Efter søndagens to kedelige nederlag til divisionsholdene, gik det bedre for klubens fem øvrige hold i hovedkredsens turnering:  3 sejre og 2 uafgjorte!

Mesterrækken:
Aalborg 3   –  Skørping 1         5 – 1
Aalborg 4   –  Aars/Nibe 2      4 – 2

Meget flot resultat af Hans Engens hold mod (et lidt svækket) Skørping-hold, der ofte har det svært mod Aalborg hold. (Hans har skrevet ref. se under “5. runde af holdturneringen”) Og hvilket parti af holdlederen! Flot!

4. holdet gjorde det også godt, og holdet ligger ganske lunt placeret med 15,5 point. Holdet kan spille helt frit i de to sidste runder.

Aars/Nibe tabte overraskende  i Nørresundby, og oprykningen synes ikke helt så sikker mere, da holdet har det sværeste program tilbage.

I 6. runde er der topopgør mellem Aars/Nibe og Aalborg 3.  En Aalborgsejr her, vil øge spændingen frem til sidste runde. Muligheden for at 3. holdet afløser 2. holdet i 2. division er stadig til stede.  2. holdet er dog ikke rykket ud endnu, men svært ser det ud.

Topstillingen  inden de sidste to runder i mesterrækken:

1. Aars/Nibe 1           20,5 p

2.  Aalborg 3               18,5 p

3.  Nørresundby         17,5 p

Oprykkeren skal findes blandt disse tre hold.

 

A- rækken:
Hobro            –   Aalborg 5      2 – 2
Skørping 2   –   Aalborg 6      2 – 2
Skørping 4    –   Aalborg 7     1 – 3

Vigtig sejr til Per J & co i den livsvigtige bundkamp. Holdet er nu 3 point foran Skørping-holdet, inden de sidste to runder (8 partier), så chancen for tre A-hold igen i næste sæson er stor. Dog mangler holdet to svære kampe, bl.a. topholdet.

6. holdet leverede også et flot resultat mod Skørping 2, mens topkampen i Hobro også sluttede med pointdeling.

I den anden topkamp vandt Jetsmark 3  klart, og holdet fører med 14,5 point, 2 flere end Hobro og Aalborg 5. Men i næste runde er der ny topkamp: Aalborg 5 – Jetsmark 3… så med hjemmesejr er chancen for 1. plads stadig til stede.

Som det ses mødtes Aalborg og Skørping i tre matcher.
Resultat 10 – 4 !!

2 Comments

  1. For de klubmedlemmer, der har hang til statistik, kan jeg fortælle, at den individuelle topscorerliste p.t. er som følger:

    Fire spillere har en score på 100%:
    Christian Volmer Nielsen (4/4)
    Svend Ole Hosbond Poulsen (2/2)
    Kurt Pedersen (1/1)
    Poul Davidsen (1/1)

    Fire spillere har scoret mere end 1 point over forventet:
    Christian Volmer Nielsen (+1,7)
    Karl Henrik Laursen (+1,18)
    Kasper Antonisen (+1,14)
    Karl Sperling (+1,05)

    De to mest benyttede spillere:
    Hans Peter Rasmussen (11)
    Arne Fjordside (10)

    I alt har klubben benyttet 49 spillere i sæsonen indtil videre.

    Aalborg 5 er både det hold, der har opnået den højeste procentvise score af brætpoint (62,5%), og de er det hold, der har scoret mest over forventet (+2,19) skarpt forfulgt af Aalborg 4 med +2,17.

    Uanset hvad man for øvrigt måtte mene om ratingsystemet, må det siges, at det er temmelig godt til at forudsige præstationer set over hele klubspektret: I 200 partier har Aalborg-spillerne samlet set overpræsteret med sølle +2,79. Det er da tæt på!

    1. Carl Johan Andersen

      Kære Mads. Du ved bedre end nogen, at mine fag som gymnasielærer ikke inkluderede matematik, men jeg kan alligevel ikke dy mig for at stille spørgsmålstegn ved din glæde over ratingsystemets påståede evne til “at forudsige præstationer over hele klubspektret”! Og “hele klubspektret” må vel indbefatte enkeltmands-præstationer, altså ikke kun holdspillerne.? Og her er det så , at jeg i al fredsommelighed vil pege på, at jeg ved slutningen af forrige sæson havde (vist nok) 1782 i rating, hvilket placerede mig som nr. 39 på styrkelisten! På den baggrund stiller jeg mig stadig skeptisk overfor ratingsystemets retfærdighed! Men det er vel med ratingsystemet som med demokratiet: det er ikke perfekt, men man har ikke noget bedre.
      Og så syes jeg iøvrigt, du burde offentliggøre din flotte gevinst over mig her for nylig, gerne tilsat dine noter.
      Carl Johan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights