Pinsesøndag d. 19. maj afholdes Dansk Skakunions årlige pokalstævne for 4 mands hold på Hotel Scandic i Odense. Aalborg Skakforening har ret til at stille med adskillige hold i den forbindelse til både eliterækken (ingen restriktioner mht. mht. alder, nationalitet og spillestyrke), bredderækken (holdets ratinggennemsnit må højst være 1800 for de 4 spillere), seniorrækken (m/k over 60 år / 50 år) samt juniorrækken (under 20 år).
Mere om pokalstævnet på DSU’s hjemmeside.
Ved Hovedkredsens udtagelsesstævne til pokalturneringen, der blev spillet i efteråret, vandt Aalborg Skakforening nemlig 1.- og 2. pladsen i både elite- og i bredderækken. Derfor kan klubben i princippet stille med 2 elitehold, 2 breddehold samt et valgfrit antal senior/junior-hold.
I den forbindelse arrangeres der træningsaftener i klubben over de fire næste tirsdage: d. 23/4, 30/4, 7/5 og 14/5. Betænkningstiden til pokalstævnet i Odense er 20 minutter til hele partiet + 5 sek. pr. træk fra træk 1, og derfor vil vi på træningsaftenerne i klubben fokusere lidt på partier med 20 minutters betænkning. Nogle af klubbens topspillere vil ligeledes øse ud af deres viden og erfaringer, så pokalspillerne kan blive godt udrustet til pinsen.
Mød derfor op i klubben de nærmeste tirsdage, hvis du har lyst til at spille pokalskak, så finder vi ud af, hvordan holdsammensætningen bliver.
vil gerne deltage i holdskak kan ikke på tirsdag barca tæver bayern.
Det er en skam at pokalfinalen ikke er dagen efter ChL finalen – så vi kunne få Per med til pokalfinale direkte fra Jomfru Ane Gade og i topform i hvert fald de første runder
God ide med træning. Jeg er ofte travl om tirsdagen eller doven. 🙂 Jeg vil forsøge at komme forbi.
Rundeskema fra tirsdagens pokaltræning ligger nu under ‘Klubliv’ samt her. Torben Winkler fører! Vel mødt næste tirsdag i forsøget på at vælte ham af pinden!
Status efter 2. turneringsaften i pokaltræningen: Torben fører stadig med +1,39 forfulgt af Martin med +1,2 og Hans Engen på tredjepladsen med +0,91.
Status efter 3 ud af 4 pokalaftener: Uffe Kristensen har snuppet den gule førertrøje med +2,85. Torben Winkler holder fast i 2. pladsen med +1,85, og Martin Nielsen ligger til den 3. podieplads med +1,21. Se turneringstabel her. Sidste pokaltræningsaften afholdes næste tirsdag d. 14/5 kl. 19.30, hvor de endelige hold til pokalstævnet sættes.
Hej Mads
Sidste tilmeldingsfrist er den 10. Maj ifølge indbydelsen. Seniorholdet stiller op som følger: Kurt – Hugo – Hans Peter og Arne.
Lyder godt. Jeg taler med Bjarne om, hvordan vi ellers stiller op!
Jeg står til rådighed til pokalstævnet.
Kommer ind til klubben på tirsdag.
Det lyder godt, Aage. Vi ses tirsdag.
Jeg skal ikke spille med i pinsen, men jeg regner stærkt med at møde op i klubben på tirsdag for lige at få rykket lidt brikker igen 🙂