Holdskakken starter i næste uge

I næste uge starter holdskakken i 7.hovedkreds (Nordjylland) og søndag 1.november spiller 1.holdet første runde i divisionsturneringen med en hjemmekamp mod Kjellerup. Hovedkredsturneringen kan følges på7 hk holdskak mens divisionsturneringen ses på 1. division, gr. 4.
Aalborg Skakforening har 4 hold med i Mesterrækken, 3 i A-rækken og 2 i B-rækken. De første 3 runder i mesterrækken byder på hjemmekampe om tirsdagen, men i A- og B-rækken er der enkelte udekampe. Aalborg 7 skal således til Frederikshavn 26/10 og Aalborg 10 til Skørping 23/11. Ellers foregår det om tirsdagen. Vær opmærksom på dette, hvis der skal udsættes partier i klubturneringen! Der kan eksempelvis godt spilles udsatte partier søndagene 1/11 eller 29/11 for spillere, der ikke er med på 1.holdet.
Arne sender planer ud til holdlederne, og vi beder disse om at informere spillerne. Skulle der (undtagelsesvist(!)) være afbud, så er vi naturligvis behjælpelige med at finde reserver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Verified by MonsterInsights