Pige-sejr i Aalborg JGP

Sæsonens første Junior Grand Prix stævne blev lørdag afviklet i Aalborg skakforenings lokaler med 44 deltagere, heraf halvdelen i begynderklassen.

Og stævnet blev som sædvanlig afviklet i god ro og orden, og de unge mennesker havde helt bestemt nogle hyggelige timer ved skakbrættet .

I bedste gruppe var Aalborg for en sjælden gangs skyld ikke repræsenteret.
Det endte med en sikker og meget fortjent sejr til Pernille Højer med 6,5 point. Jetsmark-pigen har vist meget stor fremgang det sidste års tid.

Gruppe 2 og 3 var slået sammen til en gruppe med 14 deltagere.
Sikker vinder blev Christian Samuelsen, Skørping.
Ture Jungberg Nielsen sluttede som nr. 4 med 8 point, mens søsteren Freja fik andenpræmie i gruppe 3 med 7,5 point.
Katrine Eskildsen opnåede 6 point, mens en halvsløj Aryan Bennerjee (4 p) måtte udgå inden de sidste runder var spillet.

I begyndergruppen var der også sikker pige-sejr til Louise Mygind, Skørping, mens Rasmus Hagensby fra Aalborg blev en flot nr 2. Dermed har Rasmus sikret sig oprykning til Grand Prix grupperne. Til lykke!
Samuel Hvidager blev en flot nr. 5 i sin debut!
Desuden deltog Isak Søndergaard, Oliwer Ferenc, Sebastian Simonsen og Asbjørn W Dalsgaard fra juniorklubben i turneringen. For de sidste tres vedkommende, var det også deres første turnering.

 

Se også  www.dssnord.dk  hvor juniorleder Hans Engen har lagt billeder og tavler ind fra den hyggelige dag.

 

1 Comment

  1. Billeder kan nu også ses fra stævnet
    Se link ovenfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights