæson, se Skakbladet 2023-4. Til gengæld bliver der fire 1.divisioner, og vi bliver med 1.holdet placeret i den nordligste. Det var håbet, at Skørping kunne holde sig oppe, men de tabte til Skive i sidste runde. Nu bliver der så fire nordjyske hold, Skørping, Aars, Aalborg 2 og Nørresundby, der skal ned i Mesterrækken.

  2. Første runde i 1. division gruppe 4 sluttede med en yderst tilfredsstillende 5,5-2,5 udebanesejr til Aalborg over Skive. Et resultat – lidt bedre end Professor Elos forventninger – der betyder, at vi foreløbigt ligger på en delt førsteplads sammen med Viborg. Vurderet ud fra første rundes holdopstillinger kunne Jetsmark dog godt ligne divisionens favorit.

    På 1. bræt leverede Henrik Danielsen en gedigen overraskelse. Da han med hvid tabte til Claus Støvring, der er ratet så meget lavere end Henrik, at det formodentligt er tæt på, at Henrik skal score 6/6 i de resterende partier for at bevare sit rating. Om nederlaget skyldes en voldsom forkølelse, debutantnerver eller noget helt tredje, skal jeg ikke kunne sige. I hvert fald ofrede Henrik en bonde i åbningen for aktivt spil og en d-bonde med royale ambitioner, men pludseligt gik alt galt for hans kongelige majestæt på c1.

    På 2. bræt fik Edgar et lidt bedre slutspil med sort i en London mod Phillip Nielsen. Vandt derefter en kvalitet og siden partiet. Det så sikkert ud fra hvor mexicanske vindmøllekonstruktørs side.

    På 3. bræt blev stillingen hurtigt ubalanceret. Hele tiden så det dog ud til at Sune stod lidt bedre mod Henrik Smedemark. Især efter at modstanderen ofrede et tårn for to af partiets mange fribønder. Det var tricky, men blev kørt hjem af vor mand bag baren på Dice’N’Drinks.

    På 4. bræt stod jeg passivt og næstbedst hele vejen igennem mod Claes Løfgren. Som en skivemand efterfølgende konstaterede havde jeg en stilling, der lignede noget jeg ville tabe på tid. Heldigvis kom jeg i sidste øjeblik op med en fin plan, der udlignede, hvorefter jeg tilbød remis med partiets dårligste træk. Heldigvis tog min modstander imod.

    Elena var den første der var færdig. For mig så det ud til, at Per Nielsen hurtigt fik udlignet, i noget der lignede en Philidor struktur. Men muligvis har jeg bare misforstået noget, for kort efter var han tydeligvis i gang med at tabe.

    Efter en tyve træk var Bjarne iflg Sune i gang med at blive kørt over af Jørn Hvid. Jeg synes nu ikke det så så slemt ud. Det gjorde Bjarne og Jørn vist heller ikke. Remis blev det i hvert fald.

    Dagens længste og mest omskiftelige parti stod Volmer og Morten Fabrin for. Det endte med kun to konger på brættet, efter at Fabrin havde ført med en bonde, derefter tabt en bonde i stedet for at vinde en mere. Herefter missede Volmer en gevinst i et tårnslutspil, tabte en bonde. For slutteligt at vælge en længere omvej til remis. Volmer nåede lige præcis hjem og på stadion til 2.halvleg og målene i 3-3 kampen mod Vejle. Alt i alt vel rimelige resultater for Morten, Volmer, AAB og Vejle alt taget i betragtning.

    På 8. bræt vandt reserven Svend Ole over Knud Peter Jensen. For mere om dette og Volmers ikke spillede gevinst kom til træningen i morgen 🙂
    VH Jacob
    https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=491&teamTourId=107

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights